NANOvidensbank.dk holder sommerferie indtil den 2. august.
Men du behøver ikke at kede dig af den grund...vi ligger inde med et hav af artikler og blogs, og du har garanteret ikke været igennem dem alle sammen.
I tusinder af år var vores viden om verden omkring os begrænset til den makroskopiske størrelsesorden, det vil sige objekter vi kan se med det blotte øje. Men ved at bruge andre former for lys, så som røntgen stråling har man fået et indblik i atomernes og molekylernes verden - nanoverdenen.
I nogle tilfælde er den røntgen stråling man kan lave i et laboratorium dog ikke god nok og det kan være nødvendigt at tage et kæmpe apparat i brug - synkrotronerne.
I den nyeste artikel her på NANOvidensbanken, "
Nanoteknologien supermikroskoper
" kan du læse om disse fascinerende instrumenter, hvordan de virker, hvor store de egentlig er og hvad man kan bruge dem til.
Når der fremstilles cement eller beton, frigives en masse kuldioxid CO2 til omgivelserne, hvilket medfører den såkaldte drivhuseffekt. Frigivelsen skyldes to faktorer: processen kræver meget varme, dvs. meget energi, samt at omdannelse af kalk til cement i sig danner CO2.
Nu har forskere ved Washington State University vist at mere end fem procent af den frigivne CO2 med tiden genoptages af cementen. Dette sker fordi elementerne i cement reagerer med CO2 og danner kalk, hvorved det faktiske CO2 udslip ved produktion af cement rent faktisk mindskes.
Cement er det langt mest anvendte bygge materiale i verden, og selv om fem procent reduktion af CO2 udslippet ikke lyder af meget, så er det en betydelig mængde, hvis man betragter verdens samlede cementproduktion.
Desuden vil omdannelsen af CO2 til kalk i mange tilfælde betyde, at cementkonstruktionen bliver stærkere. Dette skyldes, for det første at kalken modvirker syreangreb på armeringskonstruktionen, og at kalk har en tættere opbygning end de elementer og materialer, der udskiftes i cementen.
Forskere fra
Nano-Science Center
, Københavns Universitet og Nationalt Center for Forskning i Frankrig har udviklet en ny metode til at studere membranproteiner. Den nye metode kan bruges til at screene flere tusind proteiner, og vil forkorte vejen fra udvikling til færdige piller væsentligt. Allerede nu er den farmaceutisk industri interesseret og deltager i et europæisk konsortium, der er ved at blive etableret.
Membranproteiner findes på overfladen af alle celler, og de spiller en meget vigtig rolle i kommunikationen mellem cellerne i vores krop. Hvis en person har kræft, hjerte-kar sygdomme eller sygdomme i nervesystemer kan det skyldes defekte membranproteiner. Forskerne har udviklet et system, hvor de binder en krog på proteinet, der fastholder det på en overflade og gør det nemmere at undersøge det i laboratoriet.
Indtil nu har det været vanskelig at studere membranproteiner udenfor deres naturlige miljø i cellen. Det skyldes et ”fedtbælte”, som omgiver membranproteinerne. Dette bælte er grundlæggende for deres overlevelse og funktion.
Svømmetøj med krog til proteiner
- Med vores nye metode kan vi studere membranproteiner hurtigere, mere præcist og billigere. Vi benytter en slags svømmetøj til proteinerne, som vi kalder ”amphipoler”. Amphipolerne erstatter ”fedtbæltet” og omkranser membranproteiner. Det betyder, at de kan opløses i vand og stadig bevare deres funktion. Vi binder en krog på amphipolen, som passer til den overflade, vi vil have proteinet sat fast på. Når vi har proteinerne bundet på en overflade, kan vi nemt og hurtigt måle på dem, siger lektor Karen Martinez fra Institut for Neurobiologi og Farmakologi og Nano-Science Center ved Københavns Universitet.
Forskerne har testet deres metode på adskillige membranproteiner, og resultatet er enestående. Når de leder efter ny medicin, ser de efter interaktioner mellem membranproteiner og andre molekyler – potentielle kandidater for ny medicin. Metoden kan også bruges til at opdage antistoffer, virus, bakterier og parasitter. Perspektiverne i den nye lovende metode vil blive undersøgt af et europæisk konsortium, som er ved at blive etableret. Konsortiet består af 15 laboratorier fra både private virksomheder og universiteter.
Farmaceutisk industri interesseret
- Vores resultater tyder på, at funktionen af de testede proteiner ikke bliver påvirket af at sidde fast på overfladen. Det betyder, at det er en generel metode, der kan bruges til at studere et hvilken som helst membranprotein. I vores system kan vi teste membranproteiner, der er involveret i forskellige sygdomme, og vores resultater kan allerede nu anvendes i den farmaceutiske industri til at screene for ny medicin og til diagnosticering, siger professor Jean-Luc Popot, leder af gruppen på Nationalt Center for Forskning og en af opdagerne af amphipoler.
Forskningsresultaterne er fornyligt blevet offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift PNAS.
Antistof (orange) der genkender et membranprotein (blå) klædt i et amphipol (hvid/rød/blå), der er bundet til en overflade (grøn). Kunstnerisk billede af Delphine Charvolin.
Forskere ved Nano-Science Center har udviklet en ny metode til at konstruere elektroniske komponenter baseret på enkelte molekyler.
Den nye metode, som er offentliggjort i tidsskriftet ACS Nano, gør det nemmere for forskerne, at arbejde med de enkelte molekyler, fordi de nu kan det sætte et enkelt molekyle ind imellem to guldstave.
- Det er ikke muligt at se et molekyle gennem vores mikroskoper og derfor har det været meget svært at arbejde kontrolleret med dem. Med vores nye metode, hvor vi har groet guldstave som holder på molekylet, er vi rykket fra at arbejde med elementer på 1-2 nanometer til at arbejde på mikrometer længdeskalaen, og det gør det muligt at arbejde langt mere kontrolleret og målrettet, siger Kasper Moth-Poulsen, post doc ved
Nano-Science Center
.
Perspektiverne ved at kunne lave elektroniske komponenter baseret på enkelt molekyler er store i forbindelse med udvikling af ny medicin og molekylære computere.
NANOvidensbank.dk holder sommerferie indtil den 2. august.
