Oversigt

21.01.2008

Batterier med nanoteknologi holder 10 gange længere end almindelige litium-batterier

Med en ny teknologi har forskere på Stanford University udviklet genopladelige batterier, som kan opbevare 10 gange mere strøm end normale litium-batterier, der sidder i din iPod, bærbare computer og alle de andre elektriske dimser, vi omgiver os med. Dette betyder, at det snart er slut med febrilsk at lede efter strøm til sin bærbare, der løber tør, næsten inden man får den tændt.

Mængden af strøm i et genopladeligt litium-batteri afhænger af, hvor meget litium der kan opbevares i batteriets anode, som typisk er lavet af kulstof. Men silicium kan faktisk indeholde meget mere litium end kulstof. Derfor vil man gerne gå over til silicium. Problemet var, at de former for silicium, man har brugt, blev ødelagt ved opladning af batteriet. Siliciummet svulmede simpelthen op, når batteriet blev opladet, fordi silicium opsuger de positivt ladede litium-ioner. Når batteriet blev afladet, blev silicium strukturen ødelagt, og dermed var der ikke meget genopladeligt batteri over det.

Nu har forskerne så lavet silicium som nanowirer, der er lange tråde af silicium. Disse nanowirer har en diameter på en tusindedel af tykkelsen på et ark papir. Disse nanowirer opfanger de positive ladet litium-ioner, svulmer op, men bevarer strukturen også efter afladning. Derfor kan batterierne opbevare meget mere strøm end almindelige batterier, samtidig med at de er genopladelige.

Forskeren Yi Cui, som har stået for udviklingen, udtaler: ” Dette er ikke en lille forbedring. Dette er et revolutionerende fremskridt”

Foto taget med scanning elektron mikroskop viser silicium nanowirer før (A) og efter (B) opladning med litium-ioner. Hele arbejdet er beskrevet i “High-performance lithium battery anodes using silicon nanowires,” fra Nature nanotechnology

Læs mere om opfindelsen her

Skrevet af Esben Kjær Unmack Larsen kl 12:58 | Kommentarer (0) | Permalink

16.12.2007

Nanoworld i Second Life

Tirsdag d. 18 december 2007 vil det første foredrag i en serie inden for nanoteknologi blive afholdt i Second Life. I den virtuelle verden i Second Life er der blevet skabt et område under navnet NanoLands. I NanoLands vil det være muligt at have samtaler, diskussionsgrupper, samt høre forskellige foredrag om det nyeste inden for nanoteknologien.
For at komme ind i NanoLands skal man være medlem af Second Life. Derefter kan man frit deltage til alle forelæsningerne, som vil finde sted i NanoLands. Man kan læse mere om mulighederne om Second Life og NanoLands her.

Skrevet af Anders Bodholt Nielsen kl 18:17 | Kommentarer (0) | Permalink

26.11.2007

Nanosensorer Workshop

Den 5. december afholder NanoSYD, Syddansk Universitet en workshop om nanosensorer.

Nanosensorer har været igennem en kolossal udvikling de seneste år. Derfor er der et stort potentiale for finansiering både på nationalt og på europæisk plan. Grundet den store interesse for området afholdes der den 5. december en workshop, som bringer forskellige aktører inden for området sammen og derigennem håber at fremme indgåelsen af fælles projekter.

Man kan læse mere om arrangementet her , hvor man også kan tilmelde sig workshoppen.

Skrevet af Anders Bodholt Nielsen kl 18:45 | Kommentarer (0) | Permalink

23.04.2007

Putin støtter nanoteknologien

Fredag d. 18 april kunne man i avisen: ”The St. Petersburg Times” læse om, hvordan Ruslands præsident, Vladimir Putin, i fremtiden vil satse på nanoteknologien. Satsningen lyder på 1 milliard dollars, som skal bruges frem imod 2010 til at danne et nanoteknologisk kraftcenter i Rusland.

I forlængelse med offentliggørelsen af satsningen, klargjorde Putin også, hvorfor Rusland satser så markant på nanoteknologisk forskning. Han udtalte bl.a. følgende: ”No doubt, nanotechnologies will become a key industry for the creation of ultra-modern and ultra-effective offensive and defensive weapons, as well as means of communications.”

Læs hele artiklen fra avisen her.

Skrevet af Anders Bodholt Nielsen kl 15:34 | Kommentarer (0) | Permalink

08.12.2006

Politikeren, forskeren og forretningsmanden

Ny artikel på NANOvidensbanken:

Forretningsmanden: Det er slet ikke så svært

Vi har spurgt videnskabsminister Helge Sander, professor Flemming Besenbacher og Danfoss-direktør Jørgen Mads Clausen, hvilke muligheder og udfordringer de ser i nanoteknologien fra deres positioner indenfor politik, forskning og erhvervsliv. I tre artikler kan du læse, hvad de svarede. De to andre artikler kan læses på:

Forskeren: Det kræver hårdt arbejde

Politikeren: Mulighederne er enorme

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 15:52 | Kommentarer (0) | Permalink

07.11.2006

AU-gustus temanummer om nanoteknologi

I det nyeste nummer af Au-gustus (Nr. 3 - 2006) er temaet nanoteknologi.

Heri kan du blandt andet læse et portræt af professor Flemming Besenbacher, leder af iNANO Centeret ved Aarhus Universitet, der fortæller om nanoteknologi og iNANOs historie og rolle.

Du kan læse, hvad nanoforskerne Flemming Besenbacher og Jørgen Kjems ved iNANO har at sige om de science fiction scenarier, der er opstået omkring nanoteknologi, og hvad nanoetikeren Mette Ebbesen med en baggrund indenfor molekylærbiologi og filosofi siger om nanoetik.

Desuden kan du læse om nanoteknologi indenfor dansk fødevareindustri, belyst af Henrik Jørgen Andersen, forskningschef ved Arla Foods og adjungeret professor i nano- og fødevarevidenskab ved Aarhus Universitet.

Sidst men ikke mindst byder temanummeret på en præsentation af nogle eksisterende nanoprodukter samt eksempler på produkter, der ikke anvender nanoteknologi - til trods for at de er blevet markedsført, som var det tilfældet. Her er jeg selv, som redaktør af NANOvidensbanken , blevet citeret og Innovation Labs medievante nanosokker har endnu engang sneget sig med på billedet.

Nanoteknologi-temanummeret kan findes i pdf-format her:
http://www.au.dk/augustus/augustus-3-2006.pdf

AU-gustus - Aarhus Universitets alumnemagasin
AU-gustus er universitetets alumnemagasin. Det udsendes 4 gange om året med nyheder og informationer til kandidater, bachelorer, medarbejdere og samarbejdspartnere.
AU-gustus er en sammentrækning af AU for Aarhus Universitet og gustus (latin), som betyder smagsprøve. Abonnement på AU-gustus er gratis og bestilles på taj@adm.au.dk
AU-gustus udgives af Nyhedstjenesten ved Aarhus Universitet.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 10:28 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

22.10.2006

Nanohazard

Bør vi have et faresymbol for nanoteknologi? Det mener den stadig mere desorienterede og nanoteknologi-fikserede ETC Group, der kommer med et nyt udspil, der skal vende verdens øjne mod farerne ved nanoteknologi.

Følger man logikken og lader en nanometer betyde en meget lille del af en meter, ja så må nanohazard jo være noget, der er behæftet med en meget lille farerisiko (og nanoteknologi desuden noget med meget lidt teknologi i!). Det er nok ikke sådan, det var tænkt, da ETC Group for nyligt udskrev en konkurrence for designet af et faresymbol for nanoteknologi ( COMPETITION ANNOUNCEMENT: Design a Nano-Hazard Symbol ). Så har du evner inden for det grafiske, og mener du som ETC Group, at nanoteknologi - the world's most powerful (and potentially dangerous) technology – mangler et faresymbol, ja så er konkurrencen måske noget for dig. Præmien for bedste design er, at det vil "be submitted to international standard-setting bodies responsible for hazard characterisation, to international governmental organisations and to national governments as a proposed symbol for nanotechnology hazards."

