Forskning i nanokatalyse og dets samfundsmæssige betydning
En dybdegående beskrivelse af nanokatalyse og beskrivelse af, hvorfor feltet er så vigtigt for vores samfund. Det er sandsynligvis indenfor nanokatalyse, at nanoteknologi op til nu har haft sin største og mest positive indflydelse på samfundet.
Ny artikel på NANOvidensbank.dk
Haldor Topsøe – kommerciel succes med nanoteknologi
Nanoteknologi giver den danske virksomhed Haldor Topsøe A/S kommerciel succes i millionklassen. Læs her hvad nanoteknologi har betydet for Haldor Topsøe A/S.
Husker du
Modu
- mobiltelefonen, der skifter form efter behov? Den virker allerede kluntet og “so yesterday”, når man ser Nokias koncepttelefon Morph - en telefon, der kan bøjes, foldes, er selvrensende, solopladende og sansende. Det hele takket være nanoteknologi, som iflg. Nokia kommer til at revolutionere måden, mobiltelefoner ser ud på.
I samarbejde med instituttet for Nanoscience ved Cambridge University i England har Nokia netop præsenteret Morph ved udstillingen “Design and the Elastic Mind” ved Museum of Modern Art (MoMa) i New York.
Idéen er, at ved hjælp af nanoteknologi kan man konstruere mobiltelefoner med så fleksible egenskaber, at de kan formes afhængig af situationen. Forestil dig en mobil i en almindelig candybar størrelse. Skal du bruge mere skærmplads til video eller kortnavigation, folder du den blot et par gange ud og tredobler dermed skærmen. Skal du videre, folder du den derimod en enkelt gang sammen, så den bliver helt smal, hvorefter du bøjer den omkring dit håndled som et armbånd, mens et headset holder dig i kontakt med omverdenen.
Overfladen kan samtidigt laves selvrensende, så man slipper for fedtede fingre og øreaftryk på skærmen - et stigende irritationsmoment ved de populære touchscreen telefoner. Såkaldt “Nanogræs” i overfladen absorberer desuden solens stråler, som omdannes til elektricitet og oplader det supertynde og fleksible batteri. Nanosensorer leverer ikke mindst informationer om vores omgivelser fx graden af luftforurening, eller vift mobilen over et stykke frugt og se om det er fuld af kemikalier.
Det lyder lidt som en fremtidsvision (hvilket vi jo er eksperter i), og det er det også, idet Nokia først forventer at kunne introducere dele af nanoteknologien i deres telefoner om 7 år. Men konceptet lyder meget lovende - husk at se videoen efter klippet, hvor visionen bliver tilsat billeder - og flere ekstrafeatures.
Kommer man forbi MoMa i New York, kan udstillingen besøges indtil d. 12. maj 2008.
Det lille vægklatrende firben har stået model til en ny type selvklæbende tape.
At lappe en patient sammen efter en operation kan være en omstændig affære, hvor det ikke altid er nemt at komme til med nål og tråd. En nyt type selvklæbende og selvopløselig bandage inspireret af gekkoen ser nu ud til at blive medicinalverdenens svar på gaffa-tape, som jo bekendt kan fikse hvad-som-helst.
Grunden til at gekkoen kan klatre op ad vægge skyldes, at dens fødder har en hel speciel nano-belægning. På mikroskopisk niveau er overfladen meget ru og ujævn, hvilket gør, at den nærmest suger sig fast til overfladen. Dette princip har inspireret et forskerteam ved MIT med professor Robert Langer i spidsen til at udvikle en bandage, der efterligner gekkoens egenskaber.
Ved hjælp af en særlig teknik, som også anvendes ved fremstilling af mikrochips, har de udviklet en “biogummi”, der minder lidt om en æggebakke - blot at hver forhøjning kun er en mikrometer i diameter, altså en tusindedel af en millimeter Da tapen primært er beregnet til indvortes brug, har det været nødvendigt med et tyndt lag sukkerbaseret lim ovenpå biogummien for at få det til at klæbe i et vådt miljø.
Meningen er så, at gekkotapen skal lappe indre organer sammen efter en operation, hvor det er for uhensigtsmæssigt at sy, fx hvis operationssåret er meget lille, og det er svært at komme til. Tapen er desuden selvopløselig, så en ny operation er ikke nødvendig for at fjerne resterne.
Intet ord om, hvornår et færdigt produkt er klar, men de første test på dyr er forløbet med succes.
Det ene problem er, at
Nanocover nu har erkendt
, de ikke er eneforhandler af de produkter, der hedder Nano4you. Jyllandsposten skrev i
fredags
, at produktet Nano4you forhandles af mange forskellige virksomheder og ikke kun af Nanocover. Dermed er Nanocovers påståede ”world wide eksklusivret” ikke rigtig.
Det andet problem for Nanocover er, at de nu er kommet på observationslisten på Københavns fondsbørs. Det er nemlig kommet frem, at stifteren af Nanocover Leif Bundgaard Hansen i 2003 blev idømt
fire års fængsel
for »grov og systematisk berigelseskriminalitet« i Østre Landsret.
Jeg håber ikke, at problemerne med Nanocover skræmmer andre virksomheder væk fra at kaste sig ud i at udvikle og sælge produkter, der indeholder nanoteknolgi.
Forbundet har nu testet produktet sammen med Nanocover og fundet, at det stadig ikke er bedre. Derfor trækker Nanocover nu markedsføringen af produktet tilbage og betaler million-dusør til støtte for sejlsporten.
"Nanocover ønsker at være kendt for at holde, hvad vi lover. Derfor står vi naturligvis ved min forgængers løfte, og vi har nu bekræftet over for Dansk Sejlunion, at vi vil støtte udvalgte sejlklubber med projekter, der kan støtte sejlsporten på lokalt plan, " siger Henrik Vester, som er administrerende direktør i Nanocover Scandinavia A/S til erhvervsbladet.
Jeg skøjtede lidt rundt på nettet og snublede over et par nanoprodukter, som jeg synes, er sjove og anderledes:
Duftende blyanter
Firmaet Pentel har udviklet en ret utraditionel kombination: blystifter til stifteblyanter og aromaterapi. Blystifterne er fyldt med nanoskala bobler med aromastoffer. De forseglede bobler brydes, når man skriver og duftstofferne frigives. Du får altså aromaterapi mens du skriver. Stifterne fås med tre dufte: Forfriskende, healende eller positiv. Så kan man jo tro på aromaterapi eller lade være. Læs mere her
her
og bedøm selv.
Hygiejnisk bamse
Er din gamle yndlingsbamse ved at være lidt ulækker? I så fald kunne det være, at du skulle købe dig en ny antibakteriel bamse. Tøjdyrene fra Pure Plushy er coatede med sølvnanopartikler, som beskytter mod mug- og bakterievækst samt mider – så Teddy er faktisk blevet allergivenlig. Du kan læse mere om bamserne
her
.
Nanokunst er en ny type af kunst, der bevæger sig på grænsefladen mellem videnskab, teknologi og kunst. Nanokunst afbilleder spektakulære atomare og molekylære strukturer på nanoskala, således at fantastiske nanoskulpturer opstår.
Nanostrukturene afbilledes først med forskellige nanoteknologiske billeddannelsesteknikker som f.eks.
Skanning Elektron Mikroskopi
eller
Atomar Kraftmikroskopi
. Herefter behandles billederne af en kunstner, der ved hjælp af forskellige artistiske teknikker farvelægger og modificere billederne, således at de mest utrolige kunstværker skabes.
Udover at frembringe ny fantastisk kunst, er nanokunst oprindeligt opstået ud fra et ønske om at formidle og udbrede kendskabet til nanoteknologien og til den indsigt og viden om en helt ny størrelsesorden, som fremtiden vil give os.
Nedenfor ses nogle eksempler på den nye kunstart. Du kan læse mere om nanokunst og se flere billeder
her
.
Dette billede hedder Uorganisk. Nanoskulpturen er dannet ved at nedfryse en opløsning af grafit nanopartikler. SEM billedet heraf er derefter farvelagt digitalt, og resultatet er derefter overført til lærred. Billedet koster 541 euro og kan købes
her
.
Billedet her hedder forståeligvis Leopard I bevægelse. Det er dannet ud fra et SEM billede af meget små dråber af en titanium organometallisk forbindelse, der er coated med guld. Billedet er følgende farvelagt og manipuleret digitalt og overført til lærred. Billedet koster 10154 euro og kan købes
her
.
Herunder er en en kort video om hvordan forskere med DNA kan bygge mange forskellige strukturer. Paul Rothemund viser hvordan han kan programmer DNA til kan lave mikroskopiske ansigter som selvsamler sig selv.
Nu nærmer tiden sig hvor du som ung studerende skal vælg uddannelse. Som tidligere studievejleder, synes jeg jo det er væsentligt at du vælger den rigtige uddannelse. Den rigtige uddannelse er, efter min mening, den uddannelse du synes er mest spændende. Så simpelt er det!
Personligt synes jeg jo nanouddannelsen er enormt spændende, så derfor er her link til en
overskuelig liste over nanouddannelserne
rundt om i landet som NaNet har lavet. Læs også
uddannelse guidens
oversigt over blandt andet uddannelse i nanoteknologi.
Der er desuden Åbent hus i slutingen af februar og starten af marts. Til disse arrangementer kan man typisk høre om mange forskellige uddannelser og snakke med de studerende. Det er en oplagt mulighed til at snuse lidt til universitetsmiljøet inden du beslutter sig for hvilken uddannelse der skal være din fremtid.
Der er Åbent hus følgende steder: Århus
(28 februar – 1 marts) DTU
(6 marts) København
(25 - 29 februar) Ålborg
(4-5 marts) SDU
(1 marts)