Innovation Lab Send et tip Printvenlig side iNANO
NANO Vidensbank
FORSIDE
ARTIKLER ARRANGEMENTER AKTØRER ORDBOG WEBLOG NYHEDSBREV UNDERVISNING
juni 2006
S M T O T F L
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30  


Søgning

Seneste indlæg

Kategorier

Arkiv

Links

« maj 2006 | Oversigt | juli 2006 »

30.06.2006


Det selvrensende toilet

Kategori: Produkter

Hvad siger du til at smide toiletbørsten ud og klare toiletrengøringen ved et tryk på en kontakt? Det virker af og til som om, at nanoteknologiens anvendelsesområder bliver mere og mere fjollede og fjerner sig mere og mere fra de store gennembrud, vi alle venter på. På den anden side skal man ikke vrænge af en praktisk anordning, der kan lette hverdagen.

Kontakten aktiverer titandioxid-nanopartikler på toilettets overflade. Når lysstråler rammer nanopartiklerne nedbryder de organisk materiale.

Popular Science ( http://www.popsci.com/popsci/technology/ac213ab81df8b010vgnvcm1000004eecbccdrcrd.html )

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 13:03 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

24.06.2006


Quantum dot displays

Kategori: Future Living

Verdens første quantum dot display (QD Display) har set dagens lys. Quantum dots er små uorganiske halvleder-nanokrystaller, hvis optiske egenskaber kan tunes gennem deres størrelse. Dermed vil quantum dots med forskellige størrelser udsende lys med forskellige bølgelængder (se billedet).

hp_photo.jpg

Prototype-skærmen har 32 x 64 pixels og er på størrelse med et mobiltelefondisplay og kun omkring halvanden millimeter tyk. Endnu har skærmen kun en enkelt farve at gøre godt med (rød, QD 5 nm), men virksomheden ( QD Vision ) bag displayet udtaler, at det enkeltfarvede display demonstrerer, at quantum dot teknologien egner sig til fremstilling af displays, både hvad angår kvalitet og økonomi. Dermed kan QD teknologien komme til at udgøre basis for næste generation af displays.

16830-demo%20inline.jpg

QD Vision udtaler desuden, at QD teknologien har potentiale til at give en bedre billedkvalitet end den, der kan opnås med LCD- og OLED-skærme. Dette opnås gennem ”lysere, rigere og mere nøjagtige farver” - alt imens at QD-skærmene forbruger mindre energi.

De er tynde, fleksible og nemme at se i sollys. Har mindre strømforbrug, højere kontrast og dækker mere af det synlige spektrum. Disse egenskaber vil bogstaveligt talt få nutidens fladskærme til at blegne ved siden af.

QD Vision regner med at have deres første kommercielle produkt på markedet om fire år.

Pressemeddelelse: http://biz.yahoo.com/bw/060609/20060609005443.html?.v=1

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 12:30 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

23.06.2006


Superplastik

Kategori: Forskning

- nanomodificeret plastik med både hydrofile og hydrofobe overflader.

Forskere fra MIT (Massachusetts Institut of Technology) har fremstillet en ny form for plastik, hvor nogle arealer af plastikket er hydrofile, mens andre er hydrofobe. Man har fremstillet de hydrofobe arealer ved at nanostrukturere en film, som er lavet af skiftevis positive og negative lag af polymere, der så bliver coatet med silicium nanopartikler. Herved vil man have en fuldstændig vandafvisende overflade, hvor vanddråber vil afvises og danne kugleformede dråber, som derfor vil trille af overfladen. Imellem disse overflader har forskerne lagt normale hydrofile polymere, hvorved man vil kunne fremstille et plastik med den ønskede sammensætning af hydrofile og hydrofobe overflader.

Nanomodificeret-overflade.jpg
Kugleformede dråber og flade dråber viser
henholdsvis de hydrofobe og hydrofile områder.

Forskerne mener at dette nye plastik har et stort potentiale i de tørreste dele af verden, hvor de vil kunne opfange dug på de hydrofile områder. Når dråben bliver stor nok, vil den komme til at dække de hydrofobe arealer, hvorved den vil begynde at trille ned i en opbevaringstank. Desuden vil man også være i stand til at gøre de hydrofile arealer antibakterielle, så man ikke vil blive syg af at drikke vandet.

Læs mere på http://www.technologyreview.com/read_article.aspx?id=16933&ch=nanotech

Skrevet af Anders Bodholt Nielsen kl 11:04 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

21.06.2006


Nyt papir af nanofibre

Kategori:

Vha. en ny speciel teknik er det lykkedes forskere fra University of Arkansas at fremstille et nyt papirlignende materiale. Dette dannes som en samling af lange ”nanowirer” af TiO2. Det nye materiale er hvidt som papir og kan efterfølgende formes til andre former som fx en kop. Forskerholdet håber, at dette nye materiale kan have gode egenskaber, der kan anvendes til at lave nye membrantyper eller til fremstillingen af bedre katalysatorer.

08-06-2006-03.jpg

Skrevet af Jeppe Lyngsø kl 12:14 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

Følesensorer til robotter

Kategori: Forskning

Et forskerhold ved University of Nebraska har udviklet en ny type film, som kan bruges til at føle på overflader med. Vha. skiftende lag af dielektrisk film og film dækket med guld og cadmium-svovl nanopartikler har de opnået en film, der er trykfølsom. Når filmen presses mod en overflade, som fx en amerikansk penny i det beskrevne forsøg, lyser den op, hvor der presses på den. Vha. et lille CCD kamera kan man så opfange dette billede og derved danne et digitalt signal af hvad en evt. robot med fingre dækket af denne film føler. Forskerne håber, at dette åbner nye muligheder for at lave robotter, der kan udføre små præcise operationer ved at føle sig frem. Se mere her

Skrevet af Jeppe Lyngsø kl 11:47 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

17.06.2006


Ingen nano i Magic Nano

Kategori: Etik og risiko

Der var for nogen tid siden en historie fremme i medier over hele verden - inklusiv i de danske TV- og avismedier – om at nu havde den første katastrofe med nanoteknologi-produkter ramt verden, og kritikere af nanoteknologi var hurtige til udnytte situationen til at pege på, hvor farlig nanoteknologi er.

At produktet Magic Nano – et badeværelsesrengøringsmiddel – fik flere tyskere indlagt på hospitalet med væske i lungerne og gav andre 80 tyskere åndenødproblemer er rigtigt nok. Af samme årsag blev produktet også kaldt tilbage fra det tyske marked allerede få dage efter dets lancering (27. marts). Det er til gengæld forkert at produktet indeholdt nanoteknologi, konkluderer ”Bundesinstitut für Risikobewertung” . Læs mere på Small Times .

Selv hvis Magic Nano havde indeholdt de mistænkte nanopartikler - og selv hvis disse havde været skyld i de reporterede helbredsproblemer - manglede der i mediernes dækning en klar differentiering af de mange forskelligartede teknologier, som ordet 'nanoteknologi' dækker over.

Magic Nano viste sig altså at være nanofri. Så meget desto ærgerligere, at medierne var så hurtige til at sprede historien. Oven på de mange lovprisninger af nanoteknologien og løfter om mirakler indenfor områder som medicinal- og computerindustri (ironisk nok er nanoteknologi jo netop blevet udråbt som ”magic nano”) er det klart, at det er et scoop at kunne bringe et indslag om, hvor farlig nanoteknologi kan være. Det var nok grunden til, at netop denne sag fik den enorme interesse, den gjorde – modsat tidligere tilfælde, hvor folk er blevet indlagt pga. rengøringsmidler.

Helbredsproblemerne opstod kun hos dem, der havde anvendt en aerosolspray, og ikke dem, der i årevis havde anvendt det samme produkt blot fra en flaske. Det burde måske fra starten have givet et hint om, at det var aerosoldråberne, der var ansvarlige for helbredsproblemerne.

Nano er mere end nogensinde før et buzz-ord og misbruges af mange. Derfor er det også vigtigt at være vågen, når man hører ordet omtalt eller selv bruger det. Nanoteknologi kan henvise til alt fra ingredienserne i et produkt til selve processen, hvormed produktet er blevet fremstillet, eller endda til de analysemetoder, der blev brugt til at opnå viden om et bestemt system – viden som så er blevet brugt til at forbedre et produkt. Mærkaten ”nano” er også før blevet anvendt om produkter , der ikke har noget med nanoteknologi at gøre.

Historier som denne kan få større betydning for nanoteknologifeltet, end blot afvisningen af et enkelt produkt. Det er for mange uklart, hvad der menes med ’nanoteknologi’, og mange er ikke klare over, hvor utroligt mange vidt forskellige ting ’nanoteknologi’ dækker over i dag. En historie som denne, hvor man udpeger ’nanoteknologi’ som synderen, kan føre til en bredere forkastelse blandt offentligheden af al nanoteknologi generelt (også selvom historien, som den om Magic Nano, ikke bunder i fakta). Dette vil være en stor fejl, og der hviler derfor et stort ansvar, når virksomheder ’nano’-mærker deres produkter, og når journalister og andre omtaler nanoteknologi.

Når alt dette så er sagt – og uden sammenhæng til historien om Magic Nano i øvrigt - er det naturligvis nødvendigt med undersøgelser, der blotlægger risiciene ved brugen af nanomaterialer i produkter. Sådanne undersøgelser vil sandsynligvis føre til, at nogle produkter må under en speciel kontrol, ligesom det er tilfældet for nogle kemikalier mm. Men deraf at stoppe for alle nanoteknologiaktiviteter ville svare til, at vi i dag stoppede for al produktion og salg af rengøringsmidler. Lad mig slå fast; det meste nanoteknologi er ufarligt.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 21:50 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

09.06.2006


Smallscapes

Kategori: Det sker

Tordag d. 1/6 2006 blev der afholdt en stor nanokonference ”Smallscapes – an introduction to nanotechnology” i Turbinehallen ved Århus havn. Konferencen var veltilrettelagt med masser af prominente talere og derudover en flot udstilling med forskellige nanoprodukter. På udstillingen havde nogle danske firmaer desuden været så venlige at fremvise deres bidrag til nanovidenskaben. Så en stor tak til disse firmaer; TCnano, NANONORD (Cantion), Teknologisk Institut og DME (Danish Micro Engineering). Ønsker man et yderligere indblik i nanoteknologiens fremtid, bør man se nogle af talerne, som blev afholdt under konferencen. Disse kan stadigvæk ses (dog kun i en begrænset periode endnu) på:

http://www.digicast.dk/ilab/010606/#

Skrevet af Anders Bodholt Nielsen kl 10:54 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

iNANO CENTER | UNIVERSITY OF AARHUS| 8000 AARHUS, DENMARK | T. +45 8942 3586 | inano@inano.dk
INNOVATION LAB | FINLANDSGADE 20 | 8200 AARHUS N | T. +45 7027 7227 | info@innovationlab.net