Oversigt

29.04.2008

Etik og nanoteknologi

I forbindelse med artiklen: ”viden og holdninger til nanoteknologi” er jeg på forsker.net blevet spurgt om, hvad min holdning til nanoetik er.
Jeg tror egentlig ikke på nanoetik som et selvstændig felt. Jeg mener, nanoetikken er en del af hvad man vel kalder videnskabsetik. Men jeg vil alligevel godt prøve at forholde mig til nanoetik.

Jeg mener, vi må sikre, at de produkter, der bliver udviklet, har mindst mulig risiko. Vi skal sørge for, at produkterne ikke er farlige, hverken for dem der producerer dem, for miljøet eller for dem der skal bruge produktet. Dette sikres allerede nu med den viden, der er inden for risikovurdering. Desuden er der lovgivning, der også regulerer nanoteknologi-området. Vi kan altid blive bedre til at vurdere, om et materiale udgør en risiko, specielt inden for et fokusområde som nanoteknologi. Denne forskning forgår blandt andet på iNANO centret på Aarhus universitet.

Hvis jeg skal gå mere filosofisk til begrebet videnskabsetik, så mener jeg, at vi må anlægge et nytteetisk syn på udviklingen af nye teknologier. Det betyder, at når man laver nye produkter skal man se på nytten af dette nye produkt i forhold til, hvordan det blev dannet. F.eks. må man ikke længere putte kosmetikprodukter i øjnene på forsøgsdyr, fordi man har vurderet, at dette påfører dyret for meget smerte i forhold til den viden vi får ud af det. Men vi tillader at bruge forsøgsdyr i forbindelse med udviklingen af behandlinger mod forskellige sygdomme. Men også dette område er naturligvis reguleret.

Desuden skal nytten af produktet være større end bivirkningerne af produktet. Vi vil ikke finde os i bivirkninger, når vi tager en hovedpinepille. Men en kræftsyg person må acceptere flere bivirkninger, f.eks. at tabe håret, da det på nuværende tidspunkt desværre er den pris, man må betale for behandlingen af kræften.

Mange af de produkter man udvikler inden for nanoteknologien kan have meget stor nytte. F.eks. er man i gang med at udvikle nanopartikler, som kan bruges til behandlingen af mange forskellige sygdomme. Blandt andet inden for kræftforskning er man ved at udvikle medicin med nanoteknologi , som giver meget færre bivirkninger. Også inden for miljøforbedringer er nanoteknologi helt i front med katalysatorer, der effektivt omdanner uønskede stoffer. Forhåbentlig kan vi udvikle og bruge disse teknologier uden problemer. Men vi må hele tiden have i mente, om nytten af teknologierne står mål med problemerne; dette mener jeg helt generelt og ikke kun i forhold til nanoteknologi.

Denne snak om nytteetik illustrerer også det faktum, at nanoteknologi ikke er en ensartet teknologi. Nanoteknologi er mange forskellige ting, lige fra lægemidler til nye måder at mindske forurening på. Derfor er man nødt til at vurdere hvert nanoteknologisk produkt for sig. Heldigvis har man i mange år forsket i, hvordan man kan risikovurdere forskellige materialer, og denne viden kan også bruges på nanoprodukter .

Læse flere indlæg om etik og risiko ved nanoteknologi her . Se desuden artiklen : Er der en risiko ved nanoteknologi?

Dette er mit bidrag til debatten om nanoteknologi. Jeg vil meget gerne høre din holdning til emnet. Dette kan du gøre ved at benytte kommentarfunktionen under indlægget.

Skrevet af Esben Kjær Unmack Larsen kl 14:40 | Kommentarer (0) | Permalink

16.04.2008

Debat om viden og holdning til nanoteknologi

Ny artikel på NANOvidensbank.dk

Debat om viden og holdning til nanoteknologi

Holdninger til nanoteknologi er blandet. På den ene side opfattes nanoteknologi som fremtidens teknologi. Men flere er bekymrede for risiko ved nanomaterialer. I denne artikel beskrives holdninger og viden om nanoteknologi, og konsekvensen af disse holdninger debatteres.

Skrevet af Esben Kjær Unmack Larsen kl 09:45 | Kommentarer (0) | Permalink

10.12.2007

Risikovurdering af nanopartikler er vanskeligt

I en nylig færdiggjort rapport fra Nordisk Ministerråd fremgår det, at risikovurdering af nanopartikler i arbejdsmiljøet er mangelfund. Begrundelsen for de mangelfulde risikovurderinger med arbejdet inden for nanofeltet skyldes, at anvendelsen af nanopartikler er så ny, at partiklernes mulige sundhedsrisici ikke er undersøgt.

I rapporten >” Evaluation and control of occupational health risks from nanoparticles” kan man få et generelt overblik over hvordan nogle typer nanopartikler produceres og anvendes i industrien. Derudover gennemgås i rapporten eksponeringsrisiko og forebyggelsesprincipper for nanopartikler, samt kvaliteten af den information, der gives i sikkerhedsdatablade for udvalgte nanopartikler.

Desuden kan man læse lidt generelt om risikoen ved nanoprodukter her.

Skrevet af Anders Bodholt Nielsen kl 19:02 | Kommentarer (0) | Permalink

24.11.2007

Er der en risiko ved nanoteknologi?

Ny artikel på NANOvidensbank.dk

Er der en risiko ved nanoteknologi?

Der er allerede en del produkter på markedet, der indeholder partikler i nanostørrelse, og mængden er stigende. Flere politikere og eksperter stiller spørgsmålstegn ved, om risikoen ved sådanne ”nanoprodukter” er undersøgt godt nok. Herman Autrup, som er en international anerkendt ekspert i toksikologi, påpeger, at den eksisterende lovgivning tager højde for de fleste problemer og at man er særligt opmærksom på de specielle egenskaber ved nanoprodukterne.

Læs artiklen her .

Skrevet af Esben Kjær Unmack Larsen kl 15:37 | Kommentarer (0) | Permalink

18.10.2007

Nanoteknologi – risici og regulering

Hvordan påvirker nanoteknologi sundheden og miljøet? Og hvordan skal vi regulere det? Den 29. oktober vil en række fagfolk præsentere deres faglig viden om nanoteknologi på et seminar, som afholdes i København.

Nanoteknologi præsenterer en masse nye muligheder for blandt andet bedre materialer og medicin. Derfor er mange virksomheder i gang med at udvikle produkter der indeholder nanomaterialer. For disse virksomheder er det altafgørende at vide, hvor lovgivningen er på vej hen, og hvilke risici man skal være opmærksom på. Disse spørgsmål vil blive belyst med 6 foredrag om risici og regulering af nanoteknologi.

Program (fra kl. 13.00 til 17.00)
- Sundhedseffekter af nanopartikler, v. professor Herman Autrup, Aarhus Universitet
- Miljøeffekter af nanopartikler, v. lektor Anders Baun, DTU
- Effekter i arbejdsmiljøet, v. seniorforsker Ulla Vogel, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA
- Vil EU regulere miljø- og sundhedseffekter af nanopartikler?, v. Dorte Bjerregaard Lerche, Miljøstyrelsen
- Hvad siger forbrugerne til nanoteknologien?, v. Hanne Svenningsen, Informationscentret for Miljø og Sundhed
- Hvad gør EU-Parlamentet?, v. Dan Jørgensen, MEP

Forbrugerrådet, 3F, Det Økologiske Råd og Informationscentret for miljø og Sundhed arrangerer seminaret, som foregår mandag den 29. oktober 2007 i tidsrummet 13.00 til 17.00 hos 3F, HB-salen, Kampmannsgade 4, København V.

Det er gratis at deltage, men af hensyn til planlægningen, skal man tilmelde sig senest den 26. oktober til Vibeke Mathisen fra 3F på vibeke.mathisen@3f.dk eller tlf. 88 92 10 11.

Link til arrangementet

Skrevet af Esben Kjær Unmack Larsen kl 18:56 | Kommentarer (0) | Permalink

02.10.2007

Nanoetik – ny database om nanoetik

En ny database har set dagens lys. The NanoEthicsBank hedder databasen, hvis målgruppe er alle de mennesker, såvel forskere som almene borgere, der kunne være interesseret i de sociale og etiske aspekter ved brugen af nanoteknologi.

Man vil i databasen kunne finde materiale omhandlende forskellige emner inden for nanoteknologien. F.eks. vil man kunne finde information om nye forskningsinitiativer og rammeprogrammer inden for nanoteknologi, emner som offentlighedens opfattelse og accept af nanoteknologi, udviklingen af sikkerhedsprocedure for arbejde med nanopartikler, samt etiske spørgsmål såsom militær brug af nanoteknologi og nanomedicin.

Man kan besøge databasen her.

Skrevet af Anders Bodholt Nielsen kl 21:55 | Kommentarer (0) | Permalink

29.05.2007

Nanoetik – Hvad bør man vide for at tage stilling?

Ny artikel på NANOvidensbank.dk

Nanoetik – Hvad bør man vide for at tage stilling?
Den første af to artikler med fokus på etik-aspekterne i ny forskning og formidlingen af denne ud til resten af samfundet på en fornuftig og konstruktiv vis.

Artiklen er skrevet af Hanne Andersen i samarbejde med Anders Bodholt Nielsen.

Læs artiklen her.

Skrevet af Jeppe Lyngsø kl 13:41 | Kommentarer (0) | Permalink

23.03.2007

Stigende debat om nanosikkerhed i Australien

I januar måned udgav Australiens regering en rapport om en forespørgsel om brugen af nanomaterialer, de lavede til industrien for et år siden. Denne rapport har udløst en reaktion fra miljøorganisationen ”The Greens” fra New South Wales. De mener at regeringen straks bør nedsætte et forbud imod brugen af nanomaterialer og produkter i industrien, da der ingen aktiv kontrol er inden for dette område endnu. De kræver, at der laves grundige undersøgelser af materialernes potentielt skadelige effekter på sundhed og velfærd inden disse fortsat kan bruges. Rapporten viste, at Australiens firmaer importerer og benytter ca. 21 forskellige nanomaterialer med langt hovedvægten på metaloxider (som fx TiO2) og organiske materialer (polymerer etc.). Nogle enkelte materialer bliver dog kun brugt til forskning pt.

Se mere her.

Skrevet af Jeppe Lyngsø kl 17:21 | Kommentarer (0) | Permalink

09.01.2007

Lone Franks opsang for 2007

Så blev det nytår og med det tager vi forhåbentligt hul på endnu et spændende år for nanoteknologien. Jeg kom tilfældigvis til at se programmet ”DR2 Tema: Året der kommer” her den anden dag. Et spændende og underholdende program, som faktisk også indeholdt et spændende interview med Lone Frank (videnskabsjournalist på Weekendavisen og uddannet Ph.D. i neurobiologi) i form af en kort nytårstale til nationen. I talen kommer hun med en generel opsang til det danske, med det budskab at vi bør lægge noget af vores tryghed og måske til tider overforsigtighed til side og i stedet udvikle et videnskabeligt samfund on the edge, der er spændende at leve og arbejde i. Hun er bange for, at vi kommer til at kvæle og stoppe den positive udvikling og det potentiale, der ligger i stamcelle- og nano-forskningen. Dette især set i relation til det mulige politiske flertal for en udvidet overvågning af alt der hedder nano.

Se hele udsendelsen via DR2’s net-tv her: DR2 Tema: Året der kommer - Interviewet starter 1 time og 34½ minutter inde i udsendelsen.

Eller læs om tema-aftenen her: DR2 Tema-aften

Skrevet af Jeppe Lyngsø kl 01:09 | Kommentarer (0) | Permalink

07.11.2006

AU-gustus temanummer om nanoteknologi

I det nyeste nummer af Au-gustus (Nr. 3 - 2006) er temaet nanoteknologi.

Heri kan du blandt andet læse et portræt af professor Flemming Besenbacher, leder af iNANO Centeret ved Aarhus Universitet, der fortæller om nanoteknologi og iNANOs historie og rolle.

Du kan læse, hvad nanoforskerne Flemming Besenbacher og Jørgen Kjems ved iNANO har at sige om de science fiction scenarier, der er opstået omkring nanoteknologi, og hvad nanoetikeren Mette Ebbesen med en baggrund indenfor molekylærbiologi og filosofi siger om nanoetik.

Desuden kan du læse om nanoteknologi indenfor dansk fødevareindustri, belyst af Henrik Jørgen Andersen, forskningschef ved Arla Foods og adjungeret professor i nano- og fødevarevidenskab ved Aarhus Universitet.

Sidst men ikke mindst byder temanummeret på en præsentation af nogle eksisterende nanoprodukter samt eksempler på produkter, der ikke anvender nanoteknologi - til trods for at de er blevet markedsført, som var det tilfældet. Her er jeg selv, som redaktør af NANOvidensbanken , blevet citeret og Innovation Labs medievante nanosokker har endnu engang sneget sig med på billedet.

Nanoteknologi-temanummeret kan findes i pdf-format her:
http://www.au.dk/augustus/augustus-3-2006.pdf

AU-gustus - Aarhus Universitets alumnemagasin
AU-gustus er universitetets alumnemagasin. Det udsendes 4 gange om året med nyheder og informationer til kandidater, bachelorer, medarbejdere og samarbejdspartnere.
AU-gustus er en sammentrækning af AU for Aarhus Universitet og gustus (latin), som betyder smagsprøve. Abonnement på AU-gustus er gratis og bestilles på taj@adm.au.dk
AU-gustus udgives af Nyhedstjenesten ved Aarhus Universitet.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 10:28 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

22.10.2006

Nanohazard

Bør vi have et faresymbol for nanoteknologi? Det mener den stadig mere desorienterede og nanoteknologi-fikserede ETC Group, der kommer med et nyt udspil, der skal vende verdens øjne mod farerne ved nanoteknologi.

Følger man logikken og lader en nanometer betyde en meget lille del af en meter, ja så må nanohazard jo være noget, der er behæftet med en meget lille farerisiko (og nanoteknologi desuden noget med meget lidt teknologi i!). Det er nok ikke sådan, det var tænkt, da ETC Group for nyligt udskrev en konkurrence for designet af et faresymbol for nanoteknologi ( COMPETITION ANNOUNCEMENT: Design a Nano-Hazard Symbol ). Så har du evner inden for det grafiske, og mener du som ETC Group, at nanoteknologi - the world's most powerful (and potentially dangerous) technology – mangler et faresymbol, ja så er konkurrencen måske noget for dig. Præmien for bedste design er, at det vil "be submitted to international standard-setting bodies responsible for hazard characterisation, to international governmental organisations and to national governments as a proposed symbol for nanotechnology hazards."

Jeg mener, at et sådan faresymbol for nanoteknologi kan være med til at sprede ubegrundet offentlig frygt for nanoteknologi – et felt, der ikke generelt kan betragtes som farligt. At have en mærkat for, at et stof er giftigt, er naturligvis godt. Ligeledes er det godt, at befolkningen er vidende om, at nogle nanopartikler kan være giftige, men spørgsmålet er, om der virkelig er brug for endnu en mærkat – vi har allerede en for giftig, og den betyder giftig, uanset på hvilken skala det er giftigt.

Miljøminister Connie Hedegaard (K) udtaler d. 6. september 2006 til Jyllands-posten, at hun ikke mener en yderligere deklarering eller særregler for nanoteknologi på nuværende tidspunkt er nødvendig, da nanomaterialer er ligeså forskellige som andre materialer, og da nanomaterialer, som andre kemiske produkter, er omfattet af kemikalieloven. Der kan være behov for justeringer, hvilket hun er i gang med at undersøge.

Det er da nok også mere for at få mediernes opmærksomhed, at ETC Group, der i øvrigt mener at al forskning i nanoteknologi bør stoppes med det samme og alle produkter med nanopartikler tilbagekaldes, udskriver denne konkurrence. Får gruppen deres vilje igennem, kan vi alle se frem til at sætte sådan en mærkat bag på bilen, da bilos i dag er den største kilde til frie nanopartikler. Hvis de da ikke ligefrem mener, at alle biler skal kaldes tilbage fra markedet.

Et vigtigtere aspekt er spørgsmålet om, hvordan befolkningen vil opfatte en sådan nanofare-mærkat. Det skulle nødigt betyde, at den brede offentlighed begynder at forbinde ”nano” med noget negativt og ikke skelner mellem de mange vidt forskellige ting som nanoteknologi er – ligesom det skete for ordet ”gener” under debatten om genteknologi i Danmark. En undersøgelse har vist, at en stor del af befolkningen svarer nej til at ville spise mad med gener i, fordi de forbinder gener med noget, der kan være farligt. ”Gener” er blevet et negativt ladet ord, selvom der er gener i alle planter og dyr - både de gensplejsede og de ikke-gensplejsede.
Ligeledes kalder man ikke en MR-skanning (MR = magnet resonans) for en NMR-skanning, som teknikken egentligt hedder. Det skyldes, at folk forbinder ”nuclear” med noget negativt (som fx i nuclear weapons), selvom det blot betyder atomkerne.

Det bør desuden nævnes, at der endnu ikke har været tilfælde, hvor nanoteknologi har skadet folk, sådan som der har været det med for eksempel radioaktiv stråling eller giftige kemikalier, som der i dag er faresymboler for. Sager, som den med Magic Nano , har alle vist sig ikke at skyldes nanoteknologi. Desværre sælger skrækhistorier bedre end gode nyheder, og de fleste medier glemte derfor at dementere historien, da det blev klart, at produktet ikke indeholdt nanoteknologi. Det gælder desværre også, at mange medier ikke er gode nok til at skelne og skærer alt over én kam, når de snakker om nanoteknologi og for eksempel sammenligner nano med asbest uden at konkretisere, hvilken form for nanoteknologi, de snakker om. Det betyder, at det for forbrugeren bliver sværere at forholde sig til, hvad nanoteknologi er. Nanoteknologi kan nemt opfattes som værende én ting og derfor enten farligt eller uskadelig.

Selvfølgelig er det vigtigt at være opmærksom på, at visse nanopartikler kan have skadelige virkninger. Dette er noget, der generelt er stor fokus på. Farlige stoffer skal allerede i dag mærkes, og det gælder også nanoprodukter. Et nyt nano-faresymbol vil utvivlsomt placere nanoteknologi i folks bevidsthed som noget, der er farligt, og dette kan komme til at betyde en bred og ubegrundet afstandstagen til nanoteknologi – et felt, der har så mange forskellige produkter og anvendelser, at de ikke umiddelbart kan sammenlignes.

Om de mulige risikoer forbundet med nanoteknologi, og hvordan vi bør forholde os til disse, henviser jeg til Teknologirådets rapport ”Regulering af miljø- og sundhedsaspekter ved nanoteknologiske produkter og processer” fra projektet ”Toksikologi og Nanoteknologi” .

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 10:35 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

06.10.2006

To nye artikler på www.nanovidensbanken.dk

De små nanodetektiver
Hurtige og ekstremt følsomme cantilever-sensorer rummer store muligheder for anvendelse i håndholdte apparater og lab-on-a-chip systemer. Maria Nordström fra DTU fortæller i artiklen Biosensorer og bioMEMS om mulighederne med de nye nanoteknologiske biosensorer.

Fødevareindustrien har fået smag for nanoteknologi
Ny artikel om fødevarer og nanoteknologi: Sikrere fødevarer med nanoteknologi . Læs hvordan fødevaresikkerheden kan forbedres med nanoteknologi gennem antibakterielle overflader og effektive nanobiosensorer.

Ernæring er kommet på dagsordenen i Danmark, både blandt politikere, i erhvervslivet og hos befolkningen. Med den stigende andel af befolkningen, der hvert år rammes af livsstils-sygdomme, er det blevet klart, at fødevarer er af afgørende betydning for folkesundheden, og der forskes derfor i fødevarer, der kan sikre en bedre ernæring. Gennem bedre ernæring kan store folke- og livsstilssygdomme som fedme, hjerte-kar-sygdomme, type-2-diabetes, osteoporose og kræft forebygges. Der er meget at vinde for samfundet og den enkelte forbruger. I den moderne levnedsmiddelproduktion spiller også fødevaresikkerhed en vigtig rolle og er et højt prioriteret indsatsområde. Forurenede eller inficerede fødevarer kan have fatale sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for forbrugerne og de implicerede producenter og kan i værste fald få nationaløkonomisk betydning. Skal Danmarks beholde sin fremtrædende position på det globale fødevaremarked, skal det kunne konkurrere på disse områder, og skal befolkningens ernæringstilstand og fødevaresikkerheden forbedres, kræver det grundlæggende ny viden og nye teknologier. Her kan blandt andet nanoteknologi komme til at spille en vigtig rolle.

I to artikler belyses perspektiverne for brugen af nanoteknologi i fødevaresektoren. Denne første artikel fokuserer på fødevaresikkerhed og udviklingen af antibakterielle overflader og ekstremt følsomme nanobiosensorer, mens den næste artikel kommer til at handle om sundere fødevarer og bedre ernæring gennem funktionelle fødevarer.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 07:30 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

13.09.2006

Center for Bioetik står bag nyoprettet Nanoetiknetværk

I april måned i år modtog Center for Bioetik ved Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet en bevilling på 600.000 kroner til oprettelsen og driften de næste 3 år af et nyt internationalt netværk for nanoetik; Nano Ethics Network. Ideen med dette nye netværk er at sætte mere fokus på de etiske aspekter i forbindelse med det voksende nanoteknologiområde.

Lederen af netværket bliver den samme som i dag står i spidsen for Bioetikcenteret nemlig lektor Ulrik Nissen.
ph.d. stipendiat Mette Ebbesen kommer til at stå for koordineringen i det daglige.

Mette Ebbesen og dr.theol. Svend Andersen har også netop i samarbejde med iNano Centeret i Århus skrevet en artikel til det amerikanske tidsskrift Journal of Lutheran Ethics, der omhandler de etiske problemstillinger ved nanovidenskaben. I artiklen giver de udtryk for, at der er generelle etiske principper på spil; nanoteknologiens etik er altså ikke afskåret og væsentlig anderledes, end den vi allerede kender til fra molekylærbiologien og deslige.

Desuden er det vigtigt at have etikken med som en medspiller, når der diskuteres lovgivning og laboratoriepraksis inden for nye felter som nano, så forskerne ikke bevæger sig væk fra befolkningens mål og krav for teknologien.

Den fulde artikel skrevet af de to danskere kan ses på engelsk i det kristne tidsskrift her .

Artiklen diskuterer også, hvordan man som kristen eller ej kan mødes om et sæt fælles etiske spilleregler, hvilket er centralt for netop dette tidsskrifts læsergruppe.

Link til Center for Bioetik ved Aarhus Universitet .

Der kommer en mere dybdegående artikel omkring det nanoetiske område her på siden senere på året.

Skrevet af Jeppe Lyngsø kl 20:35 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

09.09.2006

Nanokosmetik

Nano-kosmetik bliver stadig mere almindelig, og nanoteknologi kan forbedre kosmetik på en række områder. Dette er et af fokusområderne på Beyond Beauty Expo, der mandag d. 11. sept. åbner i Paris.

Nanoteknologi anvendes i stigende grad i kosmetikindustrien. Cremer med Bucky Balls, zinkoxid-nanopartikler og polymerstrukturer er blandt de produkter, der allerede er på markedet. Nanostrukturerne udnyttes i disse produkter til henholdsvis at bekæmpe de skadelige frie radikaler, beskytte mod solens UV-stråler og indkapsle vitaminer, så de trænger dybere ind i huden. Samtidig er der en vedvarende debat om disse stoffers eventuelle sundhedsskadelige virkninger.

Når kosmetikudstillingen og -konferencen Beyond Beauty Expo på mandag slår dørene op i Paris, er det blandt andet med fokus på, hvordan nanoteknologi kan anvendes i forbedringen af kosmetik. Nanoteknologi har i betydeligt grad spillet ind på udviklingen af kosmetik de seneste år, og har været en af de drivende kræfter i udviklingen af ny og forbedret kosmetik.

Jonathan Stott fra Oxonica vil fortælle om firmaets UV-filter Optisol, der har ry for at være et af de førende UV-filtre på markedet. Stott vil forklare hvordan Optisol kan anvendes til at forbedre en solcremes UVA- og UVB-beskyttelse ved at minimere dannelsen af frie radikaler under udsættelsen for sollys. Thierry Devers fra IUT Chartres beskriver de nyeste innovationer i forbindelse med nanoteknologiske UV-filtre.
Gerd Dahms vil give et indblik i, hvordan nanoteknologi i dag med store fordele bliver anvendt i kosmetikbranchen. Dahms vil komme ind på, hvordan nanoteknologi kan anvendes til at få dufte til at holde længere, gøre solcremer mere effektive og til at bevare huden ung. Dahms vil også komme ind på problematikken om, hvorvidt nanoteknologi i kosmetik kan udgøre en sundhedsrisiko og derfor behøver at blive undersøgt bedre, før nye produkter lanceres på markedet.

Solcreme er blevet betydelig mere virkningsfuld i de seneste år takket være nanoteknologi, fx i form af zinkoxid-nanopartikler anvendt som UV-filtre. Denne udvikling har ledt til solcremer, der giver forbrugeren en bedre beskyttelse, lyder det i pressemeddelelsen .

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 14:07 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

06.08.2006

Inhalering af nanopartikler optages i hjernen.

Forskere fra University of Rochester Medical Center har forsket i de sundhedsmæssige risici ved indånding af små luftbårne nanopartikler. Forskerne har vist, at når rotter indånder partikler med nanostørrelse, optages de hurtigt og effektivt i bestemte dele af hjernen. Man har derefter undersøgt effekten ved disse nanopartikler i hjernen, men indtil videre har man kun set signaler på inflammation og cellulær stres. Flere undersøgelser er dog nødvendige for at kunne udtale sig om risikoen for hjerneskader ved høje koncentrationer af disse partikler i nanostørrelse. Overraskende nok viste undersøgelserne, at lungerne ikke viste inflammatoriske reaktioner ved påvirkningen af partiklerne. For mere information se her: http://www.urmc.rochester.edu/pr/news/story.cfm?id=1191

Skrevet af Anders Bodholt Nielsen kl 17:27 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

17.06.2006

Ingen nano i Magic Nano

Der var for nogen tid siden en historie fremme i medier over hele verden - inklusiv i de danske TV- og avismedier – om at nu havde den første katastrofe med nanoteknologi-produkter ramt verden, og kritikere af nanoteknologi var hurtige til udnytte situationen til at pege på, hvor farlig nanoteknologi er.

At produktet Magic Nano – et badeværelsesrengøringsmiddel – fik flere tyskere indlagt på hospitalet med væske i lungerne og gav andre 80 tyskere åndenødproblemer er rigtigt nok. Af samme årsag blev produktet også kaldt tilbage fra det tyske marked allerede få dage efter dets lancering (27. marts). Det er til gengæld forkert at produktet indeholdt nanoteknologi, konkluderer ”Bundesinstitut für Risikobewertung” . Læs mere på Small Times .

Selv hvis Magic Nano havde indeholdt de mistænkte nanopartikler - og selv hvis disse havde været skyld i de reporterede helbredsproblemer - manglede der i mediernes dækning en klar differentiering af de mange forskelligartede teknologier, som ordet 'nanoteknologi' dækker over.

Magic Nano viste sig altså at være nanofri. Så meget desto ærgerligere, at medierne var så hurtige til at sprede historien. Oven på de mange lovprisninger af nanoteknologien og løfter om mirakler indenfor områder som medicinal- og computerindustri (ironisk nok er nanoteknologi jo netop blevet udråbt som ”magic nano”) er det klart, at det er et scoop at kunne bringe et indslag om, hvor farlig nanoteknologi kan være. Det var nok grunden til, at netop denne sag fik den enorme interesse, den gjorde – modsat tidligere tilfælde, hvor folk er blevet indlagt pga. rengøringsmidler.

Helbredsproblemerne opstod kun hos dem, der havde anvendt en aerosolspray, og ikke dem, der i årevis havde anvendt det samme produkt blot fra en flaske. Det burde måske fra starten have givet et hint om, at det var aerosoldråberne, der var ansvarlige for helbredsproblemerne.

Nano er mere end nogensinde før et buzz-ord og misbruges af mange. Derfor er det også vigtigt at være vågen, når man hører ordet omtalt eller selv bruger det. Nanoteknologi kan henvise til alt fra ingredienserne i et produkt til selve processen, hvormed produktet er blevet fremstillet, eller endda til de analysemetoder, der blev brugt til at opnå viden om et bestemt system – viden som så er blevet brugt til at forbedre et produkt. Mærkaten ”nano” er også før blevet anvendt om produkter , der ikke har noget med nanoteknologi at gøre.

Historier som denne kan få større betydning for nanoteknologifeltet, end blot afvisningen af et enkelt produkt. Det er for mange uklart, hvad der menes med ’nanoteknologi’, og mange er ikke klare over, hvor utroligt mange vidt forskellige ting ’nanoteknologi’ dækker over i dag. En historie som denne, hvor man udpeger ’nanoteknologi’ som synderen, kan føre til en bredere forkastelse blandt offentligheden af al nanoteknologi generelt (også selvom historien, som den om Magic Nano, ikke bunder i fakta). Dette vil være en stor fejl, og der hviler derfor et stort ansvar, når virksomheder ’nano’-mærker deres produkter, og når journalister og andre omtaler nanoteknologi.

Når alt dette så er sagt – og uden sammenhæng til historien om Magic Nano i øvrigt - er det naturligvis nødvendigt med undersøgelser, der blotlægger risiciene ved brugen af nanomaterialer i produkter. Sådanne undersøgelser vil sandsynligvis føre til, at nogle produkter må under en speciel kontrol, ligesom det er tilfældet for nogle kemikalier mm. Men deraf at stoppe for alle nanoteknologiaktiviteter ville svare til, at vi i dag stoppede for al produktion og salg af rengøringsmidler. Lad mig slå fast; det meste nanoteknologi er ufarligt.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 21:50 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

21.12.2005

Nanoteknologi og fremtiden

Nanoteknologi er in. Dette for få år siden relativt ukendte ord optræder i dag i medierne oftere og oftere. Det er et af tidens nye ord. Det bliver brugt i avisartikler og tv, og politikerne taler om det. Og betaler til det. Højteknologifonden skal kanalisere afkastet af 16 mia. kr. over i bl.a. forskning indenfor nanoteknologi, og der uddeles omkring 100 mio. årligt til nanoteknologisk forskning og udvikling. Der er i Danmark planlagt to tværvidenskabelige nanoteknologiske kraftcentre, der skal samle forskere og virksomheder og sikre, at Danmark fortsat kan markere sig stærkt på den internationale scene. Men hvad betyder ordet, og hvad ligger der bag. Er det godt eller skidt? Skal vi være for eller imod?
Der er mange meninger, og det må der nødvendigvis også være, for nanoteknologien vil komme til at berøre centrale områder af tilværelsen og livet. Der vil ikke være mange ting i fremtiden, der vil være uberørt af denne nye teknologi, og der rejser sig derfor naturligt en række etiske spørgsmål, såsom hvad kan man, og hvad bør man.

Misforståelser findes der mange af. Fejlagtige drømme- og skrækscenarier er udbredte. Sandheden er nok, at nanoteknologien aldrig hverken vil frelse eller udslette os, men vil revolutionere verden og føre mange fantastiske produkter og muligheder med sig.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 10:29 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink