Oversigt

19.11.2007

Lab on a ship

Ny artikel på NANOvidensbank.dk

Lab on a ship - Slut med udbrændte skibsmotorer

Virksomheden NanoNord og iNANO centeret ved Aarhus Universitet har startet et samarbejde, der handler om udviklingen af et nyt analyseapparat, kaldet Lab-on-a-ship, der skal være i stand til at udføre kvalitetstjek på olien, mens det fyldes i tanken.

Læs artiklen her .

Skrevet af Esben Kjær Unmack Larsen kl 18:02 | Kommentarer (0) | Permalink

15.11.2007

Med inspiration fra naturen

Forskere fra University of Massachusetts Amherst polymer science and engineering department har udviklet et nyt materiale (en polymer), som kan ændre overfladeegenskaberne på få millisekunder. Dette materiale vil f.eks. kunne bruges til overfladebehandling af vejskilte, hvor man vil kunne ændre refleksionerne fra skiltene alt efter vejrsituationen.

Inspirationskilden til polymeren er fra planten Dionaea muscipula, som er en kødædende plante. Planten kan ændre strukturen af sine blade utroligt hurtigt fra en konkav til konveks struktur, når der sidder insekter på dem.

Den polymer, som forskerne har udviklet, har små huller på overfladen. I hullerne sidder der små linser af det samme materiale, som resten af polymeren er opbygget af. Det er disse linser, der ved en ydre påvirkning kan ændre struktur fra konkav til konveks. Derved vil man kunne ændre overfladeegenskaberne for polymeren ved en givent ydre påvirkning. Ændringen vil f.eks. kunne opnås ved en trykændring eller ved påvirkning af forskellige kemiske stoffer.

Forskerne mener desuden, at man kan danne andre polymer-materialer med samme egenskaber af andre stoffer end prototype materialet. Herved vil det være muligt at skabe materialer, som vil kunne ændres ved varme, lys og strøm-påvirkninger. Desuden menes det, at materialet vil kunne bruges i elektronik til forskellige ting.

Man kan læse mere her.

Skrevet af Anders Bodholt Nielsen kl 08:42 | Kommentarer (0) | Permalink

03.11.2007

Nanoteknologisk plastik - lige så stærkt som stål

Med inspiration fra naturen har forskere lavet et materiale, som er gennemsigtigt og har imponerende styrke.

I mange år har forskere forsøgt at lave stærke materialer af grafit, som er lag af kulstof. Et sådant lag af kulstof har en imponerende styrke. Men når man har prøvet at dannet stærke materialer af disse kulstoflag, har de ikke levet op til forventningerne.

For at rette op på dette har Nicholas Kotov, der er forsker på University of Michigan, udviklet en metode til at bevare styrken fra kulstoflagene i det færdige materiale. Kotov har fundet ud af, at man kan danne materialet et lag af gangen. Derved dannes materialet på samme måde som muslinger danner perlemor, som er en af naturens stærkeste materialer.

Fabrikationen af plastikken sker i en maskine, som skiftevis dypper et tyndt stykke glas ned i en opløsning af polymerer og ned i en lags ler af kulstof. Derved dannes en plastik. I denne plastik er de individuelle lag af kulstof bundet sammen med hydrogenbindinger, hvor polymeren virker som lim mellem lagene.
Dette kan sammenlignes med mursten og mørtel, hvor styrken i huset kommer fra murstenene, men uden mørtlen ville huset falde sammen. Styrken i plastikken kommer fra kulstoflagene, mens polymeren får materialet til at hænge sammen.

Fordelen ved denne metode er, at bindingerne mellem kulstoflagene og polymeren er fleksible. Dermed får man et gennemsigtigt bøjeligt materiale, som er lige så stærkt som stål.

Teknologien til at danne disse typer plastik er simpel, siger Nicholas Kotov. Hvis der er nogle investorer, der ønsker at investere i produktet, kan plastikken være på markedet inden for de næste par år.

Skrevet af Esben Kjær Unmack Larsen kl 14:10 | Kommentarer (0) | Permalink

10.10.2007

Årets Nobelpris i kemi gives til forsker indenfor nano-katalyse

Professor Gerhard Ertl, æresdoktor ved naturvidenskab ved Aarhus Universitet, er i dag blevet tildelt årets Nobelpris i kemi. Gerhard Ertl er fra Fritz-Haber-Institut der Max-Planck-Gesellschaft, Berlin. Han får Nobelprisen for hans livslange bidrag til studiet af fysiske og kemiske processer på faste stoffers overflader, dvs. inden for det forskningsfelt der kaldes nano-katalyse.
Gerhard Ertl har meget tætte bånd til overfladefysikgruppen ved Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) og Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. Som anerkendelse herfor blev Gerhard Ertl i 2003 udnævnt til æresdoktor ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Professor Flemming Besenbacher, direktør ved iNANO udtaler:
- Jeg er utroligt glad for at Gerhard Ertl har modtaget Nobelprisen. Han står for mig som faderen til moderne overfladefysik og nanokatalyse.
- Gerhard Ertls systematiske eksperimentelle arbejde ledte til den første "brobygning" mellem basal overfladefysik og katalytiske processer på overflader - også kaldet heterogen katalyse. Dette betød at man for første gang kunne beskrive og forstå de atomare detaljer i en af de mest betydningsfulde industrielle katalytiske processer, ammoniaksyntesen, hvor kvælstof og brint reagerer under dannelse af ammoniak.
- Gerhard Ertl basale grundforskning har haft stor betydning for en lang række teknologiske gennembrud inden for miljø- og energisektoren. Fx udvikling af nye og bedre bilkatalysatorer, brændselsceller og nye energilagringsmedier.

Læs mere på:
http://nobelprize.org/nobel_prizes/chemistry/laureates/2007/
http://www.nat.au.dk/12635

Læs mere om nanokatalyse:
Nanoteknologi - 12 historier om den nyeste danske nanoforskning (side 24)

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 20:20 | Kommentarer (0) | Permalink

29.08.2007

At bygge atom for atom II

Ny artikel på NANOvidensbank.dk

At bygge stof atom for atom II - Tilgange til at producere på nanoskalaen

Så kom endelig fortsættelsen af artiklen ”At bygge stof atom for atom I - Nanobotter og molekylær fabrikation”.
Nanoteknologi vil komme til at betyde et gennembrud i måden vi designer og fremstiller materialer på. I denne artikel præsenteres nogle af de metoder og instrumenter, man i dag udvikler til at fremstille nanostrukturer med.

Læs artiklen her .

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 12:31 | Kommentarer (0) | Permalink

25.05.2007

Silicium på en ny måde

Et hold forskere fra Unniversity of Illinois ved Urbana-Champaign har fundet på at danne en elastisk form for silicium (Si). Materialet der normalt er et hårdt krystallinsk stof, der benyttes over alt i halvlederindustrien, kan ikke af sig selv danne "bløde" strukturer. Forskerne har derfor koblet et lag på få hundrede nanometer Si på overfladen af et udstrakt gummiark. Når man så lader gummien trække sig sammen igen, folder siliciumlaget sammen til et sildebensmønster på overfladen, som det ses på filmen. Gummi/silicium-laget kan strækkes ud igen og dette åbner op for brugen af silicium-kredsløb på utraditionelle overflader, som fx kugler og ru flader.

Film fra www.technologyreview.com .

Skrevet af Jeppe Lyngsø kl 09:12 | Kommentarer (0) | Permalink

03.05.2007

Dansk nanosoftware prisvinder

Det danske softwarefirma Atomistix har vundet prisen for: “Emerging Technologies” i den globale halvlederorganisation Semis innovationskonkurrence.

Softwaren Atomistix har udviklet kan ved hjælp af kvantemekaniske beregninger modellere og forudsige de elektriske egenskaber af forskellige nanomaterialer som for eksempel enkelte molekyler, nanorør og større krystallinske strukturer - eller kombinationer af disse.

Blandt Atomistixs kunder er Intel, IBM og Samsung, der anvender softwaren til at regne på gates i processorer med 45-nm-teknologi, hukommelsesceller og læsehoveder til harddiske.

Man kan læse mere om firmaet og dets produkter på http://www.atomistix.com/

Skrevet af Anders Bodholt Nielsen kl 10:17 | Kommentarer (0) | Permalink

20.02.2007

Fra affaldsprodukt til brændstofstank

Forskere fra University of Missouri-Columbia og Midwest Research Institute i Kansas City har udviklet en metode, der muliggør omdannelsen af affaldsproduktet fra mejskolber til et Carbonbaseret briketmateriale med en ultra kompleks nanopore struktur. Materialet har helt unikke egenskaber i opbevaringen af naturgas, hvor man med materialet kan opnå en tæthed af molekyler, der er 180 gange større end i det fri. Dette kræver ofte en voldsom trykforøgelse, men for briketmaterialet fås kun en trykforøgelse på en syvendedel i forhold til de konventionelle opbevaringstanke til naturgas.

At trykforøgelsen ikke er større medfører nye anvendelsesmuligheder for naturgas, da man arkitektonisk ikke er afhængig af, at ens produkt skal kunne modstå et enormt tryk. Derfor tænkes briketmaterialet at kunne bruges i biler, hvor denne form for naturgas opbevaringstank vil give anledning til brug af naturgas i stedet for benzin, hvilket er meget sundere for miljøet.

Man har allerede inkorporeret briketmaterialet i en pickup truck, som regelmæssigt bliver brugt af Kansas City Office of Environmental Quality. Denne truck er blevet brugt siden Oktober måned, hvor forskere undersøger forskellige aspekter såsom holdbarheden af briketmaterialet og ydeevnen af tanken. En af de bærende forskere bag projektet tror, at fremtidige generationer af briketmaterialet også vil kunne bruges til opbevaring af hydrogen.

Man kan læse mere på:
http://www.nsf.gov

Skrevet af Anders Bodholt Nielsen kl 13:19 | Kommentarer (0) | Permalink

27.08.2006

Glade ansigter i laboratoriet

Ny artikel om bottom-up selvsamling og DNA nanoteknologi. Læs mere om verdens mindste landkort (målestok 1:200.000.000.000.000) og en smiley, der kan ligge 70 gange henover et rødt blodlegeme.

Denne artikel har været lidt længe undervejs, men det gør bestemt ikke indholdet mindre relevant. Nature-artiklen ”Folding DNA to create nanoscale shapes and patterns” af Paul W. K. Rothemund, som denne artikel refererer, er ganske enestående og viser, hvor langt vi er nået i dag, hvad angår DNA nanoteknologi. Der er endnu lang vej til det endelige mål, men vi er nået et skridt nærmere en praktisk anvendelse af DNA-molekyler som byggeklodser i fremtidens apparater.

Læs artiklen her.

Nyt: Der vil fremover blive bragt et indlæg på Kort Nyt, når der udkommer en ny artikel på Nanovidensbanken. På denne måde kan læsere, der anvender RSS-feeds, blive gjort opmærksomme på den nye artikel.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 23:19 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

26.05.2006

Traffikkontrol på nanoskala

Forskere fra Kavli Institute of Nanoscience (Delft University of Technology) har ved brug af naturens egne små biomotorer fundet en metode til at sortere forskellige molekyler.

De har benyttet kinesin, der i en levende celle fungerer som transportør. Enzymet kinesin laver små hop på 8 nm og kan derved flytte andre ting. Forskerne fastgjorde kinesin-enzymet på hovedet med ”fødderne” opad på en overflade, så de dannede et jævnt tæppe af transportører.

Hermed blev de i stand til at transportere mikrotubuli, som er lange rør dannet af samme type protein. I cellen fungerer disse normalt som et stjerneformet netværk af strukturelementer og kinesin følger dette netværk, når det transporterer sin last.

For at sikre sig kontrol over mikrotubuliene lavede forskerne nogle ultratynde nanokanaler med væske i og igen dækkede dem med kinesin. De ultratynde nanokanaler sikrede, at der kun kom et molekyle igennem ad gangen og at de ikke afsporede på vejen.

Tricket var nu, at de ved at farve rørene hhv. grøn- og rød-fluoroscerende og lave et Y-kryds i kanalen nu vha. en elektrisk spænding kunne kontrollere, i hvilken retning de farvede mikrotubuli bevægede sig.

Ved at ændre strømretningen når de to forskellige farver rør passerede, kunne de derved opsamle de to farver sorteret i hvert deres reservoir.

Ydermere viste forskerne også for første gang, hvordan molekyler som mikrotubulis elektroforetiske egenskaber afhænger af deres fysiske orientering.

Forskere har allerede kaldt denne form for kontrol for nanoverdenens eksempel på traffikkontrol i form af en lyskurv.

Skrevet af Jeppe Lyngsø kl 10:00 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

01.02.2006

Et vindue til nanoverdenen

Den 19. januar 2006 kunne det i en pressemeddelelse fra DTU læses, at de blive de stolte ejere af verdens kraftigste mikroskop, et såkaldt elektronmikroskop. I den forbindelse oprettes et nyt center ved DTU med navnet Center for Electron Nanoscopy (CEN*DTU).

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal donerer næsten 100 millioner kroner til DTU, der sammen med verdens førende leverandør af mikroskoper vil udvikle et Environmental Transmission Electron Microscope (ETEM). Dette er danmarkshistoriens største private forskningsdonation. Mikroskopet bliver verdens kraftigste med en forventet opløsning på 0,07 nm og forventes færdigt næste år. Ud over selve supermikroskopet får DTU yderligere fem mikroskoper - tre meget avancerede mikroskoper og to uddannelsesmikroskoper - samt en bygning til at huse de avancerede apparater, der er meget følsomme overfor vibrationer, temperatursvingninger og elektrisk støj.

Mikroskopet giver Danmark helt enestående faciliteter til nanoforskning og vil gøre Danmark og DTU til centrum for international nanoforskning på allerhøjeste niveau og tiltrække forskere fra hele verdenen.

”Dette initiativ giver os forudsætningerne for at drive forskning på eliteniveau, og det vil både tiltrække forskere og rumme spændende erhvervsmæssige perspektiver for Danmark”, siger Lars Pallesen, rektor ved DTU.

”Med det nyudviklede mikroskop vil vi kunne se detaljer på atomart niveau i 3D. Vi kan forstørre så kraftigt, at bredden på et menneskehår fylder en fodboldbane. Der vil blive tale om et kæmpe skridt fremad inden for f.eks. materialeforskning, hvor man vil kunne se, hvad der sker med de enkelte atomer, når vi ændrer på stoffer og giver dem nye egenskaber. Vi regner med at komme til at se opløsninger på 0,07 nanometer, eller det samme som halvdelen af et kulstofatom.”, siger professor Ib Chorkendorff fra DTU.

Mikroskopet er et værktøj, der er af stor betydning for at kunne opnå betydningsfulde resultater indenfor nanoforskning, men det er ikke i sig selv garant for banebrydende resultater. Det afhænger helt af, hvad mikroskopet bruges til – hvad det er, må tiden vise.

Elektronmikroskop:
Hvor et traditionelt lysmikroskop virker ved at benytte synligt lys, anvender et elektronmikroskop i stedet en stråle af elektroner til at iagttage prøven. Efter elektronerne har ramt prøven, detekteres de, og der dannes et billede på en computerskærm af det scannede objekt. Da elektroner er langt mere energirige end synligt lys, kan et elektronmikroskop derfor forstørre med en højere opløsning. Et lysmikroskop har en opløsning på ned til 200 nm og kan forstørre omkring 1.000 gange, mens man med et elektronmikroskop kan opnå forstørrelser på mange millioner gange.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 18:58 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink