|
« Et par gode nano-klik |
Oversigt
| Moores lov og “The end of the silicon road” »
21.02.2006
Et badeværelse, der gør sig selv rent.
Kategori: Future Living
Rengøring af badeværelset kan blive noget, der hører fortiden til, når nanocoatningen tager over.
Læn dig tilbage og nyd frugten af dine nanopartiklers arbejde. Det lyder eksotisk, men er ikke langt fra at være virkelighed. Det er hverken små nanobotter eller kraftige kemikalier, der gør arbejdet, men nye fotoaktive nanopartikler. Forskere på University of New South Wales udvikler nye coatnings til selvrensende overflader til for eksempel hospitaler og private hjem.
Forskerne studerer titandioxid nanopartikler – de samme partikler, som anvendes i både den fotoaktive film i de selvrensende vinduer og i den patenterede NanoTube i luftrenseren (du kan læse om begge i
denne artikel
).
Partiklerne virker ved at absorbere ultraviolet lys, hvilket exciterer elektroner i nanopartiklerne og giver dem en oxiderende egenskab. Disse aktiverede nanopartikler kan så dræbe bakterier og nedbryde organisk materiale.
Desuden er overflader, der er coatet med titandioxid meget hydrofile (vandelskende), hvilket vil sige, at der ikke dannes dråber på overfladen. Vand vil derfor sprede sig på hele overfladen og fjerne det nedbrudte skidt, når det løber af.
I dag kan titandioxid kun aktiveres med UV lys, der er til stede i sollyset, men forskerne arbejder på at finde måder, hvorpå titandioxid kan aktiveres med indendørs belysning. Ved at modificere titandioxidpartiklerne med andre stoffer såsom jern og kvælstof, kan de bringes til at absorbere lys med en længere bølgelængde. Således er det i laboratoriet vist at glas, coatet med de nye nanopartikler, kan aktiveres med synligt lys fra en lampe og dræbe colibakterier.
"If you've got this on tiles or shower screens you don't need so many chemical agents,"
siger professor Amal, der sammen med professor Brungs leder forskningen, og slutter af med at sige, at der vil gå endnu et år, før der bliver etableret kontakt til virksomheder og udført tests udenfor laboratoriet.
Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl. 21.02.2006 16:30
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/181
Skriv en kommentar
Thanks for signing in,
.
Now you can comment. (sign out)
(If you haven't left a comment here before, you may need to be approved by the site owner before your comment will appear. Until then, it won't appear on the entry. Thanks for waiting.)
|