Oversigt

16.05.2008

Racerløb med nanomotorer

Vrooomm!! Lugten af benzin og brændt gummi. Det er nogle af de ting, som vi normalt forbinder med et racerløb. Men for nylig er der blevet afholdt et helt andet slags race – et racerløb mellem nanomotorer.

En nanomotor er et molekylært apparat, der omdanner energi til bevægelse. Udviklingen af de små motorer er et vigtigt skridt på vejen mod fremtidens nanomaskiner, hvori motorerne skal tjene som energikilder. De små motorer er ofte lavet guld og platin nanotråde og anvender brintoverilte til fremdrift.

De nyeste modeller af nanomotorer, udviklet af forskere fra Arizona, er 10 gange mere effektive end de ældre modeller, der med en top hastighed på 10 mikrometer pr. sekund er alt for langsomme og ueffektive til praktisk anvendelse.

Forskerne fra Arizona har tunet deres motorer ved at indsætte kulstofnanorør i platintrådene. Dette øgede top hastigheden til 60 mikrometer pr. sekund. Derudover har de optimeret brændstoffet ved at tilsætte hydrazin, et stof der også anvendes i raketbrændstof. Herved kom tophastigheden op på hele 94-200 mikrometer pr. sekund.

Den nye top tunede motor deltog i et racerløb mod forskellige typer af nanomotorer. Da nanomotorerne i sagens natur er ret små, er et målfoto nødvendigt. På dette ses den afstand som de fire deltagende motorer tilbagelagde som grønne streger. Den nye motor er ”c”, og den blev således kåret som suveræn vinder af løbet. Forskerne fra Arizona kan altså godt lade champagnepropperne springe.

Skrevet af Dorthe Ravnsbæk kl 09:46 | Kommentarer (0) | Permalink

17.04.2008

Fascinerende nanobillede: Spring for dit liv

Da forskeren Geoff Brennecka ville tage et billede af en af hans tantalumoxid krystaller i et scanning elektron mikroskop , blev resultatet slet ikke, som han havde forventet. Vedkommende, der have brugt mikroskopet før ham, havde nemlig ikke rengjort det ordentligt, og der var derfor små dråber af polystyren tilbage i apparatet. Disse dråber fastgjorde sig til overfladen af Geoffs krystal på en ret fantastisk måde: De små dråber ligner en mand, der løber for sit liv mod kanten af en klippe.

Geoff så straks det kunstneriske potentiale ved denne fejl og farvelagde billede, hvorefter han tilmeldte det til The Science as Art Competition 2008. Her vandt billedet en anden plads.

Det er sjældent, at der kommer noget godt ud af fejl i laboratoriet, men denne fejl gav altså et fascinerende nanobillede af en verden, der er usynlig for det menneskelige øje.

Skrevet af Dorthe Ravnsbæk kl 08:00 | Kommentarer (0) | Permalink

28.12.2007

Årets mest læste nanoteknologi artikler

Hvilke artikler fra i år har været de mest læste her på nanovidenbanken?

Listen er som følger:

10. Top 5 Forskning 2006
Det bedste forsking inden for nanoteknologi i 2006

9. Nanogenerator som strømforsyning
Nu kan man danne brugbart strøm ved ens egen bevægelser.

8. Nanokrystallinske coatings
Super stærk og holdbare beskyttelse til alle former for overflader.

7. NanoByg Projektet
Byggeriet har kig på mulighederne i nanoteknologi.

6. Fremtidens målrettede kræftmedicin I – princippet bag targeted drug delivery
Principperne bag målrettet kræftbehandling med nanopartikler

5. Nanoprodukter i Demolab 2
Om: Nanoteknologien der giver bedre fødevare. Vinduer som selv kan blokere for solens stråler.

4. Fremtidens målrettede kræftmedicin II – eksempler på targeted drug delivery
Eksempler på målrettet kræftbehandling med nanopartikler

3. Magnetiske Nano-partikler mod kræft
Visualisering og behandling af kræft med magnetiske nanopartikler.

2. Nanoprodukter i Demolab 3
Om: Lugtfri sokker. Super isolerende indlæg til dine sko. Stoffer som er specielt vandafvisende.

1. Nanoprodukter i Demolab 1
Om: Mere holbare tennisbolde. Bedre golfkugler. Lette nanomaterialer til ketsjer og cyklen.

Skrevet af Esben Kjær Unmack Larsen kl 00:04 | Kommentarer (0) | Permalink

22.10.2007

Kåring af de bedste videnskabelige billeder af nanoverdenen

The International Scanning Probe Microscope Image Prize 2007 (SPMage07) har kåret vinderne af konkurrencen om de bedste billeder optaget med Scanning Probe Mikroskoper (SPM). Der var omkring 300 billeder fra hele verden, som var med i udvælgelsen.

Alle billederne var dannet med et SPM apparat. Med SPM kan man gengive overfladers højdetopografi med en opløselighed ned på atomart niveau. SPM er en samlet betegnelse for skanningsmikroskoper, hvoraf de to mest anvendte er ”Atomare Kraftmikroskoper (AFM)” og ”Skanning Tunnel Mikroskoper (STM)”

Formålet med konkurrencen har været at skabe fokus på vigtigheden, og de innovative bidrag, som forskning inden for SPM har ført til i de sidste 20 år, samt give den almene befolkning et indblik i nanoverdenen.
Man kan se de fem utroligt flotte billeder som vandt konkurrencen på ”SPMage07”. Personligt er jeg mest imponeret over billedet af de røde blodlegemer fra mennesker – dan din egen mening her .

Skrevet af Anders Bodholt Nielsen kl 20:48 | Kommentarer (0) | Permalink

02.06.2007

Top 5 Forskning 2006

Ny artikel på NANOvidensbank.dk

Top 5 forskningsprojekter i 2006 ifølge Josh Wolfe
For godt et års tid siden kom Josh Wolfe hos det kendte magasin Forbes med en top ti over nanoprodukter i 2005. Nu er han tilbage med en opsummering over de fem største forskningsmæssige gennembrud vi har været vidne til i 2006.

Læs artiklen her.

Skrevet af Jeppe Lyngsø kl 10:17 | Kommentarer (0) | Permalink

13.05.2007

Verdens længste kulstofnanorør

Forskere fra University of Cincinnati har fremstillet de længste alignede flervæggede kulstofnanorør. Et af problemerne med kulstofnanorør har været at finde succesfulde metoder til fremstilling af rørene. Dette problem ser det nu ud til, at man har fundet en fornuftig løsning på.

Kulstofnanorør besidder mange unikke og usædvanlige kemiske, fysiske og mekaniske egenskaber, der gør dem velegnede til mange typer af anvendelser. De spås derfor en stor fremtid inden for mange af nanoteknologiens områder.
Man kan læse om den nye fremstillingsmetode af rørene her.
Desuden kan man læse mere om kulstofnanorør i artiklen: De fantastiske rør

Skrevet af Anders Bodholt Nielsen kl 19:56 | Kommentarer (0) | Permalink

26.09.2006

Nanotech Briefs kårer nano50

NASAs Nanotech Briefs kårer årets top 50 indenfor nanoteknologier, nanoprodukter og nanoudviklere. Her kåres de nanoteknologier, nanoprodukter og nanoudviklere, der har haft – eller forventes at få – betydelig indflydelse på state-of-the-art nanoteknologi.

Vinderne – hovedsagligt amerikanske aktører – kan findes på listen her Nano 50 Awards . En tur rundt på deres hjemmesider er en spændende oplevelse. Personer og designs, præsenteret her, repræsenterer det ypperste indenfor nanoteknologi og må forventes at kunne føre nanoteknologien et skridt nærmere en bredere kommercialisering. Dog betyder overvægten af amerikanske aktører ikke, at der kun foregår spændende og betydende ting på nanoområdet i USA. Der foregår forskning, udvikling og kommercialisering af ligeså høj værdi andre steder i verden, og selvom USA måske nok er i førersædet lige nu, så afspejler den procentvise fordeling af vindere i undersøgelsen ikke, hvordan fordelingen i den virkelige verden er, men mere hvem der har indsendt ansøgninger om at blive nomineret.

Nanotech Briefs er et digitalt magasin om nanoteknologi og MEMS, der udkommer månedligt fra udgiverne af NASA Tech Briefs.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 15:47 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

09.02.2006

I’ll be there in a nano

iPod Nano - nanoteknologi eller hype? En kommentar med på vejen til udviklingen af fremtidens nanoelektronik.

I en glimrende artikel om nanoteknologi erklærer PhysOrg.com, at “Nano has officially become the most misused word in the English language.”, og fortsætter:

“Everything from the Ipod Nano to anything smaller than a Mac truck gets “nanoed” by clueless – or savvy, take your pick – marketing experts. It’s crept into everyday use as well: “I’ll be there in a nano.” Sure you will.”

Så er det rimeligt at markedsføre iPod Nano under det navn? iPod Nano er godt nok imponerende tynd, men dog ikke så tynd, at det i sig selv placerer den i kategorien ”nanoteknologi”. Før jeg går videre, vil jeg gøre opmærksom på, at ” nano ” kommer af det græske ord for ”dværg”, og ikke er en forkortelse af ”nanoteknologi”. Apple kan altså med rette gøre krav på ordet i forbindelse med deres ”dværg” af en afspiller lige så vel som alle andre - ligegyldigt om det er nanoteknologi eller ej. Spørgsmålet om hvorvidt iPod Nano repræsenterer nanoteknologi eller ej er et ganske andet. Den er åbenbart så meget nanoteknologi, at det lykkedes for den at komme med på 2005 listen over de ti bedste nanoprodukter (eller bør jeg så kalde det nanoteknologi-produkter) kåret af det velansete magasin Forbes/Wolfes Nanotech Report. Begrundelsen herfor kan du læse i denne artikel og er kort fortalt, at der i iPod Nano indgår komponenter med strukturer finere end 100 nm. Det forklarer dog ikke, hvorfor alle andre produkter, der indeholder sådanne komponenter, ikke er på listen. For iPod Nano er langtfra det eneste produkt, der anvender disse teknologier, men er dog det eneste, der endte på listen – så noget af et effektivt markedsføringsstunt, har det alligevel været at betegne varen med ”nano”.

Det er rigtigt, som artiklen i PhysOrg.com beskriver, at halvlederteknologien har bevæget ned på nanoskalen, fx gennem nanolitografi , hvilket muliggør processorer med millioner af nanoskala transistorer, der er hurtigere, bruger mindre energi og producerer mindre varme. Mikroelektronik-virksomheder er dybt involveret i nanoteknologi, både hvad angår teknikker til at formindske kendte CMOS teknologier og udviklingen af nye teknologier, der kan tage over, når dem, vi har i dag, ikke kan miniaturiseres yderligere.

NanoMarkets spår, at en tredjedel af alle DRAM hukommelser er erstattet med ”nano-hukommelse” i år 2010, og udgør et marked på 7 mia. dollars (mod 25 mia. dollars for det almindelige DRAM marked i 2005). MRAM (magneto resistive memory) vil udgøre den største andel. Du kan læse mere om MRAM i nederst i denne artikel .

Skal udviklingen med miniaturiseringen fortsætte, er en intens forskning indenfor mikroelektronik nødvendig. På kort sigt kan miniaturiseringen varetages ved blot at mindske dimensionerne på de CMOS teknologier, vi har i dag, men på længere sigt er mere radikale udviklinger nødvendige. Det kunne være at integrere transistorer af kulstofnanorør, der har vist sig at have egnede elektriske egenskaber, men der er stadig store udfordringer forbundet med dette, og der kommer til at gå mindst 10 år, før det er muligt. På endnu længere sigt er der brug for noget mere revolutionært, hvis udviklingen skal fortsætte. Det kunne være molekylær elektronik eller kvantecomputere. Udviklingen af disse teknologier er en kæmpe udfordring taget i betragtning, hvor lille vores viden på områderne er i dag.

Hvad vi i dag opfatter som en simpel reducering af chip-dimensionerne, er et resultat af komplicerede forbedringer af vigtige bestanddele af chippen, såsom fx det anvendte dielektrikum. Disse materialer er allerede enormt sofistikerede, og evnen til at kunne levere endnu bedre resultater afhænger af præcis kontrol med disse materialer på nanoskalaen.

Personligt er jeg uenig i iPod Nano’s placering på top ti listen, hvilket dog hverken gør selve produktet mindre fedt eller mindre nano. Man kan sågar argumentere for, at den indeholder nanoteknologi – og som sådan er den en værdig repræsentant for alt det elektronik, der i dag har bevæget sig ind i nanoverdenen.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 02:59 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

02.01.2006

Det “lækreste” nanoteknologi i 2005

Så er nytåret forhåbentligt vel overstået og flere spillere indenfor nanofeltet kårer årets top nano nyheder og fremskridt. Technology Review bragte et interessant udvalg af, hvad de anser som de fem vigtigste fremskridt, som 2005 førte med sig indenfor nanoteknologi:

1. Bedre udnyttelse af solens energi: Fremskridt i solcelleteknologien fører til billige og fleksible solceller baseret på nanopartikler indstøbt i en film. Solcellerne er godt nok mindre effektive end konventionelle solceller, men er til gengæld billigere at producere og kan anvendes i vinduer og stof til telte, tasker med mere.

2. Lettere, mere effektive og sikrere batterier: Litiumbatterierne forbedres og kan anvendes i apparater med højt energiforbrug såsom ledningsløse værktøjer og hybrid biler - måske endda gøre elbiler til fremtidens køretøj.

3. I retning mod selvsamlende systemer: En futuristisk nanoteknologisk drøm er at lave et apparat, der blot skal forsynes med råmaterialer og derudfra kan samle ting nedefra-og-op. En sådan fremstillingsform vil spare energi og medføre mindre spildmateriale samt nedskære forbruget af giftige kemikalier i industrien. Selvom der stadig er lang vej, er der i 2005 gjort fremskridt i den rigtige retning.

4. Nanomedicin: Dette år frembragte følsomme nanosensorer, der kan detektere sygdomme på et meget tidligt stadie – således kan behandlingen starte i tide. Nanopartikler kan bruges til opdagelse, undersøgelse og målrettet og personlig behandling af kræft. Dette vil mindske bivirkningerne af kræftbehandling i forhold til kemoterapi og strålingsterapi.

5. Universal Memory: Lagring af data uden vedvarende forbrug af strøm og som alligevel hurtig kan hentes frem.

Til sisdst sluttes af med en note om nanoteknologi og miljø: Nanoteknologi løser teknologiske udfordringer og antallet af produkter på markedet er stigende, men nanoteknologiske produkter må naturligvis også være sikre. De samme egenskaber, som gør nanoteknologierne så fantastiske og interessante, kan også udgøre en fare for miljøet og vores krop. I dette år har der været en voksende indsats for at afdække miljømæssige og helbredsmæssige effekter af nanomaterialer.

Læs mere på: www.technologyreview.com/NanoTech/wtr_16096,318,p1.html

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 01:59 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

21.12.2005

Verdens mindste bil

Forskere på Rice University har bygget verdens mindste bil – den er så lille, at der kan sidde mere end 20.000 af dem ved siden af hinanden på et menneskehår. Hele bilen er kun 3x4 nm stor og består af et understel med affjedrede og frit roterende akser af organiske kemiske forbindelser. Hjulene er såkaldte buckyballs – runde fodboldlignende molekyler af kulstof – der hver består 60 kulstofatomer.

Buckyball

Selvom andre forskningsgrupper tidligere har lavet nanoskala objekter med form som en bil, er dette den første af sin slags, der faktisk kan køre som en bil. Det vil sige den kører på fire hjul i en retning vinkelret på bilens akser. Det lykkedes dem at vise, at bilen ikke blot gled henover overfladen, men ren faktisk kørte henover den. Til at vise dette anvendte de et Skanning Tunnel Mikroskop (beskrevet i ordbogen).

Credit: Y. Shira/Rice University

Nanobilen er frugten af en forskningsgruppe og otte års arbejde. Fremstillingen (syntese) var ikke ligetil, og især det at sætte hjulene på uden at ødelægge resten af bilen var vanskeligt.
Nanobilerne kan sættes i bevægelse på en guldoverflade ved at opvarme guldoverfladen til 200 °C. Det kan ikke forudsiges på forhånd om bilen vil køre forlæns eller baglæns, men når den først er i bevægelse, vil den fortsætte med at køre i den retning, så længe temperaturen holdes. Forskerne har også vist, at de ved at anvende et elektrisk felt kan styre kørselsretningen. De har sågar fulgt arbejdet op og designet en lille lysdreven motor til bilen, der består af 30 kulstofatomer og nogle svovlatomer, men den fanger ikke nok lys til at få bilen til at køre på guldoverfladen, da guldet absorberer for meget lys. Også en nanotruck, der kan bære en last, er det blevet til.

Udover at være den første enkelt-molekyle bil, baner den vejen for andre molekylære maskiner, siger forskerne bag bilen. ”Syntese og testning af nanobiler og andre molekylære maskiner giver et vigtigt indblik i vores undersøgelser af bottom-up molekylær fabrikation,” udtaler forskningsleder professor James M. Tour. ”Vi vil gerne engang kunne flytte objekter og udføre arbejde på en kontrolleret måde på den molekylære skala, og disse køretøjer er gode udgangspunkter for det. De hjælper os til at lære de basale regler.”

Nanobilen beskrives i oktoberudgaven af det videnskabelige tidsskrift Nano Letters.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 13:21 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink