Innovation Lab Send et tip Printvenlig side iNANO
NANO Vidensbank
FORSIDE
ARTIKLER ARRANGEMENTER AKTØRER ORDBOG WEBLOG NYHEDSBREV UNDERVISNING
oktober 2006
S M T O T F L
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31        


Søgning

Seneste indlæg

Kategorier

Arkiv

Links

« september 2006 | Oversigt | november 2006 »

30.10.2006


Temamøde på Århus Universitet

Kategori: Forskning

Den 13. november 2006 kl. 14-17 afholdes der et temamøde om Nanovidenskab og –teknologi, materialer og nye produktionsteknologier i EU´s 7.rammeprogram.
Mødet henvender sig til forskere fra den private eller offentlige sektor, konsulenter, Projektkoordinatorer og partnere.
Mødet vil handle om, hvordan man kan deltage i EU´s 7. rammeprogram og hvordan man udarbejder en ansøgning. Invitationen til dette arrangement, samt det tilhørende program, ses her: http://www.inano.dk/sw1

Kort fortalt går EU´s 7. rammeprogram ud på, at EU har afsat 50,5 milliarder euro til det nye forskningsbudget. Disse penge skal formidles gennem EU´s 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling i årene 2007-2013. Områderne pengene bl.a. vil gå til, er områder så forskellige som nanoteknologi og sundhed til socioøkonomi og humaniora. For mere information om fordelingen af pengene se følgende link: http://www.eurocenter.info/default.asp?docmode=1&cat_guid=%7B34FEB0E8-74BC-4D6F-8A02-491339F0D86D%7D

Skrevet af Anders Bodholt Nielsen kl 19:09 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

24.10.2006


International Congress of Nanotechnology 2006

Kategori: Det sker

Fra den 31 oktober til den 2 november vil en stor konges, International Congress of Nanotechnology 2006, blive afholdt i San Francisco. Deltagerne vil komme fra både USA, Tyskland, Rusland, Pakistan og mange andre lande.

Kongressen er en årlig tilbagevendende begivenhed for både forskere og forretningsfolk inden for nanofeltet. Under kongressen vil der blive debatteret emner såsom investeringer, sundhed og sikkerhed og de sammfundsmæssige konsekvenser, som nanoteknologien kan få med sig.

I forbindelse med kongressen, vil Søren Nedergaard, repræsentant fra Innovation Center Denmark, afholde en tale med fokus på den samfundsmæssige indflydelse ny teknologi vil få fremover. Desuden vil han diskutere muligheden for nye samarbejdsinitiativer mellem USA og Danmark inden for nanoteknologi.

For mere information om Innovation Center Denmark se her: http://www.siliconvalley.um.dk/en
For mere information om konferencen se her:
http://www.nanotechcongress.com/#CONFERENCE__SCHEDULE

Skrevet af Anders Bodholt Nielsen kl 21:01 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

Nanomateriale med et enormt potentiale

Kategori: Ny artikel

Ny artikel på NANOvidensbank.dk

Nanomateriale med et enormt potentiale
Buckyballs og kulstofnanorør tilhører en familie af kulstofmolekyler kaldet fullerener. Pga. deres specielle egenskaber kan disse molekyler anvendes indenfor vidt forskellige områder som bl.a. medicin, elektronik, brændselsceller og vandrensning.

Læs mere.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 06:41 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

23.10.2006


Nyt nyhedsbrev ude

Kategori: Media Species

Så udkom det første nyhedsbrev med nyheder og opsumeringer fra vores egen side. Nyhedsbrevet tager udgangspunkt i de nye artikler og blog-indlæg, der er udkommet her i oktober måned. Fokus i denne måned er nanoteknologi indenfor fødevareindustrien.

Hvis du ikke allerede er tilmeldt vores mailingliste, kan du tilmelde dig på denne side og få de fremtidige breve.

Skrevet af Jeppe Lyngsø kl 01:05 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

22.10.2006


Nanohazard

Kategori: Etik og risiko

Bør vi have et faresymbol for nanoteknologi? Det mener den stadig mere desorienterede og nanoteknologi-fikserede ETC Group, der kommer med et nyt udspil, der skal vende verdens øjne mod farerne ved nanoteknologi.

Følger man logikken og lader en nanometer betyde en meget lille del af en meter, ja så må nanohazard jo være noget, der er behæftet med en meget lille farerisiko (og nanoteknologi desuden noget med meget lidt teknologi i!). Det er nok ikke sådan, det var tænkt, da ETC Group for nyligt udskrev en konkurrence for designet af et faresymbol for nanoteknologi ( COMPETITION ANNOUNCEMENT: Design a Nano-Hazard Symbol ). Så har du evner inden for det grafiske, og mener du som ETC Group, at nanoteknologi - the world's most powerful (and potentially dangerous) technology – mangler et faresymbol, ja så er konkurrencen måske noget for dig. Præmien for bedste design er, at det vil "be submitted to international standard-setting bodies responsible for hazard characterisation, to international governmental organisations and to national governments as a proposed symbol for nanotechnology hazards."

Nanohazard.gif

Jeg mener, at et sådan faresymbol for nanoteknologi kan være med til at sprede ubegrundet offentlig frygt for nanoteknologi – et felt, der ikke generelt kan betragtes som farligt. At have en mærkat for, at et stof er giftigt, er naturligvis godt. Ligeledes er det godt, at befolkningen er vidende om, at nogle nanopartikler kan være giftige, men spørgsmålet er, om der virkelig er brug for endnu en mærkat – vi har allerede en for giftig, og den betyder giftig, uanset på hvilken skala det er giftigt.

Miljøminister Connie Hedegaard (K) udtaler d. 6. september 2006 til Jyllands-posten, at hun ikke mener en yderligere deklarering eller særregler for nanoteknologi på nuværende tidspunkt er nødvendig, da nanomaterialer er ligeså forskellige som andre materialer, og da nanomaterialer, som andre kemiske produkter, er omfattet af kemikalieloven. Der kan være behov for justeringer, hvilket hun er i gang med at undersøge.

Det er da nok også mere for at få mediernes opmærksomhed, at ETC Group, der i øvrigt mener at al forskning i nanoteknologi bør stoppes med det samme og alle produkter med nanopartikler tilbagekaldes, udskriver denne konkurrence. Får gruppen deres vilje igennem, kan vi alle se frem til at sætte sådan en mærkat bag på bilen, da bilos i dag er den største kilde til frie nanopartikler. Hvis de da ikke ligefrem mener, at alle biler skal kaldes tilbage fra markedet.

Et vigtigtere aspekt er spørgsmålet om, hvordan befolkningen vil opfatte en sådan nanofare-mærkat. Det skulle nødigt betyde, at den brede offentlighed begynder at forbinde ”nano” med noget negativt og ikke skelner mellem de mange vidt forskellige ting som nanoteknologi er – ligesom det skete for ordet ”gener” under debatten om genteknologi i Danmark. En undersøgelse har vist, at en stor del af befolkningen svarer nej til at ville spise mad med gener i, fordi de forbinder gener med noget, der kan være farligt. ”Gener” er blevet et negativt ladet ord, selvom der er gener i alle planter og dyr - både de gensplejsede og de ikke-gensplejsede.
Ligeledes kalder man ikke en MR-skanning (MR = magnet resonans) for en NMR-skanning, som teknikken egentligt hedder. Det skyldes, at folk forbinder ”nuclear” med noget negativt (som fx i nuclear weapons), selvom det blot betyder atomkerne.

Det bør desuden nævnes, at der endnu ikke har været tilfælde, hvor nanoteknologi har skadet folk, sådan som der har været det med for eksempel radioaktiv stråling eller giftige kemikalier, som der i dag er faresymboler for. Sager, som den med Magic Nano , har alle vist sig ikke at skyldes nanoteknologi. Desværre sælger skrækhistorier bedre end gode nyheder, og de fleste medier glemte derfor at dementere historien, da det blev klart, at produktet ikke indeholdt nanoteknologi. Det gælder desværre også, at mange medier ikke er gode nok til at skelne og skærer alt over én kam, når de snakker om nanoteknologi og for eksempel sammenligner nano med asbest uden at konkretisere, hvilken form for nanoteknologi, de snakker om. Det betyder, at det for forbrugeren bliver sværere at forholde sig til, hvad nanoteknologi er. Nanoteknologi kan nemt opfattes som værende én ting og derfor enten farligt eller uskadelig.

Selvfølgelig er det vigtigt at være opmærksom på, at visse nanopartikler kan have skadelige virkninger. Dette er noget, der generelt er stor fokus på. Farlige stoffer skal allerede i dag mærkes, og det gælder også nanoprodukter. Et nyt nano-faresymbol vil utvivlsomt placere nanoteknologi i folks bevidsthed som noget, der er farligt, og dette kan komme til at betyde en bred og ubegrundet afstandstagen til nanoteknologi – et felt, der har så mange forskellige produkter og anvendelser, at de ikke umiddelbart kan sammenlignes.

Om de mulige risikoer forbundet med nanoteknologi, og hvordan vi bør forholde os til disse, henviser jeg til Teknologirådets rapport ”Regulering af miljø- og sundhedsaspekter ved nanoteknologiske produkter og processer” fra projektet ”Toksikologi og Nanoteknologi” .


Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 10:35 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

18.10.2006


Nyt materiale kan stoppe blødning

Kategori: Care Ware

Ved et rent tilfælde fandt et hold forskere fra MIT i USA ud af, at de havde fundet frem til et nyt materiale, der effektivt og hurtigt kan stoppe blødning. Det drejer sig om en opløsning af specielle peptider(proteinfragmenter); disse selvsamler sig til et nanolag med gel-struktur ovenpå de åbne blodkar.

I dag bruger man helt op til 50 % af tiden ved operationer på kontrol af blødninger, så kan man med et nemt og effektivt middel nedbringe dette arbejde, vil det kunne hjælpe i mange henseender.
Den nyopdagede opløsning fungerer ulig kendte midler i et vandigt miljø og er derfor meget praktisk anvendeligt. En anden smart egenskab ved denne peptidopløsning er, at den består af aminosyrer og efter nogen tid nedbrydes barrieren igen til disse bestanddele, som så kan optages af cellerne og dette efterlader et lukket blodkar.
Forskerne der undersøgte stoffet, lavede yderligere tests og fandt, at den hemostatiske effekt ikke opnås vha. normal blodkoagulering, som normalt ved sårdannelse; det er dog stadig uvist præcist hvordan det så sker. En gængs blodkoagulering sker på ca. 90 sekunder, hvor dette stof er effektivt efter mindre end 15 sekunder.

Man håber at opløsningen vil kunne finde anvendelse efter yderligere grundige tests. Forskergruppen mener, at dette muligvis kan revolutionere måden hvorpå, vi behandler sår og operationer; især under vanskelige forhold som i felten hos soldater og lignende.

Indtil videre er det nye stof blevet testet på forskellige gnavere og vævstyper for at afprøve egenskaberne; i næsten alle tilfældene kunne det stoppe blødningerne stort set med det samme.

Artiklen udkommer i det næste nummer af Nanomedicine og du kan læse mere om denne nye spændende opdagelse her på deres side ; der kan også ses et par videoklip af forsøgene på tidsskriftets forside.

Skrevet af Jeppe Lyngsø kl 23:49 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

17.10.2006


Nano-paraply

Kategori: Produkter

Ville du stole på en nano-paraply til at holde dig tør under et regnskyl? Tja, tilsyneladende er det ikke størrelsen, men overfladestrukturen, betegnelsen refererer til, og paraplyen skulle efter sigende også kunne holde sig selv tør under regnskyllet. Denne gadget dukkede op på sider som engadget og gizmodo sidste måned og er endnu et produkt i rækken (efter bukser, skjorter, forseglinger til ruder, træ, metal osv.), der udnytter lotuseffekten (en coating af nanostruktureret materiale) til at holde sig selv ren og tør. Det skulle efter sigende ikke være nødvendigt at ryste paraplyen efter brug, før du træder indenfor, fordi vandet selv glider af og holder paraplyen tør under brug. Et nano-problem vil nogen måske hævde, men for dem, der er trætte af vand i gangen eller i bilen, kan den måske være nyttig. Ikke overraskende kommer paraplyen fra England, og vi må håbe, at det regnplagede engelske folk kan få glæde af den rystefrie paraply til £ 49,95.

Nanoparaply.jpg

NanoNuno Paraplyen kan købes på Pro-Idee .

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 15:43 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

16.10.2006


Shopping i nanoprodukter

Kategori: Produkter

På siden http://www.nanotechproject.org/index.php?id=44&action=view
kan man se en liste over nanoprodukter, der nu er kommet på markedet og kan bestilles. Listen indeholder 320 forskellige produkter og spænder lige fra elektronik, kosmetik til medikamenter.

På listen kan man bl.a. finde opbevaringsbokse til madvarer, der indeholder nanosølvpartikler. Sølvpartiklerne er antibakterielle og sørger for, at væksten af bakterier er minimal i opbevaringsboksen. Derved holder ens madvarer længere.
Man kan desuden købe følgende kosttilskud, NANO B-12 Vitamin Spray. Dette er en spray med vitaminer, der efter fabrikantens udsagn skulle smage som slik.

Alle produkterne på listen er blevet gennemanalyseret for at finde ud af, hvorvidt de er nanoprodukter, før de er kommet på listen. Dette kan være relativt svært, da der ikke findes en direkte definition på, hvad et nanoprodukt er.
Dette arbejde er lavet i et samarbejde mellem de to virksomheder Woodrow Wilson Center og Pew Charitable Trusts, der hjælper virksomheder, regeringer og privatpersoner med forståelse for nanoteknologien.

Skrevet af Anders Bodholt Nielsen kl 20:48 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

13.10.2006


Fødevareindustrien har fået smag for nanoteknologi

Kategori: Future Living

Ny artikel om fødevarer og nanoteknologi: Sundere fødevarer med nanoteknologi. I en tidligere artikel ”Sikrere fødevarer med nanoteknologi” blev der stillet skarpt på, hvordan nanoteknologi kan anvendes til at forbedre fødevaresikkerheden. Denne artikel handler om funktionelle fødevarer. Indkapsling af vigtige smags- og næringsstoffer kan forbedre stoffernes optagelse i kroppen, mindske nødvendigheden af for eksempel fedt i maden og sikre en bedre ernæring.

Læs hele artiklen.

Ernæring er kommet på dagsordenen i Danmark, både blandt politikere, i erhvervslivet og hos befolkningen. Med den stigende andel af befolkningen, der hvert år rammes af livsstils-sygdomme, er det blevet klart, at fødevarer er af afgørende betydning for folkesundheden, og der forskes derfor i fødevarer, der kan sikre en bedre ernæring. Gennem bedre ernæring kan store folke- og livsstilssygdomme som fedme, hjerte-kar-sygdomme, type-2-diabetes, osteoporose og kræft forebygges. Der er meget at vinde for samfundet og den enkelte forbruger. I den moderne levnedsmiddelproduktion spiller også fødevaresikkerhed en vigtig rolle og er et højt prioriteret indsatsområde. Forurenede eller inficerede fødevarer kan have fatale sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for forbrugerne og de implicerede producenter og kan i værste fald få nationaløkonomisk betydning. Skal Danmarks beholde sin fremtrædende position på det globale fødevaremarked, skal det kunne konkurrere på disse områder, og skal befolkningens ernæringstilstand og fødevaresikkerheden forbedres, kræver det grundlæggende ny viden og nye teknologier. Her kan blandt andet nanoteknologi komme til at spille en vigtig rolle.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 16:04 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

06.10.2006


To nye artikler på www.nanovidensbanken.dk

Kategori: Future Living

De små nanodetektiver
Hurtige og ekstremt følsomme cantilever-sensorer rummer store muligheder for anvendelse i håndholdte apparater og lab-on-a-chip systemer. Maria Nordström fra DTU fortæller i artiklen Biosensorer og bioMEMS om mulighederne med de nye nanoteknologiske biosensorer.

Fødevareindustrien har fået smag for nanoteknologi
Ny artikel om fødevarer og nanoteknologi: Sikrere fødevarer med nanoteknologi . Læs hvordan fødevaresikkerheden kan forbedres med nanoteknologi gennem antibakterielle overflader og effektive nanobiosensorer.

Ernæring er kommet på dagsordenen i Danmark, både blandt politikere, i erhvervslivet og hos befolkningen. Med den stigende andel af befolkningen, der hvert år rammes af livsstils-sygdomme, er det blevet klart, at fødevarer er af afgørende betydning for folkesundheden, og der forskes derfor i fødevarer, der kan sikre en bedre ernæring. Gennem bedre ernæring kan store folke- og livsstilssygdomme som fedme, hjerte-kar-sygdomme, type-2-diabetes, osteoporose og kræft forebygges. Der er meget at vinde for samfundet og den enkelte forbruger. I den moderne levnedsmiddelproduktion spiller også fødevaresikkerhed en vigtig rolle og er et højt prioriteret indsatsområde. Forurenede eller inficerede fødevarer kan have fatale sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for forbrugerne og de implicerede producenter og kan i værste fald få nationaløkonomisk betydning. Skal Danmarks beholde sin fremtrædende position på det globale fødevaremarked, skal det kunne konkurrere på disse områder, og skal befolkningens ernæringstilstand og fødevaresikkerheden forbedres, kræver det grundlæggende ny viden og nye teknologier. Her kan blandt andet nanoteknologi komme til at spille en vigtig rolle.

I to artikler belyses perspektiverne for brugen af nanoteknologi i fødevaresektoren. Denne første artikel fokuserer på fødevaresikkerhed og udviklingen af antibakterielle overflader og ekstremt følsomme nanobiosensorer, mens den næste artikel kommer til at handle om sundere fødevarer og bedre ernæring gennem funktionelle fødevarer.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 07:30 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

02.10.2006


Mennesket brugte nanoteknologi før Kristi fødsel

Kategori: Introducerende

Nanoteknologi er et relativt nyt naturvidenskabeligt forskningsområde. Alligevel viser ny forskning, at man for mere end 4000 år siden benyttede sig af nanokrystaller til bl.a. at farve hår og uld.

En forskergruppe fra Frankrig har nemlig påvist, at man i det gamle Egypten introducerede en blybaseret kemi, som kan resultere i dannelsen af nanokrystallinske blysulfidpartikler (PbS) med en størrelse på cirka 5 nm i diameter. Disse nanokrystaller brugte man dengang i forskellige former for kosmetik og til at farve hår og uld sort. Den mest bemærkelsesværdige er dog, at disse metoder har været benyttet helt op til moderne tid.

Et andet eksempel på brugen af nanoteknologi før Kristi fødsel, er den berømte kop, Lycurgus kop, der er udstillet på British Museum i London. Koppen er yderst speciel, da den kan skifte farve alt efter hvor lyset kommer fra. Koppen, som er lavet af glas, fremstår således grøn, hvis man lyser udefra og ind på koppen. Hvis man derimod lyser inden i koppen, fremstår det lys der kommer igennem koppen rødt.
Dette fænomen kunne man ikke forstå dengang. Man har derfor fundet utallige eksempler på kopiforsøg for at få samme egenskab, men alle gange uden held. I dag ved man, at den specielle egenskab ved koppen skyldes nanopartikler af guld og sølv.

For mere information om hårfarvningen se følgende link
http://www.nanowerk.com/spotlight/spotid=791.php

For mere information om Lycurgus kop se følgende link
http://www.discovernano.northwestern.edu/whatis/History/#


Skrevet af Anders Bodholt Nielsen kl 22:18 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

iNANO CENTER | UNIVERSITY OF AARHUS| 8000 AARHUS, DENMARK | T. +45 8942 3586 | inano@inano.dk
INNOVATION LAB | FINLANDSGADE 20 | 8200 AARHUS N | T. +45 7027 7227 | info@innovationlab.net