Forskere fra Max Planck Institute of Colloids and Interfaces har udviklet nogle partikler på nanostørrelse, som ved stimuli kan ændre egenskab fra at være vandopløselige (hydrofile) til at være fedtopløselige (hydrofobe). Partiklerne består af en kerne af guld, der er coated med en polymer, som kan skifte egenskaber ved forskellige påvirkninger.
Forskerne mener at opdagelsen kan få stor betydning inden for drug delivery. For at medikamenter kan transporteres i blodbanen kræves, at produktet er vandopløseligt. Samtidig skal nogle medikamenter også være fedtopløselige, for at kunne trænge igennem cellemembranen for derved at levere medicinen til cellen.
Man kan læse mere om opdagelsen
her.
Jeg faldt lige over dette indslag på YouTube om nanoteknologi på Aalborg Universitet. Den korte film fra TV2/NORD giver et godt intryk af hvad nanoteknologi er, og hvordan man arbejder med nano på Aalborg Universitet.
Filmen viser blandt andet hvordan man med nanoteknolgi kan lave en sensor til opdagelse af prostatakræft. Desuden sætter filmen fokus på, at virksomheder også er interesseret i nanoteknologi. Virksomheden Fibertex er en af de virksomheder der samarbejder med nanoforskerne om at udvikle bedre materialer.
Den 5. december afholder NanoSYD, Syddansk Universitet en workshop om nanosensorer.
Nanosensorer har været igennem en kolossal udvikling de seneste år. Derfor er der et stort potentiale for finansiering både på nationalt og på europæisk plan. Grundet den store interesse for området afholdes der den 5. december en workshop, som bringer forskellige aktører inden for området sammen og derigennem håber at fremme indgåelsen af fælles projekter.
Man kan læse mere om arrangementet
her
, hvor man også kan tilmelde sig workshoppen.
Der er allerede en del produkter på markedet, der indeholder partikler i nanostørrelse, og mængden er stigende. Flere politikere og eksperter stiller spørgsmålstegn ved, om risikoen ved sådanne ”nanoprodukter” er undersøgt godt nok. Herman Autrup, som er en international anerkendt ekspert i toksikologi, påpeger, at den eksisterende lovgivning tager højde for de fleste problemer og at man er særligt opmærksom på de specielle egenskaber ved nanoprodukterne.
Virksomheden NanoNord og iNANO centeret ved Aarhus Universitet har startet et samarbejde, der handler om udviklingen af et nyt analyseapparat, kaldet Lab-on-a-ship, der skal være i stand til at udføre kvalitetstjek på olien, mens det fyldes i tanken.
Forskere fra University of Massachusetts Amherst polymer science and engineering department har udviklet et nyt materiale (en polymer), som kan ændre overfladeegenskaberne på få millisekunder. Dette materiale vil f.eks. kunne bruges til overfladebehandling af vejskilte, hvor man vil kunne ændre refleksionerne fra skiltene alt efter vejrsituationen.
Inspirationskilden til polymeren er fra planten Dionaea muscipula, som er en kødædende plante. Planten kan ændre strukturen af sine blade utroligt hurtigt fra en konkav til konveks struktur, når der sidder insekter på dem.
Den polymer, som forskerne har udviklet, har små huller på overfladen. I hullerne sidder der små linser af det samme materiale, som resten af polymeren er opbygget af. Det er disse linser, der ved en ydre påvirkning kan ændre struktur fra konkav til konveks. Derved vil man kunne ændre overfladeegenskaberne for polymeren ved en givent ydre påvirkning. Ændringen vil f.eks. kunne opnås ved en trykændring eller ved påvirkning af forskellige kemiske stoffer.
Forskerne mener desuden, at man kan danne andre polymer-materialer med samme egenskaber af andre stoffer end prototype materialet. Herved vil det være muligt at skabe materialer, som vil kunne ændres ved varme, lys og strøm-påvirkninger. Desuden menes det, at materialet vil kunne bruges i elektronik til forskellige ting.
Med udviklingen af en ny type fleksibel og gennemsigtig elektrode af kulstofnanorør, er vi kommet et vigtigt skridt nærmere udviklingen af bøjelig elektronik.
Der er i dag en del problemer forbundet med at fremstille fleksibel elektronik. I dag fremstilles gennemsigtige elektroder ofte af indium-tin-oxid (ITO). Dette materiale er dog ikke velegnet til fleksibel elektronik, fordi det mister sine ledende egenskaber efter at have været foldet. Organiske polymerer er lovende alternativer til ITO, men har den ulempe, at de nedbrydes med tiden, når de udsættes for luft.
Nu har forskere ved Jackson State University fundet en løsning til problemet. De har fremstillet et fleksibelt, ledende og transparent polymermateriale ved at anvende et omkring 20 nm tykt netværk af bor-dopede enkeltvæggede
kulstofnanorør
på en fleksibel film af polyethylene terephthalate (PET).
Filmen er stabil overfor varme og fugtighed, og bevarer dens ledende egenskaber efter at være blevet foldet. Disse elektroder tillader 89 % af det synlige lys at trænge igennem.
De gode elektriske, mekaniske og optiske egenskaber gør, at elektroderne fx kan anvendes som transparente anoder i fleksible, lys-udsendende enheder kaldet OLEDs (organiske lys-emitterende dioder), der kan anvendes til fleksible skærme.
De transparente, fleksible elektroder kan udnyttes i udviklingen af billigt og fleksibelt elektronik samt billige og fleksible skærme, som den vist på billedet.
Artikel: Quinton L. Williams et al.; Appl. Phys. Lett. 91, 143116 (2007).
Beep beep, sådan lyder eller larmer en Nokia-telefon, når der hives en sms-besked ned fra æteren. Lyden af de to bip er efterhånden mere velkendt end introen til Beethovens skæbnesymfoni, som i øvrigt også selv er blevet overtaget af mobiltelefonen som ringetone.
Årsagen til indledningen på indlægget, med biplyde og Beethoven, er naturligvis ikke at vi skifter fokus på vidensbankerne og fremover kun skriver om mobile ringetoner og klassisk musik. Indledningen er et billede på, hvor udbredt og allestedsnærværende mobiltelefonerne er blevet i det moderne samfund, så selv klassisk musik er tvunget til at vige for mobiltelefonens indmarch.
På vidensbankerne viger vi i november også for den mobile fremtid. Tre af vidensbankerne dykker nemlig nærmere ned i den forunderlige verden, hvor både teknologisk snilde, forretningsmæssig indtjening og fashionabelt design er nogle af de styrende mekanismer. Kort sagt, november er præget af et mobilt tema på tre vidensbanker.
Så følg med på RFID-vidensbanken og vidensbankerne for nye medier og intelligente produkter, hvor du hele november måned vil blive fodret med perspektiver og spændende analyser af det mobile område i form af artikler og blogindlæg.
Med inspiration fra naturen har forskere lavet et materiale, som er gennemsigtigt og har imponerende styrke.
I mange år har forskere forsøgt at lave stærke materialer af grafit, som er lag af kulstof. Et sådant lag af kulstof har en imponerende styrke. Men når man har prøvet at dannet stærke materialer af disse kulstoflag, har de ikke levet op til forventningerne.
For at rette op på dette har Nicholas Kotov, der er forsker på University of Michigan, udviklet en metode til at bevare styrken fra kulstoflagene i det færdige materiale. Kotov har fundet ud af, at man kan danne materialet et lag af gangen. Derved dannes materialet på samme måde som muslinger danner perlemor, som er en af naturens stærkeste materialer.
Fabrikationen af plastikken sker i en maskine, som skiftevis dypper et tyndt stykke glas ned i en opløsning af polymerer og ned i en lags ler af kulstof. Derved dannes en plastik. I denne plastik er de individuelle lag af kulstof bundet sammen med hydrogenbindinger, hvor polymeren virker som lim mellem lagene.
Dette kan sammenlignes med mursten og mørtel, hvor styrken i huset kommer fra murstenene, men uden mørtlen ville huset falde sammen. Styrken i plastikken kommer fra kulstoflagene, mens polymeren får materialet til at hænge sammen.
Fordelen ved denne metode er, at bindingerne mellem kulstoflagene og polymeren er fleksible. Dermed får man et gennemsigtigt bøjeligt materiale, som er lige så stærkt som stål.
Teknologien til at danne disse typer plastik er simpel, siger Nicholas Kotov. Hvis der er nogle investorer, der ønsker at investere i produktet, kan plastikken være på markedet inden for de næste par år.