Herunder er en en kort video om hvordan forskere med DNA kan bygge mange forskellige strukturer. Paul Rothemund viser hvordan han kan programmer DNA til kan lave mikroskopiske ansigter som selvsamler sig selv.
Vi har samlet vores viden på nanobloggen i nogle færre kategorier. Før var der mange for at sige det mildt. Nu er der nogle få og mere generelle kategorierne. De mange underemner er flyttet til en såkaldt tag-cloud (det er den lange liste med ord ude til venstre i siden).
Der er desuden kommet en del nye kategorier. Det afspejler de emner som også
tech&trends
på Innovationlab arbejder med.
En meget kort beskrivelse af disse kategorier er:
iSociety: Din indflydelse på teknologien, og teknologiens indflydelse på dig
Techsperience: Teknologi giver dig mulighed for nye spændende oplevelser
Future Living: Dit fremtidige hjem bliver spækkede med nye produkter
The Disappearing Factory: Vi får nye metoder til at producere produkter
Media Species: Hvordan medierne og teknologien spiller sammen med dig
CareWare: Omsorgsfuld teknologi og nye behandlings metoder
HubJobs: Vi får mere mobile arbejdsformer
GreenTech: Miljøvenlig teknologi og nye metoder visualisere din egen påvirkning på miljøet. (GreenTech er desuden vores tema den næste måned)
Prøv at klikke ind på emnerne, det kunne være du opdagede en ny sammenhæng i nanoverdenen.
Tirsdag d. 18 december 2007 vil det første foredrag i en serie inden for nanoteknologi blive afholdt i Second Life. I den virtuelle verden i Second Life er der blevet skabt et område under navnet NanoLands. I NanoLands vil det være muligt at have samtaler, diskussionsgrupper, samt høre forskellige foredrag om det nyeste inden for nanoteknologien.
For at komme ind i NanoLands skal man være medlem af Second Life. Derefter kan man frit deltage til alle forelæsningerne, som vil finde sted i NanoLands. Man kan læse mere om mulighederne om Second Life og NanoLands
her.
Jeg faldt lige over dette indslag på YouTube om nanoteknologi på Aalborg Universitet. Den korte film fra TV2/NORD giver et godt intryk af hvad nanoteknologi er, og hvordan man arbejder med nano på Aalborg Universitet.
Filmen viser blandt andet hvordan man med nanoteknolgi kan lave en sensor til opdagelse af prostatakræft. Desuden sætter filmen fokus på, at virksomheder også er interesseret i nanoteknologi. Virksomheden Fibertex er en af de virksomheder der samarbejder med nanoforskerne om at udvikle bedre materialer.
Beep beep, sådan lyder eller larmer en Nokia-telefon, når der hives en sms-besked ned fra æteren. Lyden af de to bip er efterhånden mere velkendt end introen til Beethovens skæbnesymfoni, som i øvrigt også selv er blevet overtaget af mobiltelefonen som ringetone.
Årsagen til indledningen på indlægget, med biplyde og Beethoven, er naturligvis ikke at vi skifter fokus på vidensbankerne og fremover kun skriver om mobile ringetoner og klassisk musik. Indledningen er et billede på, hvor udbredt og allestedsnærværende mobiltelefonerne er blevet i det moderne samfund, så selv klassisk musik er tvunget til at vige for mobiltelefonens indmarch.
På vidensbankerne viger vi i november også for den mobile fremtid. Tre af vidensbankerne dykker nemlig nærmere ned i den forunderlige verden, hvor både teknologisk snilde, forretningsmæssig indtjening og fashionabelt design er nogle af de styrende mekanismer. Kort sagt, november er præget af et mobilt tema på tre vidensbanker.
Så følg med på RFID-vidensbanken og vidensbankerne for nye medier og intelligente produkter, hvor du hele november måned vil blive fodret med perspektiver og spændende analyser af det mobile område i form af artikler og blogindlæg.
Rabattens test af nanosokker er udført på en måde, så den ikke kan bruges til at afgøre om sokkerne virker eller ej. Det er en skam, for en egentlig test ville have været interessant.
Den 22. februar testede
Rabatten på DR1 en række nano-produkter
, der hver især lover at besidde nogle helt specielle egenskaber. Det drejer sig blandt andet om sokker med sølvnanopartikler, der skulle forebygge sure tæer, rain shield til bilens forrude samt NanoCovers forsegling til tekstil og læder, som der på det sidste er blevet reklameret for på TV2. Udfaldene af testene var blandede. Desværre ser det ud til, at testene ikke er meget værd. Det er i hvert fald tilfældet for testen af sokkerne, der er helt fejlkonstrueret og aldeles ubrugelig.