Jeg mener, at et sådan faresymbol for nanoteknologi kan være med til at sprede ubegrundet offentlig frygt for nanoteknologi – et felt, der ikke generelt kan betragtes som farligt. At have en mærkat for, at et stof er giftigt, er naturligvis godt. Ligeledes er det godt, at befolkningen er vidende om, at nogle nanopartikler kan være giftige, men spørgsmålet er, om der virkelig er brug for endnu en mærkat – vi har allerede en for giftig, og den betyder giftig, uanset på hvilken skala det er giftigt.

Miljøminister Connie Hedegaard (K) udtaler d. 6. september 2006 til Jyllands-posten, at hun ikke mener en yderligere deklarering eller særregler for nanoteknologi på nuværende tidspunkt er nødvendig, da nanomaterialer er ligeså forskellige som andre materialer, og da nanomaterialer, som andre kemiske produkter, er omfattet af kemikalieloven. Der kan være behov for justeringer, hvilket hun er i gang med at undersøge.

Det er da nok også mere for at få mediernes opmærksomhed, at ETC Group, der i øvrigt mener at al forskning i nanoteknologi bør stoppes med det samme og alle produkter med nanopartikler tilbagekaldes, udskriver denne konkurrence. Får gruppen deres vilje igennem, kan vi alle se frem til at sætte sådan en mærkat bag på bilen, da bilos i dag er den største kilde til frie nanopartikler. Hvis de da ikke ligefrem mener, at alle biler skal kaldes tilbage fra markedet.

Et vigtigtere aspekt er spørgsmålet om, hvordan befolkningen vil opfatte en sådan nanofare-mærkat. Det skulle nødigt betyde, at den brede offentlighed begynder at forbinde ”nano” med noget negativt og ikke skelner mellem de mange vidt forskellige ting som nanoteknologi er – ligesom det skete for ordet ”gener” under debatten om genteknologi i Danmark. En undersøgelse har vist, at en stor del af befolkningen svarer nej til at ville spise mad med gener i, fordi de forbinder gener med noget, der kan være farligt. ”Gener” er blevet et negativt ladet ord, selvom der er gener i alle planter og dyr - både de gensplejsede og de ikke-gensplejsede.
Ligeledes kalder man ikke en MR-skanning (MR = magnet resonans) for en NMR-skanning, som teknikken egentligt hedder. Det skyldes, at folk forbinder ”nuclear” med noget negativt (som fx i nuclear weapons), selvom det blot betyder atomkerne.

Det bør desuden nævnes, at der endnu ikke har været tilfælde, hvor nanoteknologi har skadet folk, sådan som der har været det med for eksempel radioaktiv stråling eller giftige kemikalier, som der i dag er faresymboler for. Sager, som den med Magic Nano , har alle vist sig ikke at skyldes nanoteknologi. Desværre sælger skrækhistorier bedre end gode nyheder, og de fleste medier glemte derfor at dementere historien, da det blev klart, at produktet ikke indeholdt nanoteknologi. Det gælder desværre også, at mange medier ikke er gode nok til at skelne og skærer alt over én kam, når de snakker om nanoteknologi og for eksempel sammenligner nano med asbest uden at konkretisere, hvilken form for nanoteknologi, de snakker om. Det betyder, at det for forbrugeren bliver sværere at forholde sig til, hvad nanoteknologi er. Nanoteknologi kan nemt opfattes som værende én ting og derfor enten farligt eller uskadelig.

Selvfølgelig er det vigtigt at være opmærksom på, at visse nanopartikler kan have skadelige virkninger. Dette er noget, der generelt er stor fokus på. Farlige stoffer skal allerede i dag mærkes, og det gælder også nanoprodukter. Et nyt nano-faresymbol vil utvivlsomt placere nanoteknologi i folks bevidsthed som noget, der er farligt, og dette kan komme til at betyde en bred og ubegrundet afstandstagen til nanoteknologi – et felt, der har så mange forskellige produkter og anvendelser, at de ikke umiddelbart kan sammenlignes.

