Nanoteknologi kan muligvis i fremtiden sikre mod pengeforfalskning. I en nylig fremsat rapport fra USA fremgår det, at man vil undersøge mulighederne for at bruge nanoteknologiske materialer i fremtidens pengesedler.
Det er Robert Schafrik, som har været med til at udvikle nutidens pengesedler, der har udtalt sig positivt om brugen af nanoteknologi til næste generation af pengesedler. Begrundelsen for brugen er, at udviklingen inden for printerbranchen i fremtiden vil muliggøre kopiering af sedlerne, så man ikke vil have nemt ved at se forskel.
Ved brug af nanoteknologi til seddelfremstilling, vil man kunne lave pengesedler, som f.eks. ikke vil kunne klippes over. Disse fremstillingsprocesser vil være så dyre, at det vil være svært at forfalske dem med profit!
Læs hele historien
her.
I januar måned udgav Australiens regering en rapport om en forespørgsel om brugen af nanomaterialer, de lavede til industrien for et år siden. Denne rapport har udløst en reaktion fra miljøorganisationen ”The Greens” fra New South Wales. De mener at regeringen straks bør nedsætte et forbud imod brugen af nanomaterialer og produkter i industrien, da der ingen aktiv kontrol er inden for dette område endnu. De kræver, at der laves grundige undersøgelser af materialernes potentielt skadelige effekter på sundhed og velfærd inden disse fortsat kan bruges. Rapporten viste, at Australiens firmaer importerer og benytter ca. 21 forskellige nanomaterialer med langt hovedvægten på metaloxider (som fx TiO2) og organiske materialer (polymerer etc.). Nogle enkelte materialer bliver dog kun brugt til forskning pt.
Magnetiske Nano-partikler mod kræft Esben L. Kjær giver i denne artikel et indblik i den forskning, han for tiden er en del af i kraft af sin ph. d. udannelse ved iNANO Centeret på Århus Unniversitet. Artiklen beskriver, hvordan man forhåbentligt vil være i stand til at lokalisere og dræbe kræftceller vha. nye nanomodificerede magnetiske partikler, der selektivt optages af kræftcellerne.
Som de fleste ved og som allerede beskrevet flere steder på siden, forskes der mange steder i nye måder at transportere medikamenter rundt i kroppen på og ramme syge cancerceller mere effektivt. Hidtil har dette affødt et hav af nye ”transportere”, måder at modificere eller indkapsle de ellers vandskyende lægemidler, så de kan opløses i blodet og bæres rundt i kroppen. En gruppe forskere fra University of Buffalo (UB) har imidlertid haft en anden tilgang til at løse denne problematik. De har i stedet for at indkapsle det aktive stof, dannet små nanokrystaller af det, som nu derved er blevet opløselige i et vandigt medie som fx blod.
Hvad fandt de ud af ved at se på forsøget?
The system involves the use of nanocrystals measuring about 100 nanometers of pure HPPH, a photosensitizer currently in Phase I/II human clinical trials at RPCI for treating various types of cancer. The UB researchers found that the nanocrystals of HPPH were taken up by tumors in vivo, with efficacy comparable to conventional, surfactant-based delivery systems. A patent has been filed on this work.
Det aktive stof HPPH, der er en photosensitizer, som producerer cellegift, når der lyses på det, optages i cancer tumorerne i deres forsøg i samme omfang som med andre kendte overfladebehandlede leveringssystemer, bare ved at danne lægemidlet på nanokrystallinsk form.
Artiklen er en tidslinje med vigtige tidspunkter inden for nanoteknologien.
Mennesket brugte nanobaserede produkter for mere end 4000 år siden til bl.a. farvning af hår og uld. I denne artikel vil der komme eksempler på menneskets brug af nanoteknologi op igennem tiderne. Der vil blive beskrevet små anekdoter om såvel den teknologiske udvikling, som har muliggjort dette forskningsområde, samt givet konkrete eksempler på brugen af nanoteknologiske produkter i forskellige sammenhænge.
Forskere fra Stanford Universitetet har fundet en ny metode til levering af siRNA-molekyler til sygdomsramte celler. Teknikken bygger på brugen af enkeltvæggede kulstofnanorør.
I artiklen
siRNA – den nye universalmedicin
beskrives hvorledes siRNA potentielt set kan gå hen og blive fremtidens universalmedicin til bekæmpelse af såvel kræft som HIV. Det helt store problem ved behandlingsmetoden med siRNA, er leveringen af medikamentet, da siRNA er let nedbrydeligt i blodbanen.
Forskerne fra Stanford Universitetet har overfladebehandlet de enkeltvæggede kulstofnanorør med poly ethylen glycol (PEG), hvilket har gjort kulstofnanorørene vandopløselige. Samtidigt har ethylen glycol (PEG) virket som link, hvorpå man har fastsat siRNA molekylerne igennem brug af thioler (svovlforbindelse).
Fra den 27-29 marts afholdes Nordeuropas største nanoevent, med 3 dages ” show and tell” inden for nanoteknologi. Konferencen har til formål at sammenbringe industrien og forskerne inden for området.
Arrangementet finder sted i Finlands hovedstad i Helsinki Fair Centre og der vil komme deltagere fra cirka 30 forskellige lande.
Under konferencen vil der blive behandlet emner såsom nanoelektronik, nanomaterialer, diagnostik og biomaterialer samt nano-instrumenter og -værktøjer. Til beskrivelse af disse emner, vil nogle af de førende forskere inden for områderne afholde taler.
De to artikler omhandler forskning og metoder til fremstillingen af nye medikamenter imod kræft.
Der er i disse år en kraftigt stigende interesse for brugen af nanovidenskab og nanoteknologi indenfor en lang række samfundsrelevante felter. Især den medicinske forskning ventes i fremtiden at kunne lukrere på nanoteknologien. Forskellige strategier forfølges til at skabe bedre kræftmedicin end i dag. Blandt andet er danske LiPlasome Pharma A/S nået langt i udviklingen og testningen af et nyt kræftmiddel til behandling af patienter i fremtiden...
