Smid toiletbørsten ud og lad nanoteknologien tage over
Der er nok ikke mange af os, der ligefrem nyder at gøre toilet og badeværelset ren. Men i fremtiden kan vi måske smide toiletbørsten ud og bruge en stor del af rengøringstiden på sjovere gøremål. Ved hjælp af nanoteknologi bliver det måske muligt at gøre rent blot ved at trykke på en kontakt.
Ved tryk på kontakten vil der blive tændt for noget særligt lys, der aktiverer titan dioxid (TiO2) nanopartikler, der dækker rummets og toilettets overflader. Når lyset rammer partiklerne, reagerer de med ilt og vanddamp i luften. Under denne proces nedbrydes de organiske forbindelser, der sidder på overfladerne. Da snavs og bakterier hovedsageligt består af organiske forbindelser, renses overfladerne, når lyset tændes, og overfladerne er således rengjort.
Teknologien bruges allerede til rensning af bygningsfacader som f.eks. på
Marunouchi bygningen
i Tokyo. Det bruges også i
selvrensende vinduer
, som allerede findes på markedet.
Hvorfor er det så en nyhed at bruge det på et toilet? I dag kræver teknologien at titan dioxid nanopartiklerne aktiveres af ultraviolet stråling fra solen, og de selvrensende overflader kan således kun bruges udenfor. Derfor arbejder forskere fra
Institute for Nanoscale Technology
i Sydney på at modificere partiklerne, således at de kan aktiveres af andre lyskilder – og forskerne er optimistiske omkring mulighederne for at få teknologien til at virke med indendørs lys, hvilket helt sikkert vil lede til en helt serie af nye selvrensende produkter til både hjemmet og industrien.
Produkter med nanoteknologi strømmer ind på markedet
Hver uge kommer der 3-4 nye produkter med nanoteknologi på markedet. Det kan man se i listen over nanoprodukter i USA kaldet “
nanotechnology consumer product inventory
”, der opdateres af Project on Emerging Nanotechnologies.
Et af de nyeste produkter er
tandpasta med nanopartikler af kalcium peroxid
, som er det ene af ni forskellige tandpastaer, der indeholder materialer baseret på nanoteknologi. Varer inden for sundhed og sport, som f.eks. kosmetik, udgør
solcreme
, med en andel på 60%, den største del af produkterne på listen. I alt er der nu registreret over 600 nanoprodukter i verdnen, men tallet for Danmark er nok lidt lavere.
Inden for produkter med materialer i nanostørrelse er
sølv-nanopartikler
et af de mest brugte i over 143 produkter. Sølv har man i lang tid vidst har en antibakteriel effekt, og derfor er man begyndt at bruge det til blandt andet lugtfrie sokker. Det andet mest brugte nanomateriale er
kulstof nanorør og fullerener
, som blandt andet bruges til at styrke tennisketsjere.
Hvordan befolkningen opfatter nanoteknologi er den usikre faktor i forhold til nanoprodukter. Som lederen af Project on Emerging Nanotechnologies, David Rejeski, siger:
Befolkningens tillid er jokeren i forhold til nanoteknologiens fremtid. Hvis regeringen og industrien ikke arbejder sammen om at opbygge befolkningens tillid til nanoteknologi, vil forbrugerne måske vælge produkter med ’indeholder ikke nano’ etiketter i fremtiden og investorer vil investere andetsteds.
Rejeski forsætter:
Brugen af nanoteknologi i produkter til forburgere og til industrien vokser hurtigt og de produkter, der er listet i Project of Emerging Nanotechnologies inventory, er kun toppen af isbjerget. Befolkningens forestilling om risici – både de reelle og de forestillede – kan have store økonomiske konsekvenser. Hvordan forbrugerne reagerer på disse tidlige produkter – inden for fødevarer, elektronik, sundhed, tekstiler og biler – er en lakmustest for en større markedsaccept af nanoteknologi i fremtiden.
Forleden købte min kæreste tilfældigvis noget
plaster som indeholdte sølvioner
. Disse sølvioner er jeg ret sikker på er
lavet som nanopartikler
. Men når man læser om produktet står der ikke noget om nanopartikler eller nanoteknologi. Dette kunne tyde på at producenten helst ikke vil skrive, at der er nanopartikler i plasteret, da de er i tvivl om forbrugernes reaktion.
Fylder din DVD eller CD samling efterhånden også lige rigeligt? Er du også træt af, at skiverne roder ovenpå stereoanlægget eller ligger i de forkerte covers? Hvad siger du så til en ny type disk, hvorpå du kan lagre hele din DVD samling…og ikke kun din, men også dine venners, din families og dine naboers? Sådan en type disk er i øjeblikket ved at blive udviklet ved hjælp af nanoteknologi.
Forskere i Australien er ved at udvikle dette nye format af optisk disk optagelse, som de forudsiger, vil kunne lagre op mod en petabyte – 200.000 gange så meget som en almindelig DVD. Teknologien bygger på brug af metalliske nanostave. Ved at bruge komponenter i nanoskala vil data kunne lagres i op til 300 lag og i fem dimensioner: tre rumlige samt farve og polarisation. Forskerne bag projektet regner med, at det nye disk format vil være kommercielt tilgængeligt indenfor de næste 10 år.
E-nose – Elektronisk kunstig næse kan opdage kræft
Nanoteknologi kan bruges til at lugte med. Forskere er i gang med at udvikle en elektronisk kunstig næse, som kan bruges til alt fra at finde gammel mælk i køleskabet til at opdage kræft.
For at detektere lugt er det nødvendigt, at sensoren måler den unikke gassammensætning som en duft består af. Måden e-nose finder ud af hvilke gasser, der er i luften, bygger på at bruge de såkaldte nanowirer, som er lange tråde af tinoxid (SnO2). Disse tråde ligger, filtrede ind i hinanden, på en elektrode. Når der kommer gasmolekyler ned til overfladen af
nanowirer
, vil spændingen på elektroden ændre sig. Denne ændring kan man aflæse og herfra danne et signalmønstre. Det smarte er, at hver gassammensætning danner et bestemt signalmønster. Da hvert signalmønster er unikt i forhold til gasserne i luften, kan man ud fra signalet bestemme, hvilken duft vi har med at gøre. Dermed har vi nu vores elektroniske kunstige næse. :o)
Billede til venstre er en illustration af hvordan mennesker lugter. Til højre er vist elektroder af nanowirer, som forskerne bruger til at lave den kunstige næse.
