|
« Brandhæmmende beskyttelse med nanoteknologi |
Oversigt
| Den store udfordring - Energiproblemet »
September 15, 2008
Store penge i medicin med nanoteknologi
Kategori: PRODUKTER
, SUNHED
Der går nærmest ikke en måned uden, der kommer et nyt nanoteknologisk lægemiddel på markedet. Disse produkter har potentialet til at redde mange liv og hjælpe endnu flere i kampen mod sygdomme. Men der er også mange penge i nanoteknologien.

Ifølge en ny
rapport
omsætter nanoteknologi inden for sundhedsvæsnet for omkring 9 milliarder kroner. Dette tal forventes at vokse dramatisk til omkring 50 milliarder kroner om 10 år.
Langt den største del af indtægten udgøres af medicin, der bygger på nanopartikler, som i dag er 8 milliarder værd. Nanopartikler er en fællesbetegnelse for mange forskellige typer materialer. Man bruger blandt andet en type nanopartikler kaldet
liposomer
, som basalt set er en kugle af fedt indeholdende medicin, til at behandle forskellige former for kræft. Inden for sårheling bruges
nanopartikler af sølv
til at gøre plaster og bandager bakteriedræbende. Også ved diagnose bruger man i dag
nanopartikler
til at forbedre hospitalsscannernes billeder.
Væksten i medicin med nanoteknologi ventes specielt inden for medikamenter med nanopartikler, da der er over 125 forskellige produkter på vej på markedet. Det vil være en fordobling i forhold til de 130 produkter, der er på markedet i dag.
Læs mere om
sundhed og medicin med nanoteknologi
Læs også om andre
produkter med nanoteknologi
Tags: behandling, industri, kræft, materialer, medicin, mikroskop, mikrostrukturer, nanomedicin, nanopartikler, nanoprodukter, nanostrukturer
Skrevet af Esben Kjær Unmack Larsen kl. September 15, 2008 8:30 AM
Skriv en kommentar
|