Om de mulige risikoer forbundet med nanoteknologi, og hvordan vi bør forholde os til disse, henviser jeg til Teknologirådets rapport ”Regulering af miljø- og sundhedsaspekter ved nanoteknologiske produkter og processer” fra projektet ”Toksikologi og Nanoteknologi” .

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 10:35 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

13.09.2006

Center for Bioetik står bag nyoprettet Nanoetiknetværk

I april måned i år modtog Center for Bioetik ved Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet en bevilling på 600.000 kroner til oprettelsen og driften de næste 3 år af et nyt internationalt netværk for nanoetik; Nano Ethics Network. Ideen med dette nye netværk er at sætte mere fokus på de etiske aspekter i forbindelse med det voksende nanoteknologiområde.

Lederen af netværket bliver den samme som i dag står i spidsen for Bioetikcenteret nemlig lektor Ulrik Nissen.
ph.d. stipendiat Mette Ebbesen kommer til at stå for koordineringen i det daglige.

Mette Ebbesen og dr.theol. Svend Andersen har også netop i samarbejde med iNano Centeret i Århus skrevet en artikel til det amerikanske tidsskrift Journal of Lutheran Ethics, der omhandler de etiske problemstillinger ved nanovidenskaben. I artiklen giver de udtryk for, at der er generelle etiske principper på spil; nanoteknologiens etik er altså ikke afskåret og væsentlig anderledes, end den vi allerede kender til fra molekylærbiologien og deslige.

Desuden er det vigtigt at have etikken med som en medspiller, når der diskuteres lovgivning og laboratoriepraksis inden for nye felter som nano, så forskerne ikke bevæger sig væk fra befolkningens mål og krav for teknologien.

Den fulde artikel skrevet af de to danskere kan ses på engelsk i det kristne tidsskrift her .

Artiklen diskuterer også, hvordan man som kristen eller ej kan mødes om et sæt fælles etiske spilleregler, hvilket er centralt for netop dette tidsskrifts læsergruppe.

Link til Center for Bioetik ved Aarhus Universitet .

Der kommer en mere dybdegående artikel omkring det nanoetiske område her på siden senere på året.

Skrevet af Jeppe Lyngsø kl 20:35 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

21.12.2005

Nanoteknologi og fremtiden

Nanoteknologi er in. Dette for få år siden relativt ukendte ord optræder i dag i medierne oftere og oftere. Det er et af tidens nye ord. Det bliver brugt i avisartikler og tv, og politikerne taler om det. Og betaler til det. Højteknologifonden skal kanalisere afkastet af 16 mia. kr. over i bl.a. forskning indenfor nanoteknologi, og der uddeles omkring 100 mio. årligt til nanoteknologisk forskning og udvikling. Der er i Danmark planlagt to tværvidenskabelige nanoteknologiske kraftcentre, der skal samle forskere og virksomheder og sikre, at Danmark fortsat kan markere sig stærkt på den internationale scene. Men hvad betyder ordet, og hvad ligger der bag. Er det godt eller skidt? Skal vi være for eller imod?
Der er mange meninger, og det må der nødvendigvis også være, for nanoteknologien vil komme til at berøre centrale områder af tilværelsen og livet. Der vil ikke være mange ting i fremtiden, der vil være uberørt af denne nye teknologi, og der rejser sig derfor naturligt en række etiske spørgsmål, såsom hvad kan man, og hvad bør man.

Misforståelser findes der mange af. Fejlagtige drømme- og skrækscenarier er udbredte. Sandheden er nok, at nanoteknologien aldrig hverken vil frelse eller udslette os, men vil revolutionere verden og føre mange fantastiske produkter og muligheder med sig.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 10:29 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink