« januar 2006 | Oversigt | marts 2006 »

27.02.2006

Lidt til golfentusiasterne

Kategori: Produkter

En golfbold med mindre spin godkendt til turneringsbrug. Golfbolden er fremstillet ved hjælp af nanoteknologi.

The United States Golf Association har godkendt brugen af NDMX golfbolden fra NanoDynamics i golfturneringer. Golfbolden siges at kunne flyve mere lige end andre golfbolde – omkring 30-50 % - takket være en hul stålkerne muliggjort af nanoteknologi. Den hule stålkerne flytter masse fra golfboldens centrum ud mod overfladen, hvilket resulterer i reduceret spin.

Nanodynamics siger, at NDMX golfbolden kan hjælpe golfspillere, hvis bolde har en tendens til at kurve mod højre eller venstre, men ikke nødvendigvis er en hjælp for de dygtige spillere, der med vilje udnytter at kunne bue boldens bane.

Se video (engelsk)
Hør radioindslag (engelsk) fra Future Tense

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 18:50 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

24.02.2006

Verdens mindste tyr

Kategori: Nano Rekorder

Verdens mindste model af dyr – en tyr på mikrometerskalaen. Billeder af tyren viser, hvor fine strukturer, der kan fremstilles i dag.

Miniaturiseringen af elektronik har længe kunne varetages gennem såkaldte top-down teknikker, såsom litografi og lignende teknikker. Mindre og mindre strukturer kan konstrueres og er taget i brug i elektroniske komponenter og mikroelektromekaniske systemer (MEMS). Disse teknikkers fantastiske 3-dimensionelle opløsning kan ses på disse imponerende billeder af en skulptur af en tyr på mikrometerskalaen, taget med et skanning elektronmikroskop.

Tyren er fremstillet ved at raster-scanne en titansafir laser henover strukturen i en litografisk teknik, der kaldes to-foton fotopolymerisation. Tyren er 10 μm lang og 7 μm høj, hvilket er omkring samme størrelse som et rødt blodlegeme. Skala-baren på figuren er 2 μm. Selvom selve tyren er større end ’nanometerskalaen’ er dens rummelige opløsning på kun 120 nm.

Til trods for den høje opløsning, der er opnået gennem traditionelle top-down (litografiske) teknikker, er dette dog ikke nok til at trenden i Moores lov kan opretholdes. Der forskes derfor i at udnytte bottom-up tilgange, hvor blandt andet molekylære transistorer og DNA strenge kan komme til at spille en betydelig rolle.

Billedekilde: Satoshi Kawata, Hong-Bo Sun, Tomokazu Tanaka, Kenji Takada; Nature 2001, 412, 697-698; "Finer features for functional microdevices".
Tilgængelig på (kræver login):
http://www.nature.com/nature/journal/v412/n6848/full/412697a0.html

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 10:57 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

23.02.2006

Moores lov og “The end of the silicon road”

Kategori: Forskning

Antallet af transistorer i en chip fordobles i dag hver 18. måned, men kan udviklingen fortsætte... Svaret er ja, hvis vi skifter til en ny teknologi.

I 1965 forudsagde Gordon Moore - medstifter af Intel – at størrelsen af transistorer vil halveres hvert år. Senere i 1975 ændrede han dette tal til hver andet år. I dag citeres han for at "transistorer vil halvere deres størrelse hver 18. måned" – en trend der har holdt lige siden takket være de stadige fremskridt i udviklingen litografiske teknikker.

Det vil altså sige, at antallet af transistorer på en chip fordobles hver 18. måned, eller med andre ord at antallet vokser eksponentielt, som vist på figuren.

Moores lov. Antallet af transistorer som funktion af tiden. Punkterne angiver til forskellige processorer fra Intel: 4004, 8008, 8080, 8086, 286, 386, 486, Pentium, Pentium II, Pentium III og Pentium 4.

Vi er dog ved at nå til vejs ende i denne udvikling. Fysikken sætter simpelthen nogle nedre grænser for, hvor små transistorer kan blive og stadig være funktionelle, når de bygger på siliciumteknologien – den teknologi vi i dag anvender.

Her fremstilles transistorerne vha. litografi , og selv om vi kan videreudvikle denne teknik til at fremstille mindre og finere strukturer, vil vi altså ikke kunne producere mindre og funktionelle transistorer. Dette kaldes populært ”the end of the silicon road”.

Det er her man håber, at nanoteknologien kan komme til hjælp og bane vejen for, at trenden fortsætter - ved at skifte til en ny teknologi, et nyt design.

Der vil ved overgangen til en ny teknologi sandsynligvis komme et ”knæk” i kurven, men det vigtigste er, at miniaturiseringen af elektronik kan fortsætte. Der forskes derfor i nanoelektronik med blandt andet molekylære komponenter i nanostørrelse, og fremskridt bliver gjort i den rigtige retning.

Det er klart, at med alle de pengestærke giganter indenfor netop dette område, er det et af de største nanoteknologiske felter.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 10:21 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

21.02.2006

Et badeværelse, der gør sig selv rent.

Kategori: Future Living

Rengøring af badeværelset kan blive noget, der hører fortiden til, når nanocoatningen tager over.

Læn dig tilbage og nyd frugten af dine nanopartiklers arbejde. Det lyder eksotisk, men er ikke langt fra at være virkelighed. Det er hverken små nanobotter eller kraftige kemikalier, der gør arbejdet, men nye fotoaktive nanopartikler. Forskere på University of New South Wales udvikler nye coatnings til selvrensende overflader til for eksempel hospitaler og private hjem.

Forskerne studerer titandioxid nanopartikler – de samme partikler, som anvendes i både den fotoaktive film i de selvrensende vinduer og i den patenterede NanoTube i luftrenseren (du kan læse om begge i denne artikel ).

Partiklerne virker ved at absorbere ultraviolet lys, hvilket exciterer elektroner i nanopartiklerne og giver dem en oxiderende egenskab. Disse aktiverede nanopartikler kan så dræbe bakterier og nedbryde organisk materiale.

Desuden er overflader, der er coatet med titandioxid meget hydrofile (vandelskende), hvilket vil sige, at der ikke dannes dråber på overfladen. Vand vil derfor sprede sig på hele overfladen og fjerne det nedbrudte skidt, når det løber af.

I dag kan titandioxid kun aktiveres med UV lys, der er til stede i sollyset, men forskerne arbejder på at finde måder, hvorpå titandioxid kan aktiveres med indendørs belysning. Ved at modificere titandioxidpartiklerne med andre stoffer såsom jern og kvælstof, kan de bringes til at absorbere lys med en længere bølgelængde. Således er det i laboratoriet vist at glas, coatet med de nye nanopartikler, kan aktiveres med synligt lys fra en lampe og dræbe colibakterier.

"If you've got this on tiles or shower screens you don't need so many chemical agents,"

siger professor Amal, der sammen med professor Brungs leder forskningen, og slutter af med at sige, at der vil gå endnu et år, før der bliver etableret kontakt til virksomheder og udført tests udenfor laboratoriet.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 16:30 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

14.02.2006

Et par gode nano-klik

Kategori: Media Species

Her er et par sider på nettet om nanoteknologi, som jeg varmt kan anbefale et besøg på. De giver en populærvidenskabelig og spændende indføring i nanoteknologiens verden.

Nanotek.nu

Siden er en gennemført dansk introduktion til nanoteknologi, hvor teknologier og muligheder belyses. Siden beskriver, hvad nanoteknologi er og ridser dens historie op. Der stilles derefter skarpt på, hvor langt nanoteknologi er nået i dag, og hvilke muligheder feltet vil bringe i fremtiden. Det sker indenfor områderne ”krop og sundhed”, ”miljø og energi”, ”computere og teknik”, og der nævnes også nogle af de problemer og etiske udfordringer, vi står overfor. Derudover er der nogle gode links til steder på nettet, hvor du kan læse videre.

Nanotechnology: small science, big deal

Er en online udstilling om nanoteknologi (på engelsk). Science Museum, London, står bag denne side, der sætter fokus på nutidige og fremtidige produkter og muligheder. I korte vendinger beskrives nogle spændende og vigtige områder i nanoteknologi på en overskuelig og letforståelig måde. Der præsenteres lidt fra alle felter indenfor nanoteknologi. Desuden kan man få et godt indtryk af, hvordan de fysiske love kommer til udtryk på nanoskalaen gennem spillet Duckboy in NanoLand. På nanoskalaen bliver andre naturkræfter betydende.

Et par andre gode sider er:

Sciencesite (dansk)

Destination Fremtiden (dansk)

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 21:59 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

11.02.2006

Svar fra O'lala Foods

Kategori: Future Living

I artiklen Top ti nanotech produkter 1 skriver jeg, at jeg vil bringe svaret her, hvis jeg hører mere om, hvordan O'lala Foods får chokoladesmagen ind i deres tyggegummi. Svaret fra dem lyder:

"At this time, we do not disclose any further information on our patent pending technology. Thank you for your interest.

Regards,

O'lala Foods"

Vi må pænt vente til patentet er hjemme, og følge op på sagen da...

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 16:16 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

09.02.2006

I’ll be there in a nano

Kategori: Produkter

iPod Nano - nanoteknologi eller hype? En kommentar med på vejen til udviklingen af fremtidens nanoelektronik.

I en glimrende artikel om nanoteknologi erklærer PhysOrg.com, at “Nano has officially become the most misused word in the English language.”, og fortsætter:

“Everything from the Ipod Nano to anything smaller than a Mac truck gets “nanoed” by clueless – or savvy, take your pick – marketing experts. It’s crept into everyday use as well: “I’ll be there in a nano.” Sure you will.”

Så er det rimeligt at markedsføre iPod Nano under det navn? iPod Nano er godt nok imponerende tynd, men dog ikke så tynd, at det i sig selv placerer den i kategorien ”nanoteknologi”. Før jeg går videre, vil jeg gøre opmærksom på, at ” nano ” kommer af det græske ord for ”dværg”, og ikke er en forkortelse af ”nanoteknologi”. Apple kan altså med rette gøre krav på ordet i forbindelse med deres ”dværg” af en afspiller lige så vel som alle andre - ligegyldigt om det er nanoteknologi eller ej. Spørgsmålet om hvorvidt iPod Nano repræsenterer nanoteknologi eller ej er et ganske andet. Den er åbenbart så meget nanoteknologi, at det lykkedes for den at komme med på 2005 listen over de ti bedste nanoprodukter (eller bør jeg så kalde det nanoteknologi-produkter) kåret af det velansete magasin Forbes/Wolfes Nanotech Report. Begrundelsen herfor kan du læse i denne artikel og er kort fortalt, at der i iPod Nano indgår komponenter med strukturer finere end 100 nm. Det forklarer dog ikke, hvorfor alle andre produkter, der indeholder sådanne komponenter, ikke er på listen. For iPod Nano er langtfra det eneste produkt, der anvender disse teknologier, men er dog det eneste, der endte på listen – så noget af et effektivt markedsføringsstunt, har det alligevel været at betegne varen med ”nano”.

Det er rigtigt, som artiklen i PhysOrg.com beskriver, at halvlederteknologien har bevæget ned på nanoskalen, fx gennem nanolitografi , hvilket muliggør processorer med millioner af nanoskala transistorer, der er hurtigere, bruger mindre energi og producerer mindre varme. Mikroelektronik-virksomheder er dybt involveret i nanoteknologi, både hvad angår teknikker til at formindske kendte CMOS teknologier og udviklingen af nye teknologier, der kan tage over, når dem, vi har i dag, ikke kan miniaturiseres yderligere.

NanoMarkets spår, at en tredjedel af alle DRAM hukommelser er erstattet med ”nano-hukommelse” i år 2010, og udgør et marked på 7 mia. dollars (mod 25 mia. dollars for det almindelige DRAM marked i 2005). MRAM (magneto resistive memory) vil udgøre den største andel. Du kan læse mere om MRAM i nederst i denne artikel .

Skal udviklingen med miniaturiseringen fortsætte, er en intens forskning indenfor mikroelektronik nødvendig. På kort sigt kan miniaturiseringen varetages ved blot at mindske dimensionerne på de CMOS teknologier, vi har i dag, men på længere sigt er mere radikale udviklinger nødvendige. Det kunne være at integrere transistorer af kulstofnanorør, der har vist sig at have egnede elektriske egenskaber, men der er stadig store udfordringer forbundet med dette, og der kommer til at gå mindst 10 år, før det er muligt. På endnu længere sigt er der brug for noget mere revolutionært, hvis udviklingen skal fortsætte. Det kunne være molekylær elektronik eller kvantecomputere. Udviklingen af disse teknologier er en kæmpe udfordring taget i betragtning, hvor lille vores viden på områderne er i dag.

Hvad vi i dag opfatter som en simpel reducering af chip-dimensionerne, er et resultat af komplicerede forbedringer af vigtige bestanddele af chippen, såsom fx det anvendte dielektrikum. Disse materialer er allerede enormt sofistikerede, og evnen til at kunne levere endnu bedre resultater afhænger af præcis kontrol med disse materialer på nanoskalaen.

Personligt er jeg uenig i iPod Nano’s placering på top ti listen, hvilket dog hverken gør selve produktet mindre fedt eller mindre nano. Man kan sågar argumentere for, at den indeholder nanoteknologi – og som sådan er den en værdig repræsentant for alt det elektronik, der i dag har bevæget sig ind i nanoverdenen.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 02:59 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

07.02.2006

Er du aktør i nanofeltet?

Kategori: Produkter

Nanovidensbanken samler danske og udenlandske aktører indenfor nanoteknologi. Er du aktør indenfor feltet, kan også du få en præsentation med på Nanovidensbanken.

Kontakt os for nærmere information.

I sidste uge kommenterede Percenta indlægget ‘Et vindue til nanoverdenen’ med en reklame for deres virksomhed. Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på at KORT NYT ikke er ment som en reklamesøjle, og at sådanne indlæg vil blive slettet.

Har din virksomhed en god nyhed, eller har du kendskab til noget, du mener bør deles, er Nanovidensbanken meget interesseret i at høre fra dig. Har det ikke direkte noget med et indlæg i KORT NYT at gøre, så send en mail. Jeg vil være meget taknemmelig for alle bidrag og forslag.

Kommentarer og spørgsmål til indholdet af KORT NYT er altid meget velkomne. Har du andre spørgsmål om nanoteknologi kan du også poste dem her eller sende en e-mail til jonas@ilab.dk.

Er du aktør, vil vi meget gerne høre fra dig, så vi kan tilføje dig under aktører.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 22:05 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

03.02.2006

Udsalg: Nanobukser til 18 mia. dollars!

Kategori: Future Living

Siden 1997 er der på verdensplan offentligt blevet bevilliget 18 milliarder dollars til nanoteknologisk forskning. Skidtafvisende bukser og bedre hoppende tennisbolde er, hvad vi har fået.

En ny rapport fra Cientifica gør status over den nuværende sammenhæng – eller mangel på samme – mellem de bevilligede offentlige midler til nanoteknologisk forskning og udvikling, og den kommercielle betydning feltet har haft. Rapporten finder, som titlen

"Where Has My Money Gone? Government Nanotechnology Funding and the $18 Billion Pair of Pants"

også antyder det, at der er et stort hul mellem kommercielle anvendelser og de 18 milliarder dollars, feltet siden 1997 har modtaget i offentlige midler, men konkluderer også, at der er en række gode forklaringer herpå.

Rapporten, der er baseret på interviews med offentlige bevillingsinstanser, virksomheder og forskere fra hele verden, konkluderer blandt andet, at:

• Global government spending on nanotechnologies totalled 4.8 billion US dollars in 2005.

• Japan spends three times as much as a proportion of its gross domestic product as the United States.

• Government nanotechnology funding takes an average of two to three years before it even reaches the lab.

• Governments have deep pockets but short arms when it comes to handing out research funds.

• Much government spending is concentrated on research areas with little immediate commercial impact.

• The true impact of nanotechnology will only start to be felt from 2007 onwards.

Det er klart, at en sådan rapport vækker bekymring - ikke mindst for potentielle investorer. Hullet behøver dog ikke at være alarmerende. Det afspejler sandsynligvis blot, at der også inden for nanoteknologi, går noget tid fra en offentlig bevilling er givet, til arbejdet i laboratorierne er færdigt, og kommercialiseringen af et resulterende produkt kan finde sted. Det samme har været tilfældet inden udviklingen af andre store teknologier. Elektronik og computerindustrien blev heller ikke udviklet fra den ene dag til den anden, og rapporten dækker mindre end ti år.

Tim Harper fra Cientifica siger til dette:

"Only by talking to the people at the coal face of nanotechnology, the research labs, can you get a real idea of what nanotechnology is all about. These people speak a very different language from that of Wall Street, and the story that emerges is very different from the hype and over expectation that we have come to associate with nanotechnology."

Rapporten kan købes her. .

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 20:37 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

01.02.2006

Et vindue til nanoverdenen

Kategori: Disappearing Factory

Den 19. januar 2006 kunne det i en pressemeddelelse fra DTU læses, at de blive de stolte ejere af verdens kraftigste mikroskop, et såkaldt elektronmikroskop. I den forbindelse oprettes et nyt center ved DTU med navnet Center for Electron Nanoscopy (CEN*DTU).

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal donerer næsten 100 millioner kroner til DTU, der sammen med verdens førende leverandør af mikroskoper vil udvikle et Environmental Transmission Electron Microscope (ETEM). Dette er danmarkshistoriens største private forskningsdonation. Mikroskopet bliver verdens kraftigste med en forventet opløsning på 0,07 nm og forventes færdigt næste år. Ud over selve supermikroskopet får DTU yderligere fem mikroskoper - tre meget avancerede mikroskoper og to uddannelsesmikroskoper - samt en bygning til at huse de avancerede apparater, der er meget følsomme overfor vibrationer, temperatursvingninger og elektrisk støj.

Mikroskopet giver Danmark helt enestående faciliteter til nanoforskning og vil gøre Danmark og DTU til centrum for international nanoforskning på allerhøjeste niveau og tiltrække forskere fra hele verdenen.

”Dette initiativ giver os forudsætningerne for at drive forskning på eliteniveau, og det vil både tiltrække forskere og rumme spændende erhvervsmæssige perspektiver for Danmark”, siger Lars Pallesen, rektor ved DTU.

”Med det nyudviklede mikroskop vil vi kunne se detaljer på atomart niveau i 3D. Vi kan forstørre så kraftigt, at bredden på et menneskehår fylder en fodboldbane. Der vil blive tale om et kæmpe skridt fremad inden for f.eks. materialeforskning, hvor man vil kunne se, hvad der sker med de enkelte atomer, når vi ændrer på stoffer og giver dem nye egenskaber. Vi regner med at komme til at se opløsninger på 0,07 nanometer, eller det samme som halvdelen af et kulstofatom.”, siger professor Ib Chorkendorff fra DTU.

Mikroskopet er et værktøj, der er af stor betydning for at kunne opnå betydningsfulde resultater indenfor nanoforskning, men det er ikke i sig selv garant for banebrydende resultater. Det afhænger helt af, hvad mikroskopet bruges til – hvad det er, må tiden vise.

Elektronmikroskop:
Hvor et traditionelt lysmikroskop virker ved at benytte synligt lys, anvender et elektronmikroskop i stedet en stråle af elektroner til at iagttage prøven. Efter elektronerne har ramt prøven, detekteres de, og der dannes et billede på en computerskærm af det scannede objekt. Da elektroner er langt mere energirige end synligt lys, kan et elektronmikroskop derfor forstørre med en højere opløsning. Et lysmikroskop har en opløsning på ned til 200 nm og kan forstørre omkring 1.000 gange, mens man med et elektronmikroskop kan opnå forstørrelser på mange millioner gange.

Skrevet af Jonas Ørbæk Hansen kl 18:58 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink