Kemikaliedag handler i år om nanoteknologi. Konferencen sætter fokus på de eventuelle sundhedsmæssige og miljømæssige bivirkninger, der kan være forbundet med nanoteknologi, og diskuterer behovet for reguleringer af området, samt virksomheders muligheder og udfordringer inden for feltet.
”Nanoteknologi er inde i en rivende udvikling, og mange nanomaterialer kan få positive effekter på sundhed og miljø. Men nogle nanomaterialer kan måske også have uønskede virkninger.
På Kemikaliedag 2007 sættes der fokus på potentialer og udfordringer ved nanoteknologi, når det gælder miljø og sundhed.
På dagen vil der både være oplæg fra nationale og internationale eksperter. Konferencen holdes den 21. november i Industriens Hus.
Kemikaliedag 2007 arrangeres af Arbejdstilsynet; Branceforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler; Dansk Erhverv; Dansk Industri; Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri; Kemikaliebranchen; Miljøstyrelsen; Plastindustrien og Procesindustrien.”
Talere og oplægsholdere:
Connie Hedegaard, miljøminister.
Anja Boisen, Institut for mikro- og nanoteknologi, Danmarks Tekniske Universitet.
Professor Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
Per Nylykke, kontorchef i Miljøstyrelsen.
Richard Wilson, direktør for den engelske tænketank Involve.
Thomas Breck, sekretariatsleder i Informationscenter for Miljø og Sundhed.
Camilla Hersom, formand for Forbrugerrådet.
Kathe Tønning, konsulent og projektleder, Teknologisk Institut.
Thomas Broch-Nielsen, projektleder for forskning og udvikling, Fibertex A/S.
Kenneth Frøslev, direktør for TCnano.
The International Scanning Probe Microscope Image Prize 2007 (SPMage07) har kåret vinderne af konkurrencen om de bedste billeder optaget med Scanning Probe Mikroskoper (SPM). Der var omkring 300 billeder fra hele verden, som var med i udvælgelsen.
Alle billederne var dannet med et SPM apparat. Med SPM kan man gengive overfladers højdetopografi med en opløselighed ned på atomart niveau. SPM er en samlet betegnelse for skanningsmikroskoper, hvoraf de to mest anvendte er
”Atomare Kraftmikroskoper (AFM)”
og
”Skanning Tunnel Mikroskoper (STM)”
Formålet med konkurrencen har været at skabe fokus på vigtigheden, og de innovative bidrag, som forskning inden for SPM har ført til i de sidste 20 år, samt give den almene befolkning et indblik i nanoverdenen.
Man kan se de fem utroligt flotte billeder som vandt konkurrencen på ”SPMage07”. Personligt er jeg mest imponeret over billedet af de røde blodlegemer fra mennesker – dan din egen mening
her
.
Hvordan påvirker nanoteknologi sundheden og miljøet? Og hvordan skal vi regulere det? Den 29. oktober vil en række fagfolk præsentere deres faglig viden om nanoteknologi på et seminar, som afholdes i København.
Nanoteknologi præsenterer en masse nye muligheder for blandt andet bedre materialer og medicin. Derfor er mange virksomheder i gang med at udvikle produkter der indeholder nanomaterialer. For disse virksomheder er det altafgørende at vide, hvor lovgivningen er på vej hen, og hvilke risici man skal være opmærksom på. Disse spørgsmål vil blive belyst med 6 foredrag om risici og regulering af nanoteknologi.
Program (fra kl. 13.00 til 17.00)
- Sundhedseffekter af nanopartikler, v. professor Herman Autrup, Aarhus Universitet
- Miljøeffekter af nanopartikler, v. lektor Anders Baun, DTU
- Effekter i arbejdsmiljøet, v. seniorforsker Ulla Vogel, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA
- Vil EU regulere miljø- og sundhedseffekter af nanopartikler?, v. Dorte Bjerregaard Lerche, Miljøstyrelsen
- Hvad siger forbrugerne til nanoteknologien?, v. Hanne Svenningsen, Informationscentret for Miljø og Sundhed
- Hvad gør EU-Parlamentet?, v. Dan Jørgensen, MEP
Forbrugerrådet, 3F, Det Økologiske Råd og Informationscentret for miljø og Sundhed arrangerer seminaret, som foregår mandag den 29. oktober 2007 i tidsrummet 13.00 til 17.00 hos 3F, HB-salen, Kampmannsgade 4, København V.
Det er gratis at deltage, men af hensyn til planlægningen, skal man tilmelde sig senest den 26. oktober til Vibeke Mathisen fra 3F på vibeke.mathisen@3f.dk eller tlf. 88 92 10 11.
Live webcast af interview med Dr. Mihail Roco, hovedarkitekten bag NNI og en af USA vigtigste skikkelser indenfor nanoteknologi.
Hør bl.a. hvad Dr. Roco har af forventninger til nanoteknologi inden for områder som medicin, bæredygtig energiforsyning og elektronik, samt hvilke udfordringer, han mener, nanoteknologi står overfor i dag og i fremtiden.
Lyt med fredag d. 9. november kl. 18.30 (dansk tid) på
http://www.wilsoncenter.org/nano
. For mere information, læs nedenstående pressemeddelelse.
Mike Roco er hovedarkitekten bag USA's
National Nanotechnology Initiative (NNI)
og spillede en afgørende rolle for, at Bill Clinton i 2001 gjorde nanoteknologi til et statsligt hovedindsatsområde og samme år gennem NNI’s seks statslige organer – National Science Foundation (NSF), Department of Defense (DOD), Department of Energy (DOE), NASA, National Institutes of Health (NIH) and the National Institute of Standards and Technology (NIST) – investerede omkring 470 millioner dollars til R&D i nanoteknologi. Dermed var nanoteknologi-bølgen i gang i USA og snart resten af verden (du kan læse mere om Mihail Rocos rolle for nanoteknologi og oprettelsen af NNI på
”A One-to-One with Mike Roco”
, der også giver et godt historisk billede af, hvordan den store statslige og offentlige interesse for nanoteknologi startede).
Pressemeddelelse:
The nanotech future: a conversation with Mihail Roco
It is hard to discuss the future of nanotechnology without talking about or with Mike Roco. Dr. Roco is the key architect of the National Nanotechnology Initiative (NNI) --America's $8 billion federal investment in the science and engineering research expected to revolutionize technology and industry.
Nanotechnology refers to the emerging science of manufacturing materials that are measured in nanometers, usually at the 1-100 nanometers scale. The head of a pin is 1 million nanometers wide. By 2014, Lux Research estimates that $2.6 trillion in manufactured goods will incorporate nanotechnology, or about 15 percent of global output.
What was Dr. Roco's vision in 2000 at the start of the NNI? What are his expectations for nanotechnology's many promises -- in medicine, sustainable energy, and electronics? What challenges does nanotechnology pose for the future, particularly as it reaches toward third and fourth generation development -- in guided molecular assembly, 3D networking, robotics, supra-molecules, molecules by design, and evolutionary systems?
Robert Service, nanotechnology reporter at Science magazine, will interview Dr. Roco about nanotechnology at a Friday, November 9th, 2007, 12:30 p.m. event and live webcast at the Woodrow Wilson International Center for Scholars.
The event is sponsored by the Project on Emerging Nanotechnologies (
http://www.nanotechproject.org
), a joint initiative of the Wilson Center and The Pew Charitable Trusts. Project director David Rejeski will introduce the program.
Prior to joining the National Science Foundation, Dr. Roco was Professor of Mechanical Engineering at the University of Kentucky (1981-1995), and held visiting professorships at the California Institute of Technology (1988-89), Johns Hopkins University (1993-1995), Tohoku University (1989) and Delft University of Technology (1997-1998). He is credited with 13 inventions, and has authored and co-authored numerous articles, publications and books.
Dr. Roco will receive the National Materials Advancement Award from the Federation of Materials Societies at the National Press Club in Washington, DC on December 5, 2007.
He is Corresponding Member of the Swiss Academy of Sciences, Fellow of the American Institute of Chemical Engineering, Fellow of the Institute of Physics and Fellow of the American Society of Mechanical Engineering.
What: The Nanotech Future: A Conversation with Mihail Roco
Who: Mihail C. Roco, Senior Advisor for Nanotechnology, National Science Foundation
Robert F. Service, Correspondent, Science, Interviewer
David Rejeski, Director, Project on Emerging Nanotechnologies, Moderator
When: Friday, November 9th, 2007, 12:30 - 1:30 p.m. (Lunch available at noon.)
Where: Woodrow Wilson International Center for Scholars, 6th Floor Board Room, 1300 Pennsylvania Avenue, NW, Washington, DC 20004 (
http://www.wilsoncenter.org/directions
)
The Project on Emerging Nanotechnologies was launched in 2005 by the Wilson Center and The Pew Charitable Trusts. It is dedicated to helping business, governments, and the public anticipate and manage the possible health and environmental implications of nanotechnology.
Professor Gerhard Ertl, æresdoktor ved naturvidenskab ved Aarhus Universitet, er i dag blevet tildelt årets Nobelpris i kemi. Gerhard Ertl er fra Fritz-Haber-Institut der Max-Planck-Gesellschaft, Berlin. Han får Nobelprisen for hans livslange bidrag til studiet af fysiske og kemiske processer på faste stoffers overflader, dvs. inden for det forskningsfelt der kaldes nano-katalyse.
Gerhard Ertl har meget tætte bånd til overfladefysikgruppen ved Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) og Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. Som anerkendelse herfor blev Gerhard Ertl i 2003 udnævnt til æresdoktor ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
Professor Flemming Besenbacher, direktør ved iNANO udtaler:
- Jeg er utroligt glad for at Gerhard Ertl har modtaget Nobelprisen. Han står for mig som faderen til moderne overfladefysik og nanokatalyse.
- Gerhard Ertls systematiske eksperimentelle arbejde ledte til den første "brobygning" mellem basal overfladefysik og katalytiske processer på overflader - også kaldet heterogen katalyse. Dette betød at man for første gang kunne beskrive og forstå de atomare detaljer i en af de mest betydningsfulde industrielle katalytiske processer, ammoniaksyntesen, hvor kvælstof og brint reagerer under dannelse af ammoniak.
- Gerhard Ertl basale grundforskning har haft stor betydning for en lang række teknologiske gennembrud inden for miljø- og energisektoren. Fx udvikling af nye og bedre bilkatalysatorer, brændselsceller og nye energilagringsmedier.
Det har længe været en drøm for nanoteknologien at skabe robotter, der kan bruges til at manipulere med ting på nanoskala. Denne drøm er nu kommet tættere på en realitet. En gruppe forskere fra DTU og University of Oldenburg, UO, har i fællesskab udviklet et nyt redskab, som kan bruges til at flytte molekyler på nanoskala.
Forskergruppen har skabt en robot, som har en såkaldt fangearm, der kan gribe fat i strukturer på nanoskala og placere dem et vilkårligt andet sted. Man har integreret et 3D elektron mikroskop i apparatet, hvilket muliggør at man kan følge begivenheden, mens armen griber om den ønskede nanostruktur og flytter den.
Nedenfor ses en video om, hvordan robottens arm virker og hvad dette f.eks. kan bruges til. I videoen vises og forklares, hvordan man kan gribe et kulstofnanorør med armen og placere det på spidsen af et Atomar Kraft Mikroskop (AFM).
Vores evne til at fremstille molekylære strukturer og til at manipulere atomer og molekyler til stadig større grad af præcision forbedres hele tiden. I artiklen
”at bygge stof atom for atom II”
ses nærmere på nogle andre metoder og redskaber, der udvikles i dag til at fremstille funktionelle nanostrukturer.
Man kan læse mere om robotten til nanoteknologi som DTU har været med til at udvikle
her.
Den 4. august 2007 blev NASA´s Phoenix Mars rumfartøj sendt fra jorden. Planen er at rumfartøjet sidst i maj 2008 lander på MARS. Målet for missionen er at udforske det nordlige polarområde af MARS for, om der på et tidspunkt har eksisteret flydende vand i området.
Rumfartøjet er udstyret med state-of-the-art forskningsapparater til opgaven. Blandt udstyret er en vejrstation, et optisk mikroskop og et Atomar Kraft Mikroskop (AFM). Det er første gang et AFM apparat bliver brugt ude i rummet. Forskere håber på, at den høje nanoskala opløselighed på billederne fra et AFM vil kunne bringe klarhed over spørgsmålet om, hvorvidt flydende vand har været tilstede på den røde planet.
Det AFM apparat som sendes af sted har den lette vægt af 320 gram. Det er designet til at kunne opnå en opløselighed på 10 nanometer på billederne.
Man kan læse mere på
www.foresight.org
En ny database har set dagens lys. The NanoEthicsBank hedder databasen, hvis målgruppe er alle de mennesker, såvel forskere som almene borgere, der kunne være interesseret i de sociale og etiske aspekter ved brugen af nanoteknologi.
Man vil i databasen kunne finde materiale omhandlende forskellige emner inden for nanoteknologien. F.eks. vil man kunne finde information om nye forskningsinitiativer og rammeprogrammer inden for nanoteknologi, emner som offentlighedens opfattelse og accept af nanoteknologi, udviklingen af sikkerhedsprocedure for arbejde med nanopartikler, samt etiske spørgsmål såsom militær brug af nanoteknologi og nanomedicin.