Hvad vil du kunne bruge sådan en kunstig næse til? Dette har Lasse Christensen fra
Vidensbank for Intelligente Produkter
undersøgt. Lasse skriver i sin artikel ”
Fremtiden lugter
”, at du blandt andet kan bruge e-nose til at finde ud af, om mælken i køleskabet er blevet for gammel. E-nose kan simpelthen opdage, de duftstoffer gammel mælk udsender, og så fortælle at nu skal du smide mælken ud.
Men den efter min mening mest overraskende anvendelse af den kunstige næse er inden for diagnostik af forskellige lungesygdomme. Man har fundet ud af at udåndingsluften fra syge og raske personer adskiller sig fra hinanden. Dette kan man bruge ved at lade den elektroniske næse til at lugte til udåndede luft fra både raske og syge. Herefter finder et computerprogram et mønster i, hvordan lugten hos de syge adskiller sig fra de raske. Dette mønster kan så bruges til at detektere lungebetændelse, astma eller lungekræft.
Nye nanofibre kan producere elektricitet ved bevægelse, så en rask travetur eller en energisk dans vil måske kunne oplade din mobiltelefon.
”Vores mål er at lave nanoteknologi, der gør tekstiler selvforsynende af elektricitet.” siger Professor Zhong Lin Wang fra Georgia Institute of Technology, der udvikler fibrene.
Nanogeneratorer, som fibrene kaldes består af fibre, der ligner små børstehår. For enden af hver fiber findes der nanokevlar krystaltråd. Hver krystaltråd er 30-50 nanometer i længden og er lavet af zink oxid. Når de små nanofimrehår gnides mod hinanden ved bevægelse, skaber de energi. Nanofibrene har piezoelektrisk effekt, hvilket betyder, at de kan omdanne mekanisk energi til elektricitet.
Denne slags nanokrystalfibre kan anlægges på al form for materiale.
Som det ser ud nu, er det meget små mængder af elektricitet, man kan udvinde af fibrene, så du ville enten skulle have meget store arealer af tekstiler på eller bevæge dig meget og energisk for at kunne oplade mobilen. Men teknologien ville eventuelt kunne bruges på andre tekstilprodukter med større overflader eller til mindre energikrævende funktioner end at oplade elektronik, som f.eks. at få tøjet til at skifte farve, siger Professor George Stylios fra Heriot Watt University.
Nyt selv-helende materiale: fra strømpebukser til kunstige knogler
Et fast gummilignende materiale, der er i stand til at reparere sig selv efter brud, er på vej ud i verden.
De fleste piger kender det nok: der går hul i dine nylonstrømper, og du er tvunget til at føle dig lettere kikset resten af dagen. Dette kan dog blive fortid med strømper vævet af et nyt vidunder materiale, der er i stand til at hele efter en skade.
Selv-helende nylonstrømper er dog bare en af de utallige anvendelser, som dette materiale måtte have. ”Jeg tror, der vil være alle mulige anvendelsesmuligheder. Vi er først lige begyndt at tænke på, hvad det kan bruges til,” siger Professor Ludwik Leibler en af forskerne bag den nye opfindelse. F.eks. vil det nye materiale have potentiale i langtidsholdbar maling og lak, og det vil måske være muligt at bruge til fremstilling af kunstige selv-helende knogler.
Det nye materiale minder om gummi og er derfor fleksibelt og kan strækkes, men i modsætning til almindelig gummi ødelægges det ikke, hvis det rives over. Presses de brudte ender sammen i få minutter, vil molekylerne i materialet danne nye bindinger, og bruddet er repareret. Herefter vil materialet igen kunne strækkes uden at gå i stykker.
Materialet er fremstillet af fedtsyrer fra vegetabilsk olie og urinstof – det er altså et forholdsvist naturligt produkt. Molekylerne holdes sammen af hydrogenbindinger, de samme bindinger, som holder vandmolekyler sammen. Disse bindinger er mere reversible end almindelige bindinger og kan derfor nemt gendannes selv efter et brud.
Der arbejdes allerede nu med at fremstille store mængder af materialet til industrielt brug.
Læs mere om det nye materiale
her
, hvor du også kan se en film af materialet i aktion.
Det lille vægklatrende firben har stået model til en ny type selvklæbende tape.
At lappe en patient sammen efter en operation kan være en omstændig affære, hvor det ikke altid er nemt at komme til med nål og tråd. En nyt type selvklæbende og selvopløselig bandage inspireret af gekkoen ser nu ud til at blive medicinalverdenens svar på gaffa-tape, som jo bekendt kan fikse hvad-som-helst.
Grunden til at gekkoen kan klatre op ad vægge skyldes, at dens fødder har en hel speciel nano-belægning. På mikroskopisk niveau er overfladen meget ru og ujævn, hvilket gør, at den nærmest suger sig fast til overfladen. Dette princip har inspireret et forskerteam ved MIT med professor Robert Langer i spidsen til at udvikle en bandage, der efterligner gekkoens egenskaber.
Ved hjælp af en særlig teknik, som også anvendes ved fremstilling af mikrochips, har de udviklet en “biogummi”, der minder lidt om en æggebakke - blot at hver forhøjning kun er en mikrometer i diameter, altså en tusindedel af en millimeter Da tapen primært er beregnet til indvortes brug, har det været nødvendigt med et tyndt lag sukkerbaseret lim ovenpå biogummien for at få det til at klæbe i et vådt miljø.
Meningen er så, at gekkotapen skal lappe indre organer sammen efter en operation, hvor det er for uhensigtsmæssigt at sy, fx hvis operationssåret er meget lille, og det er svært at komme til. Tapen er desuden selvopløselig, så en ny operation er ikke nødvendig for at fjerne resterne.
Intet ord om, hvornår et færdigt produkt er klar, men de første test på dyr er forløbet med succes.
Det ene problem er, at
Nanocover nu har erkendt
, de ikke er eneforhandler af de produkter, der hedder Nano4you. Jyllandsposten skrev i
fredags
, at produktet Nano4you forhandles af mange forskellige virksomheder og ikke kun af Nanocover. Dermed er Nanocovers påståede ”world wide eksklusivret” ikke rigtig.
Det andet problem for Nanocover er, at de nu er kommet på observationslisten på Københavns fondsbørs. Det er nemlig kommet frem, at stifteren af Nanocover Leif Bundgaard Hansen i 2003 blev idømt
fire års fængsel
for »grov og systematisk berigelseskriminalitet« i Østre Landsret.
Jeg håber ikke, at problemerne med Nanocover skræmmer andre virksomheder væk fra at kaste sig ud i at udvikle og sælge produkter, der indeholder nanoteknolgi.
Forbundet har nu testet produktet sammen med Nanocover og fundet, at det stadig ikke er bedre. Derfor trækker Nanocover nu markedsføringen af produktet tilbage og betaler million-dusør til støtte for sejlsporten.
"Nanocover ønsker at være kendt for at holde, hvad vi lover. Derfor står vi naturligvis ved min forgængers løfte, og vi har nu bekræftet over for Dansk Sejlunion, at vi vil støtte udvalgte sejlklubber med projekter, der kan støtte sejlsporten på lokalt plan, " siger Henrik Vester, som er administrerende direktør i Nanocover Scandinavia A/S til erhvervsbladet.
Hygiejnisk bamse og duftblyanter - Anderledes nanoprodukter
Jeg skøjtede lidt rundt på nettet og snublede over et par nanoprodukter, som jeg synes, er sjove og anderledes:
Duftende blyanter
Firmaet Pentel har udviklet en ret utraditionel kombination: blystifter til stifteblyanter og aromaterapi. Blystifterne er fyldt med nanoskala bobler med aromastoffer. De forseglede bobler brydes, når man skriver og duftstofferne frigives. Du får altså aromaterapi mens du skriver. Stifterne fås med tre dufte: Forfriskende, healende eller positiv. Så kan man jo tro på aromaterapi eller lade være. Læs mere her
her
og bedøm selv.
Hygiejnisk bamse
Er din gamle yndlingsbamse ved at være lidt ulækker? I så fald kunne det være, at du skulle købe dig en ny antibakteriel bamse. Tøjdyrene fra Pure Plushy er coatede med sølvnanopartikler, som beskytter mod mug- og bakterievækst samt mider – så Teddy er faktisk blevet allergivenlig. Du kan læse mere om bamserne
her
.
Hvis du lider af pollenallergi, så ved du at foråret og sommeren kan være anstrengende årstider – og du ved også at symptomerne ikke nødvendigvis forsvinder, selvom du trækker indendørs. Dette skyldes, at pollen sætter sig på tøjet og i håret og således transporteres med indenfor.
En japansk virksomhed, Torey Industries Inc. har nu lanceret en særlig kollektion af herrefrakker, der er fremstillet af et specielt nanocoatet tekstil, der forhindrer pollenpartiklerne i at fastgøre sig til overfladen. Tekstilet kan faktisk beskrives som værende pollenafvisende – ganske ligesom nogle overflader er vandafvisende.
Disse tekstiler er baseret på en ny teknologi kaldet NanoMATRIX, der bygger på anvendelse af utrolig tætvævede tekstiler med en meget glat overflade. På denne overflade selvorganiseres den specielle coating, således at hver fiber i tekstilet beklædes. Ved at kontrollere faktorer som temperatur, tryk og fugtighed opnås der med denne metode en tæt beklædning af tekstilet, der ikke er mere end 10-30 nanometer tyk, hvilket betyder at tekstilet bevarer sin tekstur og smidighed.
De specielle frakker kan desværre endnu kun købes i Japan – en frakke koster ca. 1700,- kroner.
Du kan læse mere om NanoMATRIX teknologien og Torey Industries inc.
her
.
Forskere fra Max Planck Institute of Colloids and Interfaces har udviklet nogle partikler på nanostørrelse, som ved stimuli kan ændre egenskab fra at være vandopløselige (hydrofile) til at være fedtopløselige (hydrofobe). Partiklerne består af en kerne af guld, der er coated med en polymer, som kan skifte egenskaber ved forskellige påvirkninger.
Forskerne mener at opdagelsen kan få stor betydning inden for drug delivery. For at medikamenter kan transporteres i blodbanen kræves, at produktet er vandopløseligt. Samtidig skal nogle medikamenter også være fedtopløselige, for at kunne trænge igennem cellemembranen for derved at levere medicinen til cellen.
Man kan læse mere om opdagelsen
her.
Jeg faldt lige over dette indslag på YouTube om nanoteknologi på Aalborg Universitet. Den korte film fra TV2/NORD giver et godt intryk af hvad nanoteknologi er, og hvordan man arbejder med nano på Aalborg Universitet.
Filmen viser blandt andet hvordan man med nanoteknolgi kan lave en sensor til opdagelse af prostatakræft. Desuden sætter filmen fokus på, at virksomheder også er interesseret i nanoteknologi. Virksomheden Fibertex er en af de virksomheder der samarbejder med nanoforskerne om at udvikle bedre materialer.
Der er allerede en del produkter på markedet, der indeholder partikler i nanostørrelse, og mængden er stigende. Flere politikere og eksperter stiller spørgsmålstegn ved, om risikoen ved sådanne ”nanoprodukter” er undersøgt godt nok. Herman Autrup, som er en international anerkendt ekspert i toksikologi, påpeger, at den eksisterende lovgivning tager højde for de fleste problemer og at man er særligt opmærksom på de specielle egenskaber ved nanoprodukterne.
Med inspiration fra naturen har forskere lavet et materiale, som er gennemsigtigt og har imponerende styrke.
I mange år har forskere forsøgt at lave stærke materialer af grafit, som er lag af kulstof. Et sådant lag af kulstof har en imponerende styrke. Men når man har prøvet at dannet stærke materialer af disse kulstoflag, har de ikke levet op til forventningerne.
For at rette op på dette har Nicholas Kotov, der er forsker på University of Michigan, udviklet en metode til at bevare styrken fra kulstoflagene i det færdige materiale. Kotov har fundet ud af, at man kan danne materialet et lag af gangen. Derved dannes materialet på samme måde som muslinger danner perlemor, som er en af naturens stærkeste materialer.
Fabrikationen af plastikken sker i en maskine, som skiftevis dypper et tyndt stykke glas ned i en opløsning af polymerer og ned i en lags ler af kulstof. Derved dannes en plastik. I denne plastik er de individuelle lag af kulstof bundet sammen med hydrogenbindinger, hvor polymeren virker som lim mellem lagene.
Dette kan sammenlignes med mursten og mørtel, hvor styrken i huset kommer fra murstenene, men uden mørtlen ville huset falde sammen. Styrken i plastikken kommer fra kulstoflagene, mens polymeren får materialet til at hænge sammen.
Fordelen ved denne metode er, at bindingerne mellem kulstoflagene og polymeren er fleksible. Dermed får man et gennemsigtigt bøjeligt materiale, som er lige så stærkt som stål.
Teknologien til at danne disse typer plastik er simpel, siger Nicholas Kotov. Hvis der er nogle investorer, der ønsker at investere i produktet, kan plastikken være på markedet inden for de næste par år.
Rabattens test af nanosokker er udført på en måde, så den ikke kan bruges til at afgøre om sokkerne virker eller ej. Det er en skam, for en egentlig test ville have været interessant.
Den 22. februar testede
Rabatten på DR1 en række nano-produkter
, der hver især lover at besidde nogle helt specielle egenskaber. Det drejer sig blandt andet om sokker med sølvnanopartikler, der skulle forebygge sure tæer, rain shield til bilens forrude samt NanoCovers forsegling til tekstil og læder, som der på det sidste er blevet reklameret for på TV2. Udfaldene af testene var blandede. Desværre ser det ud til, at testene ikke er meget værd. Det er i hvert fald tilfældet for testen af sokkerne, der er helt fejlkonstrueret og aldeles ubrugelig.
Jeg kan med sikkerhed sige, at testen af sokkerne blev udført forkert og ikke siger noget om, hvorvidt de virker eller ej. Det er ærgerligt, for en test af sokkerne ville have været interessant. Desværre havde Rabatten tilsyneladende ikke sat sig godt nok ind i, hvordan sokkerne rent faktisk burde virke, før testen blev planlagt og udført. Resultat: Testen falder negativt ud – sokkerne virker tilsyneladende ikke!
Sølv-nanopartiklerne i sokkerne virker ved at slå bakterier ihjel, således at de ikke udvikler de ildelugtende stoffer, som vi kun kender alt for godt fra vores sko og sokker. Således skulle disse stoffer ikke blive dannet, hvis man bærer sølv-nanopartikel-sokkerne, og sokkerne forbliver lugtfri. Det er i hvert fald producenternes løfte. Det er klart, at kommer man fødderne ned i et par sko, hvor disse stoffer allerede er til stede, kommer de naturligvis til at lugte – også selvom de bærer sokkerne med sølvnanopartikler. Sølv-nanopartiklerne kan ikke neutralisere eller fjerne disse stoffer – kun forhindre, at der bliver dannet flere af dem.
Således er testen ubrugelig, da værten netop ifører sig et par sko, der allerede lugter. Testen skulle være udført med et par rene sko. To sokker - én med og én uden sølv-nanopartikler, på hver sin fod - kunne da efter et stykke tid (så lang tid som det nu tager, før mindst én af sokkerne lugter) have afsløret om sokkerne virker. Det er en skam at denne test udføres forkert, da Rabatten er et meget set program. Det kunne have været interessant med en korrekt test af sokkerne. Jeg har derfor skrevet til Rabatten og gjort dem opmærksom på ovenstående.
Også NanoCovers produkt virkede langt fra så godt, som det fremgår af reklamerne. Hvorvidt testningen af NanoCovers forsegling til tekstil og læder blev udført korrekt, kan jeg ikke udtale mig om, men Knud Lykke Rasmussen, kommunikationschef for NanoCover, udtaler at, ”Rabatten må være gået galt i byen et eller andet sted i deres test. Enten har de ikke brugt nok af vores produkt. Eller også har de ikke ladet forseglingen hærde længe nok. Endelig kan der være flere andre faktorer, der kan spille ind: Har sofaen, der blev brugt i udsendelsen allerede fået en eller anden form for overfladebehandling? Er hynderne i virkeligheden lavet af kunststof?”
Knud Lykke Rasmussen siger, at ”NanoCover virker. Det er mur- og nagelfast. Det er ikke noget, vi tror. Det er noget, vi ved. Længere er den ikke,” og fortsætter:
"Vi har netop gennemført en undersøgelse blandt 400 brugere, der har testet netop NanoCover Tekstil & Læder. Her svarer 85.7 pct., at de er tilfredse med produktet. 87.8 pct. svarer, at de også vil bruge produktet fremover. Endelig viser undersøgelsen, at vi har en ambassadørprocent på 47.6 pct., hvilket er ekstremt højt. Tallene står i skærende kontrast til Rabattens konklusion. Vi vil nu iværksætte en undersøgelse. Det er klart, at vi også vil undersøge, om der kan være fejl ved vores produkt – jeg tvivler stærkt på det – men vi vil i sagens natur også gennemgå Rabattens test med en tættekam. Hvis vi finder ud af, at testen ikke holder, vil vi naturligvis kræve, at Rabatten ligeså skråsikkert bekræfter, hvad vi i forvejen ved: At NanoCover virker!”
Forskere fra University of Missouri-Columbia og Midwest Research Institute i Kansas City har udviklet en metode, der muliggør omdannelsen af affaldsproduktet fra mejskolber til et Carbonbaseret briketmateriale med en ultra kompleks nanopore struktur. Materialet har helt unikke egenskaber i opbevaringen af naturgas, hvor man med materialet kan opnå en tæthed af molekyler, der er 180 gange større end i det fri. Dette kræver ofte en voldsom trykforøgelse, men for briketmaterialet fås kun en trykforøgelse på en syvendedel i forhold til de konventionelle opbevaringstanke til naturgas.
At trykforøgelsen ikke er større medfører nye anvendelsesmuligheder for naturgas, da man arkitektonisk ikke er afhængig af, at ens produkt skal kunne modstå et enormt tryk. Derfor tænkes briketmaterialet at kunne bruges i biler, hvor denne form for naturgas opbevaringstank vil give anledning til brug af naturgas i stedet for benzin, hvilket er meget sundere for miljøet.
Man har allerede inkorporeret briketmaterialet i en pickup truck, som regelmæssigt bliver brugt af Kansas City Office of Environmental Quality. Denne truck er blevet brugt siden Oktober måned, hvor forskere undersøger forskellige aspekter såsom holdbarheden af briketmaterialet og ydeevnen af tanken. En af de bærende forskere bag projektet tror, at fremtidige generationer af briketmaterialet også vil kunne bruges til opbevaring af hydrogen.
Artiklen omhandler Nanotekstiler
Man kan i artiklen læse om: nanosokker, nanoparaplyen, de super isolerende nanosåler og tøj med vand og smudsafvisende egenskaber.
Nu kan sålerne Toasty Feet købes i Danmark. Toasty Feet er lavet af et isolerende aerogelmateriale udviklet for NASA. Du kan læse mere om sålerne i artiklen
”Nanoporøse luftpuder holder fødderne varme”
. Sålerne kan købes på
www.nanoworld.dk
119,- kr.
På vegne af nanovidensbanken.dk ønskes alle besøgende en glædelig jul og et godt nytår.
Da der efterhånden er kommet mange forskellige nanoprodukter på markedet, kan gaveideen måske være et nanoprodukt. Linket her kan give en nogle interessante gaveideer til julegaven. http://www.nanotechproject.org/index.php?id=44
Blandt nogle af gaveideerne kan nævnes opbevaringsbokse til madvarer, som indeholder antibakterielle nanosølvpartikler. Herved skulle madvarerne holde langt bedre end i de normale opbevaringsbokse. En anden gave- eller mandelgaveide kan være de lugtfri sokker, som kan købes igennem Innovations Lab. http://shop.innovationlab.dk/shop/
Hvad ville du sige til et blæk, som indeholder nanopartikler, der ved påtrykning kan danne ekstremt små elektrisk ledende kredsløb? Blækket vil kunne bruges til bl.a. at lave papir-tynde videoskærme, tøj der vil regulere temperaturen op og ned alt efter omgivelserne eller til en billigere fremstillingsmetode af ”radio frequency identification tags” (RFID).
(For mere information på RFID se
her
)
En gruppe forskere har startet et firma kaldet NanoMas, som har udviklet en effektiv og billig fremstillingsmetode til elektrisk ledende blæk. Blækket består af sølv- og zinkoxid nanopartikler, der er opløst i en væske. Alt efter indholdet i blækket, vil det virke som en leder eller en halvleder.
NanoMas mener, at de omkring 2008 vil have udviklet nogle maskiner, der på en hurtigt og effektivt måde vil kunne printe deres elektrisk ledende blæk på forskellige overflader. Så før vil der formentligt ikke være produkter på markedet fra firmaet.
For mere information se: binghamton
NanoCover udfordrer Dansk Sejlunion: En million danske kroner på højkant
NanoCover Scandinavia A/S udfordrer Dansk Sejlunion og Hempel og stiller en million danske kroner på højkant, hvis de kan bevise at NanoCovers produkt NanoCover Marineforsegling ikke virker.
I den seneste udgave af SejlerBladet, der er Dansk Sejlunions officielle medlemsblad, konkluderes det, at produkterne NanoCover Marineforsegling og Weitec Gelcoatgard forte - begge baseret på nanoteknologi - ikke holder, hvad de lover. Denne konklusion drages efter en test foretaget af Dansk Sejlunion, hvor produkterne i sejlsæsonen 2006 blev afprøvet på en række både. Målet var at undersøge om teknologien kan anvendes som bundbehandling under vandlinjen.
Ifølge firmaernes produktoplysninger og reklamer stilles sejlerne følgende i udsigt:
NanoCover Marineforsegling:Forseglingen danner en usynlig, men stærk beskyttelse mod begroning. Alger og rurer vil stadig gro på båden så længe den ligger stille, men så snart der sejles vil friktionen gøre, at båden renses. Behandlingen er langtidsvarende og overflødiggør brugen af kobberholdige malinger ligesom slibning og maling reduceres til et absolut minimum.
Weitec Gelcoatgard forte:Produktet giver en meget glat overflade, som hverken rurer, alger, brune belægninger i vandlinjen eller snavs kan sætte sig rigtig fast på. Når båden ligger i havn, vil organismer og snavs sætte sig på den, men ved sejlhastigheder fra og med fire knob skal båden sejle sig ren. Bådens tophastighed vil blive øget, da den behandlede bund vil give mindre modstand i vandet.
Og det var altså dette, Dansk Sejlunion ikke mener holder.
Nu tager Nanocover til genmæle og foreslår Dansk Sejlunion, at der gennemføres en ny test. Hvis NanoCovers produkt ikke lever op til løftet om, at det meste af begroningen kan sejles af, og at resterne fjernes ved let rengøring med en slange og en blød børste, vil NanoCover ekstraordinært donere DKK 1.000.000 til Dansk Sejlunion.
”Jeg står 100 pct. inde for, at vores produkter selvfølgelig virker, og jeg går da ud fra, at Dansk Sejlunions hovedsponsor, Hempel, gør det samme. Derfor vil jeg gerne udfordre dem direkte. De kan få lov til at behandle en anden båd. Når sæsonen er overstået, kan vi aftale, at den producent, der har sværest ved at rengøre sin båd, skal betale Dansk Sejlunion en million. På den måde er de danske lystbådssejleres organisation sikret et tilskud uanset hvad,” siger Poul Nielsen, adm. Direktør i NanoCover.
NanoCover forsvarer sig med, at testen blev foretaget forkert. Ifølge Poul Nielsen gjorde NanoCover Dansk Sejlunion opmærksom på dette, allerede da testen begyndte og understregede, at NanoCover ikke kunne stå inde for resultatet, hvis testen blev gennemført på de pågældende vilkår. Ifølge NanoCover skyldes testens udfald, at NanoCover Marineforsegling ikke blev påført efter NanoCovers anvisninger og påført på en eksisterende bundmaling.
”På to både blev forseglingen påført ovenpå en primer, der indeholder epoxy, der modarbejder de aktive nanopartikler i NanoCover,” lyder det i NanoCovers pressemeddelelse. På testens tredje båd fulgte man NanoCovers anvisninger og påførte forseglingen på en eksisterende bundmaling. NanoCover tolker resultatet af testen således:
”Resultatet af SejlerBladets samlede test bliver, at de to af bådene er begroet med et voldsomt lag af slim, alger og bryozoer. Begroningen på den tredje båd – der var behandlet korrekt – er væsentligt mindre. Alligevel bliver bladets samlede konklusion, at nano-produkter ikke holder, hvad de lover.”
”Det er selvfølgelig brandærgerligt, hvis bladets urigtige konklusioner skal få indflydelse på vores omsætning, men jeg vælger at se fremad og udfordre Dansk Sejlunion og deres hovedsponsor, Hempel, der udelukkende gør sig i traditionelle giftige bundbehandlinger,” siger Poul Nielsen.
Torsdag den 7. december 2006 holdes der et arrangement for virksomheder med arbejdsområder inden for mikro- og nanoteknologi i København.
Event’ens mål er at give start-up og spin-out virksomheder inden for mikro-og nanoteknologi,
mulighed for at skabe sig et netværk inden for branchen og møde andre virksomheder, mentorer og
eksperter på området –fra hele europa.
Event’en finder sted på:
KLP Ejendomme A/S - Ørestad City
(10 min. fra Københavns Lufthavn)
Kl. 09:00 – 17:00
I det nyeste nummer af
Au-gustus
(Nr. 3 - 2006) er temaet nanoteknologi.
Heri kan du blandt andet læse et portræt af professor Flemming Besenbacher, leder af iNANO Centeret ved Aarhus Universitet, der fortæller om nanoteknologi og iNANOs historie og rolle.
Du kan læse, hvad nanoforskerne Flemming Besenbacher og Jørgen Kjems ved iNANO har at sige om de science fiction scenarier, der er opstået omkring nanoteknologi, og hvad nanoetikeren Mette Ebbesen med en baggrund indenfor molekylærbiologi og filosofi siger om nanoetik.
Desuden kan du læse om nanoteknologi indenfor dansk fødevareindustri, belyst af Henrik Jørgen Andersen, forskningschef ved Arla Foods og adjungeret professor i nano- og fødevarevidenskab ved Aarhus Universitet.
Sidst men ikke mindst byder temanummeret på en præsentation af nogle eksisterende nanoprodukter samt eksempler på produkter, der ikke anvender nanoteknologi - til trods for at de er blevet markedsført, som var det tilfældet. Her er jeg selv, som redaktør af
NANOvidensbanken
, blevet citeret og
Innovation Labs medievante nanosokker
har endnu engang sneget sig med på billedet.
AU-gustus - Aarhus Universitets alumnemagasin
AU-gustus er universitetets alumnemagasin. Det udsendes 4 gange om året med nyheder og informationer til kandidater, bachelorer, medarbejdere og samarbejdspartnere.
AU-gustus er en sammentrækning af AU for Aarhus Universitet og gustus (latin), som betyder smagsprøve. Abonnement på AU-gustus er gratis og bestilles på
taj@adm.au.dk
AU-gustus udgives af
Nyhedstjenesten
ved Aarhus Universitet.
Ville du stole på en nano-paraply til at holde dig tør under et regnskyl? Tja, tilsyneladende er det ikke størrelsen, men overfladestrukturen, betegnelsen refererer til, og paraplyen skulle efter sigende også kunne holde sig selv tør under regnskyllet. Denne gadget dukkede op på sider som
engadget
og
gizmodo
sidste måned og er endnu et produkt i rækken (efter bukser, skjorter, forseglinger til ruder, træ, metal osv.), der udnytter lotuseffekten (en coating af nanostruktureret materiale) til at holde sig selv ren og tør. Det skulle efter sigende ikke være nødvendigt at ryste paraplyen efter brug, før du træder indenfor, fordi vandet selv glider af og holder paraplyen tør under brug. Et nano-problem vil nogen måske hævde, men for dem, der er trætte af vand i gangen eller i bilen, kan den måske være nyttig. Ikke overraskende kommer paraplyen fra England, og vi må håbe, at det regnplagede engelske folk kan få glæde af den rystefrie paraply til £ 49,95.
På siden
http://www.nanotechproject.org/index.php?id=44&action=view
kan man se en liste over nanoprodukter, der nu er kommet på markedet og kan bestilles. Listen indeholder 320 forskellige produkter og spænder lige fra elektronik, kosmetik til medikamenter.
På listen kan man bl.a. finde opbevaringsbokse til madvarer, der indeholder nanosølvpartikler. Sølvpartiklerne er antibakterielle og sørger for, at væksten af bakterier er minimal i opbevaringsboksen. Derved holder ens madvarer længere.
Man kan desuden købe følgende kosttilskud, NANO B-12 Vitamin Spray. Dette er en spray med vitaminer, der efter fabrikantens udsagn skulle smage som slik.
Alle produkterne på listen er blevet gennemanalyseret for at finde ud af, hvorvidt de er nanoprodukter, før de er kommet på listen. Dette kan være relativt svært, da der ikke findes en direkte definition på, hvad et nanoprodukt er.
Dette arbejde er lavet i et samarbejde mellem de to virksomheder Woodrow Wilson Center og Pew Charitable Trusts, der hjælper virksomheder, regeringer og privatpersoner med forståelse for nanoteknologien.
Det danske selskab SCF Technologies har valgt at komme på First North, markedspladsen for mindre og mellemstore selskaber på Københavns Fondsbørs.
Selskabet blev etableret i 2003 og har sit ekspertiseområde inden for højtryksteknologi. Ved en bestemt temperatur og et højt tryk opnås en tilstand for bestemte gasser og væsker, kaldet den superkritiske tilstand. Denne superkritiske tilstand muliggør forskellige reaktioner, hvilket selskabet udnytter i deres produktudvikling.
Med selskabets superkritiske teknologi, kan man f.eks. både lave affald om til biobrændstof og kraftigt nedbringe fedtindholdet i fødevareprodukter uden at ødelægge madens kvalitet. Desuden er et af selskabets produkter allerede kommet på markedet. De har nemlig solgt en løsning, der renser korkpropper, så man udgår smagen af korkprop i vinen. På den måde bliver der allerede fremstillet over 500 mio. korkpropper om året.
Selskabet har udbudt mellem 680.000 og 915.000 stk. nye aktier til en fast kurs på DKK 90 pr. aktie. Aktierne udbydes i perioden fra den 4. september 2006 til den 25. september 2006, kl. 16.00, begge dage inklusive.
For mere information om selskabet, kan man gå ind på deres hjemmeside: http://www.scf-technologies.com/default.asp?id=117
Nano-kosmetik bliver stadig mere almindelig, og nanoteknologi kan forbedre kosmetik på en række områder. Dette er et af fokusområderne på Beyond Beauty Expo, der mandag d. 11. sept. åbner i Paris.
Nanoteknologi anvendes i stigende grad i kosmetikindustrien. Cremer med Bucky Balls, zinkoxid-nanopartikler og polymerstrukturer er blandt de produkter, der allerede er på markedet. Nanostrukturerne udnyttes i disse produkter til henholdsvis at bekæmpe de skadelige frie radikaler, beskytte mod solens UV-stråler og indkapsle vitaminer, så de trænger dybere ind i huden. Samtidig er der en vedvarende debat om disse stoffers eventuelle sundhedsskadelige virkninger.
Når kosmetikudstillingen og -konferencen
Beyond Beauty Expo
på mandag slår dørene op i Paris, er det blandt andet med fokus på, hvordan nanoteknologi kan anvendes i forbedringen af kosmetik. Nanoteknologi har i betydeligt grad spillet ind på udviklingen af kosmetik de seneste år, og har været en af de drivende kræfter i udviklingen af ny og forbedret kosmetik.
Jonathan Stott fra
Oxonica
vil fortælle om firmaets UV-filter Optisol, der har ry for at være et af de førende UV-filtre på markedet. Stott vil forklare hvordan Optisol kan anvendes til at forbedre en solcremes UVA- og UVB-beskyttelse ved at minimere dannelsen af frie radikaler under udsættelsen for sollys. Thierry Devers fra
IUT Chartres
beskriver de nyeste innovationer i forbindelse med nanoteknologiske UV-filtre.
Gerd Dahms vil give et indblik i, hvordan nanoteknologi i dag med store fordele bliver anvendt i kosmetikbranchen. Dahms vil komme ind på, hvordan nanoteknologi kan anvendes til at få dufte til at holde længere, gøre solcremer mere effektive og til at bevare huden ung. Dahms vil også komme ind på problematikken om, hvorvidt nanoteknologi i kosmetik kan udgøre en sundhedsrisiko og derfor behøver at blive undersøgt bedre, før nye produkter lanceres på markedet.
Solcreme er blevet betydelig mere virkningsfuld i de seneste år takket være nanoteknologi, fx i form af zinkoxid-nanopartikler anvendt som UV-filtre. Denne udvikling har ledt til solcremer, der giver forbrugeren en bedre beskyttelse, lyder det i
pressemeddelelsen
.
Forskning ved CCLRC Daresbury Laboratory har vist, at man ved inkorporering af nanopartikler i ens skudsikre vest både kan gøre den lettere, mere fleksibel og samtidig mere effektiv.
Dette resultat er opnået ved at lade vesten indeholde enten SiO2 nanopartikler eller multi-væggede kulstofnanrør. Disse materialer sørger for en øget strukturel styrke af vesten, samtidig med at man undgår stivhed i den.
Nutidens skudsikre veste er både stive og relativt tunge, hvilket gør dem uhandige at have på, da de kan være svære at bevæge sig rundt i. Derfor vil denne nye nanoforbedret vest måske blive velmødt af politifolk og dørmænd i fremtiden!
For mere information se følgende link: http://www.srs.ac.uk/srs/news_extras/news06/nanotechnology.htm
Danfoss har oprettet et selskab, Danfoss AquaZ A/S, der skal videreudvikle en ny og patenteret type membran-teknologi som blandt mange anvendelsesmuligheder kan omdanne både saltvand og brakvand til rent drikkevand. Den banebrydende teknologi baserer sig på den selektive overførsel af vandmolekyler, der kendetegner funktionen af proteinet Aquaporin - et protein der findes i levende celler. Aquaporin proteinet regulerer ind og udstrømningen af vandmolekyler fra en celle, og er af naturen blevet 'programmeret' til kun at lade 100 % rent vand trænge ind og ud af cellen. Det er denne effektive "slusemekanisme", Danfoss AquaZ A/S vil indkapsle og anvende i en industriel sammenhæng. Danfoss forventer, at man inden for det første år vil have en total afklaring af den nye teknologis bæredygtighed. Et egentligt kommercielt produkt forventes at være klart indenfor to til tre år.?
Forskere ved Lawrence Livermore National Laboratory (LLNL) har fremstillet en ny type membran, som bl.a. kan bruges til at oprense havvand til drikkevand. Membranen består af kulstofnanorør med en utrolig lille diameter svarende til 7 vandmolekyler. Denne lille diameter muliggør, at kun vandmolekylerne kommer igennem uden salt-ionerne trænger med. Samtidig med at kanalerne som vandet vil sive igennem er så små, vil mængden af vand igennem rørene være ekstrem stor, hvilket skyldes nogle nye egenskaber som kulstofnanorørene opnår, når de er så små. Derfor vil enorme vandmængder kunne oprenses på kort tid, selvom det kun er enkelte vandmolekyler, der kommer ud ad gangen. Herved har man måske fundet løsningen på et af verdenens globale fremtidsproblemer, rent drikkevand!
Forskerne mener desuden at membranen muligvis vil kunne bruges til filtrering af gasser. Dette kunne f.eks. være filtrering af kuldioxid, hvorved man vil kunne mindske udledningen af dette i naturen. Forskerne mener, at der vil gå 5-10 år før membranen kommer på markedet.
For yderligere information se følgende link: http://www.technologyreview.com/read_article.aspx?ch=nanotech&sc=&id=16977&pg=2
Hvad siger du til at smide toiletbørsten ud og klare toiletrengøringen ved et tryk på en kontakt? Det virker af og til som om, at nanoteknologiens anvendelsesområder bliver mere og mere fjollede og fjerner sig mere og mere fra de store gennembrud, vi alle venter på. På den anden side skal man ikke vrænge af en praktisk anordning, der kan lette hverdagen.
Kontakten aktiverer titandioxid-nanopartikler på toilettets overflade. Når lysstråler rammer nanopartiklerne nedbryder de organisk materiale.
Efter mere end 20 års forskning indenfor nanoteknologi, er der i dag fremgang i antallet af nanoteknologiprodukter på markedet. Produkterne spænder over elektronik, kosmetik, medicin, fødevarer, materialer mm. Her bringes en liste over de 212 produkter, der findes på markedet i dag.
Den offentliggjorte liste indeholder mere end 200 produkter, der blandt andet omfatter ski, ansigtscreme, maling og tandpasta. Udover de listede produkter viser listen også, at vi stadig er lang vej fra de altomvæltende gennembrud, som eksperter forventer, at nanoteknologi vil bringe i fremtiden indenfor for eksempel medicin og elektronik.
Andrew Maynard, der er projektets ledende videnskabelige rådgiver, siger, at det stadigt er et åbent spørgsmål, hvad der præcis udgør nanoteknologi - udover at det selvfølgelig skal være meget småt (på nanometerskalaen).
Han gør i den sammenhæng opmærksom på, at det i højere grad er de produkter, der findes på markedet, der interesserer den almindelige forbruger, end det er, hvad teknologien lover i fremtiden:
"When we got people together last summer to study public attitudes toward nanotechnology, we found they were most interested in products they come into contact with."
Listen vil blive opdateret jævnligt. Kun produkter, der af virksomheden selv eller af andre er blevet betegnet som ”nanoteknologiprodukter” er kommet med, dvs. gruppen bag undersøgelsen har ikke selv forsøgt at medtage andre produkter end dem, der selv har gjort opmærksom på, at de er nanoteknologi. Det kan heller ikke udelukkes, at der har sneget sig nogle produkter med på listen, som i virkeligheden ikke er nanoteknologiprodukter, som det er tilfældet med chokoladetyggegummiet fra O’Lala Foods.
Nanovidensbanken har
tidligere stillet spørgsmålstegn
ved om chokoladetyggegummiet fra O’Lala Foods virkelig er nanoteknologi. En opdatering til undersøgelsen slår fast at det er det ikke:
3/14/06 O’Lala chocolate is pending removal from the inventory. This follows an article in the New York Times, claiming that the O'Lala chocolate flavored chewing gum does not use nanotechnology. "O'Lala has prototypes of confections using nanoscale ingredients. "But they are not ready for market and they aren't gum," said Neil Wyant, the company's chief executive.” (New York Times, 3/12/06). The O'lala chocolate flavored gum was listed by Forbes magazine as one of the top 10 nanotechnology products of 2005.
Nanoteknologi i kampen mod mobiltelefonernes terrorisering
Hører du til dem, der finder det højst irriterende at blive forstyrret midt i en forestilling eller et arrangement af en ringende mobiltelefon, eller er du en af dem, der selv har prøvet den pinlige situation, hvor du skrækslagen må sande, at denne gang var det dig, der glemte at slå telefonen fra, inden du begav dig ind i biografsalens mørke, vil du måske glæde dig over dette nye produkt.
En ny type maling udviklet af
NaturalNano
benytter nanoteknologi til at blokere for mobiltelefonsignaler. Denne teknologi vil de anvende sammen med et radiofiltreringssystem, der opsamler telefonsignaler udenfor et afskærmet rum og tillader visse transmissioner at slippe igennem, mens resten blokeres. Ved at benytte den specielle maling og radiofiltreringssystemet på steder som teatre, biografer og lignende, kan der dermed blokeres selektivt for nogle signaler, mens andre såsom nødopkald tillades at passere. Før og efter en koncert og i pausen kan fx alle signaler sættes til at passere, mens der under koncerten er fuldstændig radiotavshed. Modsat jamming er denne passive form for blokering ikke ulovlig.
Malingen indeholder halloysite nanorør, der består af silicium, aluminium, brint og ilt og er naturligt forekommende i halloysite ler udvundet fra miner i Utah. Nanorørene er mellem 40 og 200 nm brede og mere end 500 nm lange. Ved at fylde kobber-nanopartikler ind i rørene får de deres særlige egenskaber og kan afbøje radiosignaler.
Nano ind i kluden, kluden op på bilen, bilen fri af snavset…
Jeg skriver i artiklen
"Frit udsyn med nanoteknologi"
om Rainstop – en coatning til at holde forruden ren og fri for vand, sne og is. Nu du er i gang, hvorfor så ikke give hele bilen en ordentlig omgang nano-behandling.
Eagle One
tilbyder produkterne NanoWax, NanoWax Spray, Nano-Protectant og Nano-Polish. De lover, at deres nanopartikel-baserede nanovoks kan trænge dybere ind i overfladen og dermed danne en jævnere overflade end traditionelt bilvoks kan præstere. Udover at holde længere, reflekterer NanoWax lyset bedre og får bilen til at fremstå mere skinnende.
Foruden NanoWax fremstiller de en række produkter til beskyttelse af vinyl, læder, krom og aluminium. Du kan læse mere om deres produkter på deres hjemmeside, der er forsynet med et par illustrative figurer af, hvordan nanopartiklerne forbedrer deres produkter.
Lignende produkter kan findes på danske
TCnano’ hjemmeside
. Her findes produkter til overfladebehandling og imprægnering af tekstiler, læder, stål aluminium, lakerede overflader og bilruder. Under produktblade kan du læse om hvert enkelt produkt, der kan købes på
www.cartec.dk
.
Eller hvad med at skifte til
denne luftfrisker
fra NanoTwin Technologies, der er en miniudgave af luftfriskeren
tidligere beskrevet
her på siden. Luftfriskeren passer i cigarettænderen og modsat mange andre luftfriskere, der blot udsender dufte til at overdøve andre ubehagelige lugte, renser denne her rent faktisk luften.
Så hvad enten du leder efter noget at forkæle din bil med eller blot gøre det nemmere at holde den, er dette måske sagen.
Jeg vil gøre opmærksom på, at jeg ikke selv har afprøvet produkterne. Dog har jeg hørt flere rose TCnano.
Er der nogen derude, der har erfaringer med nogle af disse produkter er I mere end velkomne til at dele jeres viden i en kommentar.
En golfbold med mindre spin godkendt til turneringsbrug. Golfbolden er fremstillet ved hjælp af nanoteknologi.
The United States Golf Association
har godkendt brugen af
NDMX golfbolden
fra
NanoDynamics
i golfturneringer. Golfbolden siges at kunne flyve mere lige end andre golfbolde – omkring 30-50 % - takket være en hul stålkerne muliggjort af nanoteknologi. Den hule stålkerne flytter masse fra golfboldens centrum ud mod overfladen, hvilket resulterer i reduceret spin.
Der er nok ikke mange af os, der ligefrem nyder at gøre toilet og badeværelset ren. Men i fremtiden kan vi måske smide toiletbørsten ud og bruge en stor del af rengøringstiden på sjovere gøremål. Ved hjælp af nanoteknologi bliver det måske muligt at gøre rent blot ved at trykke på en kontakt.