Jeg kan med sikkerhed sige, at testen af sokkerne blev udført forkert og ikke siger noget om, hvorvidt de virker eller ej. Det er ærgerligt, for en test af sokkerne ville have været interessant. Desværre havde Rabatten tilsyneladende ikke sat sig godt nok ind i, hvordan sokkerne rent faktisk burde virke, før testen blev planlagt og udført. Resultat: Testen falder negativt ud – sokkerne virker tilsyneladende ikke!
Sølv-nanopartiklerne i sokkerne virker ved at slå bakterier ihjel, således at de ikke udvikler de ildelugtende stoffer, som vi kun kender alt for godt fra vores sko og sokker. Således skulle disse stoffer ikke blive dannet, hvis man bærer sølv-nanopartikel-sokkerne, og sokkerne forbliver lugtfri. Det er i hvert fald producenternes løfte. Det er klart, at kommer man fødderne ned i et par sko, hvor disse stoffer allerede er til stede, kommer de naturligvis til at lugte – også selvom de bærer sokkerne med sølvnanopartikler. Sølv-nanopartiklerne kan ikke neutralisere eller fjerne disse stoffer – kun forhindre, at der bliver dannet flere af dem.
Således er testen ubrugelig, da værten netop ifører sig et par sko, der allerede lugter. Testen skulle være udført med et par rene sko. To sokker - én med og én uden sølv-nanopartikler, på hver sin fod - kunne da efter et stykke tid (så lang tid som det nu tager, før mindst én af sokkerne lugter) have afsløret om sokkerne virker. Det er en skam at denne test udføres forkert, da Rabatten er et meget set program. Det kunne have været interessant med en korrekt test af sokkerne. Jeg har derfor skrevet til Rabatten og gjort dem opmærksom på ovenstående.
Også NanoCovers produkt virkede langt fra så godt, som det fremgår af reklamerne. Hvorvidt testningen af NanoCovers forsegling til tekstil og læder blev udført korrekt, kan jeg ikke udtale mig om, men Knud Lykke Rasmussen, kommunikationschef for NanoCover, udtaler at, ”Rabatten må være gået galt i byen et eller andet sted i deres test. Enten har de ikke brugt nok af vores produkt. Eller også har de ikke ladet forseglingen hærde længe nok. Endelig kan der være flere andre faktorer, der kan spille ind: Har sofaen, der blev brugt i udsendelsen allerede fået en eller anden form for overfladebehandling? Er hynderne i virkeligheden lavet af kunststof?”
Knud Lykke Rasmussen siger, at ”NanoCover virker. Det er mur- og nagelfast. Det er ikke noget, vi tror. Det er noget, vi ved. Længere er den ikke,” og fortsætter:
"Vi har netop gennemført en undersøgelse blandt 400 brugere, der har testet netop NanoCover Tekstil & Læder. Her svarer 85.7 pct., at de er tilfredse med produktet. 87.8 pct. svarer, at de også vil bruge produktet fremover. Endelig viser undersøgelsen, at vi har en ambassadørprocent på 47.6 pct., hvilket er ekstremt højt. Tallene står i skærende kontrast til Rabattens konklusion. Vi vil nu iværksætte en undersøgelse. Det er klart, at vi også vil undersøge, om der kan være fejl ved vores produkt – jeg tvivler stærkt på det – men vi vil i sagens natur også gennemgå Rabattens test med en tættekam. Hvis vi finder ud af, at testen ikke holder, vil vi naturligvis kræve, at Rabatten ligeså skråsikkert bekræfter, hvad vi i forvejen ved: At NanoCover virker!”
I aftenens "Rabatten" program på DR1 tester værten Ulrik Aarhus i samarbejde med Anja Boisen fra DTU, om nogle af nanoprodukterne på markedet også holder hvad de lover. Testen af en bilforrude behandlet med en nanocoating ser ud til at opfylde forventningerne og der ses tydelig forskel på det coatede og det ubehandlede område. Knap så imponerende er derimod deres tests af en spray coating til tekstil og læder. Denne testes på en hvid skjorte og siden på en hvid sofa, som set i reklamerne på tv den seneste tid. Man skal dog ikke have nogen doktorgrad, for at se, at der er tydelig forskel på præmisserne i de udførte tests og dem der reklameres med. Jeg skal ikke kunne sige hvordan reklamerne er lavet, men der er tydeligvis forskel på 9000 L fortyndet saft og 1 L koncentreret Ribena direkte fra flasken. En afgørende faktor kunne også meget vel tænkes at være typen af materiale/overflade midlet påføres; det binder nok ikke lige godt til alle tekstiltyper .
Så blev det nytår og med det tager vi forhåbentligt hul på endnu et spændende år for nanoteknologien. Jeg kom tilfældigvis til at se programmet ”DR2 Tema: Året der kommer” her den anden dag. Et spændende og underholdende program, som faktisk også indeholdt et spændende interview med
Lone Frank
(videnskabsjournalist på Weekendavisen og uddannet Ph.D. i neurobiologi) i form af en kort nytårstale til nationen. I talen kommer hun med en generel opsang til det danske, med det budskab at vi bør lægge noget af vores tryghed og måske til tider overforsigtighed til side og i stedet udvikle et videnskabeligt samfund on the edge, der er spændende at leve og arbejde i. Hun er bange for, at vi kommer til at kvæle og stoppe den positive udvikling og det potentiale, der ligger i stamcelle- og nano-forskningen. Dette især set i relation til det mulige politiske flertal for en udvidet overvågning af alt der hedder nano.
Se hele udsendelsen via DR2’s net-tv her:
DR2 Tema: Året der kommer
- Interviewet starter 1 time og 34½ minutter inde i udsendelsen.
Hvordan får man nemmest unge mennesker til at lære om en ny teknologi som nanoteknologi? De unge mennesker i dag er vokset op i en mediedomineret verden med inputs og interaktivitet over det hele. En ny måde flere skoler og firmaer begynder at benytte sig af for at komme i kontakt med ungdommen, er udgivelsen af undervisningsmateriale igennem computerspil. Et af de firmaer der er baseret på denne strategi er PlayGen, der har base i London.
På deres hjemmeside kan man lige nu læse, at de er ved at udvikle et spil der skal lære om nanoteknologi.
” We are developing an engaging interactive 3d learning game based on understanding nano-sciences and nanotechnology. The players are challenged in imaginative environments that promotes learning about: Molecular building, Nano-Imaging, Creation of Nano-devices, Nano-medicine, Quantum Behaviour, Manipulating Electrons and Nano-Materials. (…)
We are seeking sponsorship to complete the PC version of the game. Sponsor will get in-game advertising and tailor made version of the game for distribution.”
Målgruppen for spillet er 12-18 år og spillet vil udkomme til flere typer maskiner. Som det ses af citatet søger udviklerne sponsorfirmaer der har interesse i nanoteknologi, hvilket også vil give lidt reklame plads.
Så udkom det første nyhedsbrev med nyheder og opsumeringer fra vores egen side. Nyhedsbrevet tager udgangspunkt i de nye artikler og blog-indlæg, der er udkommet her i oktober måned. Fokus i denne måned er nanoteknologi indenfor fødevareindustrien.
Hvis du ikke allerede er tilmeldt vores mailingliste, kan du tilmelde dig på
denne side
og få de fremtidige breve.
Jeg beklager, at der har været så stille på KORT NYT på det seneste, men det skyldes udelukkende, at der knokles med at lave en fantastisk konference - Smallscapes. Der er åben for tilmeldinger på
www.innovationlab.net/Smallscapes
, og for dem der ikke kan være tilstede, er der mulighed for at følge arrangementet live på internettet. Klik ind på
www.innovationlab.dk
den 1. juni.
Nanovidensbanken har fået to nye medarbejdere, Anders Bodholt Nielsen og Jeppe Lyngsø. Velkommen. Dem kommer I til at høre mere fra fremover.
Her er et par sider på nettet om nanoteknologi, som jeg varmt kan anbefale et besøg på. De giver en populærvidenskabelig og spændende indføring i nanoteknologiens verden.
Siden er en gennemført dansk introduktion til nanoteknologi, hvor teknologier og muligheder belyses. Siden beskriver, hvad nanoteknologi er og ridser dens historie op. Der stilles derefter skarpt på, hvor langt nanoteknologi er nået i dag, og hvilke muligheder feltet vil bringe i fremtiden. Det sker indenfor områderne ”krop og sundhed”, ”miljø og energi”, ”computere og teknik”, og der nævnes også nogle af de problemer og etiske udfordringer, vi står overfor. Derudover er der nogle gode links til steder på nettet, hvor du kan læse videre.
Er en online udstilling om nanoteknologi (på engelsk). Science Museum, London, står bag denne side, der sætter fokus på nutidige og fremtidige produkter og muligheder. I korte vendinger beskrives nogle spændende og vigtige områder i nanoteknologi på en overskuelig og letforståelig måde. Der præsenteres lidt fra alle felter indenfor nanoteknologi. Desuden kan man få et godt indtryk af, hvordan de fysiske love kommer til udtryk på nanoskalaen gennem spillet Duckboy in NanoLand. På nanoskalaen bliver andre naturkræfter betydende.
Mens nogle løber i cirkler med armene i vejret og råber halleluja og blot venter på, at nanoteknologi-bølgen skal skylle ind over dem og helbrede uhelbredelige sygdomme, forsyne dem med lynhurtige og smukt dekorerede computere i ørerings-format, slå græsplænen, lave deres havregrød om til saftige bøffer og brændestablen til diamanter, fjerne generende lugte, holde tøjet rent og sende dem på eksotiske rumrejser, er andre allerede på vej ned i deres nanobot-sikrede bunkers med armene fulde af dåsebønner og en uforgængelig JAKA Bov.
Historierne, vi har hørt, må jo være forskellige. Nogle af de præsenterede visioner for nanoteknologi er højtflyvende, både hvad angår lyse og mørke sider. Som jeg tidligere skrev:
”Misforståelser findes der mange af. Fejlagtige drømme- og skrækscenarier er udbredte. Sandheden er nok, at nanoteknologien aldrig vil hverken frelse eller udslette os, men vil revolutionere verden og føre mange fantastiske produkter og muligheder med sig.”
“Nanotechnology, the science of molecular engineering at the atomic scale, has captured the popular imagination. From movies to TV series to video games, utopian fantasies and horror scenarios involving nanotechnology have become a staple of the entertainment industry. The hyperbole surrounding this new technology comes not only from the media but also from scientists who exaggerate the anticipated benefits of nanotechnology to justify research funding, as well as from environmentalists and globalization opponents, who sometimes indulge in doom-and-gloom prophecies to advance their own agendas. The result is widespread misinformation and an uninformed public.”
Jeg har ikke læst bogen, så kan desværre ikke udtale mig om dens kvalitet, men skulle nogen derude have læst den, er I mere end velkomne til at kommentere den her på siden. Endnu er der heller ingen anmeldelser at finde på Amazon.
Så åbnes dørene – NanoVidensbanken er i luften! Nyd fortællinger og forklaringer om nyt og gammelt indenfor nanoteknologi og følg med i, hvad andre mener. Det handler om nanoteknologi.
Her serveres kolde facts og varme nyheder. Krydret – forhåbentligt – med jeres kommentarer.
I bydes velkommen og opfordres til at kommentere indlæggene i KORT NYT, så vi kan få en livlig og spændende debat. I kan være med til at forme bloggen - ordet er frit. Har du et spørgsmål er du også velkommen til at stille det her eller sende en
mail
.
NanoVidensbanken er opstået som et samarbejde mellem Innovation Lab og iNANO og er for dig, der gerne vil følge med i nyheder om nanoteknologi fra hele verdenen - på dansk. Gennem tæt dialog og samarbejde med førende forskningscentre og virksomheder i Danmark og udland har vi fingeren på pulsen og opsnapper, hvad der sker på området. Vi følger med i den nyeste teknologi og forskning indenfor feltet via videnskabelige publikationer, pressemeddelelser, nyhedsgrupper, blogs og teknologisites. Du kan se danske og udenlandske spillere og holde dig opdateret om arrangementer. Læn dig tilbage og følg med udviklingen - men hold fast, startfløjten har lydt!
Den schweiziske cykelproducent BMC har fremstillet et cykelstel, hvori der anvendes kulstofnanorør.
Kulstofnanorør er små cylinderformede kulstofmolekyler, der minder om nanoudgaver af oprullet hønsenet. De er få nanometer brede og kan være op til 200 mio. nm (20 cm) lange. Kulstofstrukturerne er langt stærkere end fx stål, men vejer betydeligt mindre - 600 gange stærkere pr. vægtenhed – hvilket gør dem ideelle til genstande som cykelstel, der skal være lette men stærke.
Kulstoffibre har længe været anvendt til cykelstel. Det nye, der gør dem så stærke, er rørstrukturen, som kulstofatomerne er arrangeret i.
BMC hævder, at deres ”Pro Machine” er det første cykelstel i verden, der er lavet udelukkende ved brug af den revolutionerende
Easton CNT-nanoteknologi.
Men lad dig ikke narre af den entusiastiske pressemeddelelse. Med udtalelsen menes blot, at Easton CNT-nanoteknologi anvendes til hele stellet, men ikke at teknologien kun anvender nanorør.
Nanorørene bliver indbygget i de almindelige kulstoffibre. Det vil sige, at stellet er en komposit, der indeholder nanorør, men altså ikke består udelukkende af dem.
Det er Phonak team, der kommer til at køre de nye cykler. Nu må vi blot vente og se, om stellet vil føre dem til sejr! Eller sætte ny trend i cykelindustrien, som BMC spår.
Stellet vejer under et kilo og præsenteres første gang under den officielle pressekonference for touren i dag kl. 12.00 i Challans, Frankrig.
Årsagen til indledningen på indlægget, med biplyde og Beethoven, er naturligvis ikke at vi skifter fokus på vidensbankerne og fremover kun skriver om mobile ringetoner og klassisk musik. Indledningen er et billede på, hvor udbredt og allestedsnærværende mobiltelefonerne er blevet i det moderne samfund, så selv klassisk musik er tvunget til at vige for mobiltelefonens indmarch.
